Hvad er demens?
Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Demensen kommer ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Efterhånden bliver det klart, at sygdommen gør det nødvendigt at drange omsorg for den demente. Demens rammer fortrinsvis ældre, men yngre mennesker kan også få sygdommen.
Hvorfor bliver man dement?
Mange forskellige sygdomme kan føre til demens. Oftest er der tale om fremadskridende hjernesygdomme, hvor man kun delvist kender årsagen til disse.
Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag. Nervecellerne i flere områder af hjernen bliver dårligt fungerende og går langsomt går til grunde og baggrunden for dette er ikke helt afklaret.
Ved vaskulær demens skyldes ødelæggelsen af nervevævet, at blodkar stoppes til af blodpropper eller manglende ilttilførsel på grund af åreforkalkning. Blodpropper kan stamme fra uegelmæssig hjerterytme eller åreforkalkning i halspulsåre.
Parkinsons sygdom . Personer med Parkinsons sygdom vil ofte udvikle demens efter mange år. Hvis demensen udvikles samtidig med bevægeforstyrrelserne, kaldes tilstanden ”Lewy Body demens”.
Pandelapsdemens kan starte helt ned i 40-50 års alderen, men ses hyppigst hos ældre. Sygdommen har flere årsager, som kun delvist er afklaret og er hyppigere arvelig end de øvrige demenssygdomme.
Alkoholmisbrug. Langvarigt alkoholmisbrug medfører kronisk forgiftning af hjernen, som ofte vil forsvinde, når man ophører med misbruget. Mange vil dog få uoprettelige skader i hjernen efter alkoholmisbrug, primært på grund af manglende B1-vitamin indtagelse (thiamin) under misbruget.
Alzheimers er den hyppigste årsag til demens. Lyt til Netdoktors podcast om Alzheimers herunder.
Hvordan opleves demens?
Især de pårørende bliver opmærksomme på de første tegn på demens, men mange kan i begyndelsen måske godt mærke, at de ikke husker så godt, at der er noget galt. Men efterhånden, som sygdommen skrider frem, har man ikke længere nogen fornemmelse af det. Perioden frem til dette kan af nogle opleves som ubehagelig og medføre depressive symptomer.
Tegnene på begyndende demens er:
Følelser som angst, forvirring og håbløshed kan være dominerende. Når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos den demente, men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Først skal en læge sikre sig, at der faktisk er tale om en demenstilstand. Mange mennesker går og glemmer ting, uden at det er tale om en egentlig demens. Ved at lave en lille test bestående af en række simple spørgsmål, kan lægen eller andet sundhedspersonale bedømme, om det drejer sig om demens.
Ofte bruges den test, der kaldes "MMSE" (Mini-Mental-Status-Examination). Testen er på trods af sin enkelthed rimelig pålidelig. Hvis man kan løse (næsten) alle opgaver i testen, så er demens mindre sandsynlig. Men en del sygdomme kan give demens symptomer, og mange af disse kan behandles effektiv. Det er derfor vigtigt, at undersøge for disse sygdomme.
Andre årsager skal udelukkes. Man bør have taget blodprøver for at udelukke stofsskiftesygdomme , vitaminmangel (specielt B-12) , infektion og væskemangel.
Man laver en CT-scanning af hjernen for at udelukke blødninger, svulster eller væskeophobning i hjernen som årsag til demensen. En CT-scanning kan også påvise følger til blodpropper eller åreforkalkning.
Hvordan behandles demens?
Udviklingen i Alzheimers sygdom kan udsættes med medicin, men ikke helbredes. Behandlingen kan sættes i værk, efter diagnosen er stillet. Den stilles af speciallæger i psykiatri, neurologi eller geriatri efter en grundig forundersøgelse. Medicinen kan udskrives og behandlingen kan følges af alle læger.
Medicin
Medicin som anvendes mod Alzheimers kan indeholde følgende virksomme stoffer: donepezil, galantami, rivastigmin, memantin.
Der findes flere forskellige præparater med disse virksomme stoffer, og priser kan variere meget.
Donepezil, rivastigmin og galantamin kan gives til Alzheimers sygdom, Parkinson Demens og Lewy Body demens i let til moderat grad, mens memantin anvendes til Alzheimers sygdom i moderat til svær grad.
Bivirkninger i form af maveproblemer kan ses for de tre første præparaters vedkommende, mens memantin i sjældne tilfælde kan medføre mere konfusion.
Vaskulær demens, som skyldes blodpropper, kan bremses med blodfortyndende behandling:
Medicin mod blodpropdannelse som acetylsalicylsyre, clopidorel og/eller dipyridamol. Denne behandling kræver ingen blodprøvekontroller.
Warfarin eller phenprocoumon som kræver blodprøvekontroller for at sikre den rette dosis. Bruges kun hvis der er uregelmæssig hjerterytme.
Medicinsk behandling bør aldrig stå alene. Råd, vejledning og information til pårørende er meget vigtigt og forskellige sociale foranstaltninger er ofte nødvendige.
Hvad kan man selv gøre?
De fleste årsager til demenssygdomme kan man desværre ikke gøre så meget ved. Man skal desuden huske på, at når ældre mennesker bliver syge af for eksempel lungebetændelse, kræftsygdomme og væskemangel, kan der optræde konfusionstilstande, som kan ligne demens symptomer. Hvis man behandler grundsygdommen, forsvinder konfusionen.
Man skal være opmærksom på:
At man får nok at drikke eller spise.
Hvis man bemærker tegnene på begyndende demens hos sig selv eller hos ens nærmeste, skal man tale med sin læge. Han kan få undersøgt årsagen og starte en eventuel behandling.
At være mere tilbageholdende med alkohol, som man tåler dårligere, end hvis man ikke var dement.
At man bør undgå situationer med mange mennesker, meget støj og nye steder. Det kan gøre den demente utryg.
Det er dog vigtigt at holde sig i gang, gerne med socialt samvær og fysisk aktivitet i et omfang, som den demente kan følge med til.
Hvis du vil vide mere om demens både som patient og som pårørende, henviser vi til Nationalt Videnscenter for Demens
Udsigt for fremtiden:
Den afhænger af den tilgrundliggende sygdom.
Den hyppigste form for demens er Alzheimers sygdom. Over for denne sygdom har man udviklet nye lægemidler som kan udsætte - men ikke helbrede sygdommen. Forløbet kan således forbigående stabiliseres med medicinen.
Vaskulær demens er ofte også en fremadskridende sygdom, men blodfortyndene behandling, blodtryksregulation og kolesterolsænkende medicin kan forebygge nye blodpropper og dermed mindske forværringen.
Hvis demensen skyldes alkoholmisbrug, bør man stoppe forbruget og demensen kan derved mindskes noget. Ofte vil der dog være blivende skade, som ikke forværres med tiden, med mindre alkoholforbruget genoptages.
De fleste demenssygdomme er langsomt fremadskridende sygdom, der med tiden nødvendiggør plejehjemsanbringelse, og som efter flere år ender med døden.