Demens

Hvad er demens?

Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Det viser sig først og fremmest ved nedsat kognitiv funktion, for eksempel dårligere hukommelse eller dårligere koncentrationsevne, som medfører nedsat evne til at fungere i hverdagen.

Demensen kommer ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Efterhånden bliver det klart, at sygdommen gør det nødvendigt at drage omsorg for den demente. Demens rammer fortrinsvis ældre, men yngre mennesker kan også få sygdommen.

Sponsoreret af Eli Lilly

Test: Tidlige tegn på demens

Det er vigtigt at kende til de allerførste demens-symptomer, så man kan komme hurtigt til lægen, for der findes behandling, der kan forsinke symptomernes udvikling.

Er du i tvivl, om du eller en du har nær, viser tidlige tegn på demens? Tag Netdoktors test og bliv klogere på de tidligste demens-symptomer. Testen kan også give dig et fingerpeg i retning af om du selv eller en, du er pårørende til, bør gå til lægen.

Tag testen

Årsager til demens

Mange forskellige sygdomme og tilstande kan føre til demens. Oftest er der tale om fremadskridende hjernesygdomme, hvor man kun delvist kender årsagen til disse.

• Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag. Nervecellerne i flere områder af hjernen bliver dårligt fungerende og går langsomt går til grunde og baggrunden for dette er ikke helt afklaret.
• Ved vaskulær demens skyldes ødelæggelsen af nervevævet, at blodkar stoppes til af blodpropper eller manglende ilttilførsel på grund af åreforkalkning. Blodpropper kan stamme fra uregelmæssig hjerterytme eller åreforkalkning i halspulsåre.
• Demens ved Parkinsons sygdom. Personer med Parkinsons sygdom vil ofte udvikle demens efter mange år. Hvis demensen udvikles samtidig med bevægeforstyrrelserne, kaldes tilstanden "Lewy Body demens".
• Frontallapsdemens kan starte helt ned i 40-50 års alderen, men ses hyppigst hos ældre. Sygdommen har flere årsager, som kun delvist er afklaret og er hyppigere arvelig end de øvrige demenssygdomme.
• Alkoholmisbrug. Langvarigt alkoholmisbrug medfører kronisk forgiftning af hjernen, som ofte vil forsvinde, når man ophører med misbruget. Mange vil dog få uoprettelige skader i hjernen efter alkoholmisbrug, primært på grund af manglende indtag af B1-vitamin (thiamin) under misbruget.

Lotte Dalholm har demenssygdommen Alzheimers. Hun gik til lægen, da hun mærkede, at alt ikke var, som det plejede. Hør hende fortælle om de tegn, der fik hende til lægen. 

 

Hvordan behandles demens?

Behandlingen af demens kan afhænge af hvilken sygdom, der er årsag til demensen.

Medicinsk behandling bør aldrig stå alene. Råd, vejledning og information til pårørende er meget vigtigt og forskellige sociale foranstaltninger er ofte nødvendige.

Behandling af Alzheimers

Udviklingen i Alzheimers sygdom kan udsættes med medicin, men ikke helbredes.

Behandlingen kan sættes i værk, efter diagnosen er stillet. Den stilles af speciallæger i psykiatri, neurologi eller geriatri efter en grundig undersøgelse. Medicinen kan udskrives og behandlingen kan følges af alle læger.

Medicin som anvendes mod Alzheimers sygdom, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom omfatter

• donepezil,
• galantamin,
• rivastigmin,
• memantin.

Donepezil, galantamin, og rivastigmin er kolinesterasehæmmere, som øger indholdet af signalstoffet acetylkolin. Nervecellerne i hjernen bruger acetylkolin til at øge opmærksomhed og koncentration, og medicinen har dermed en generel effekt på kognitive funktioner og dermed på det daglige funktionsniveau.

Memantin hæmmer overaktivitet af et andet signalstof, glutamat, og har nogenlunde samme effekt som de øvrige præparater, men anvendes kun i mere fremskredne tilfælde.

Alle præparater er symptomlindrende, det vil sige, at de mindsker symptomernes sværhedsgrad, men påvirker ikke selve sygdomsprocesserne i hjernen. De kan derfor stabilisere tilstanden (symptomerne) i en periode – måske måneder til år – men derefter forværres symptomerne igen gradvist.

Bivirkninger i form af maveproblemer kan ses for de tre første præparaters vedkommende, mens memantin i sjældne tilfælde kan medføre mere konfusion.

Behandling af vaskulær demens

Vaskulær demens, som skyldes blodpropper, kan bremses med blodfortyndende behandling:
Forebyggende medicin mod blodpropdannelse som acetylsalicylsyre eller clopidorel.

Stærkere blodfortyndende medicin (Direkte Orale Antikoagulantia, DOAK) kan anvendes til personer med uregelmæssige hjerterytme, atrieflimren, som forebyggende mod nye blodpropper. Denne medicin har stort set afløst tidligere behandling med Vitamin-K-antagonister (f.eks. Warfarin, Marcoumar), som krævede hyppige blodprøvekontroller.

Der findes ingen specifik antidemensmedicin mod vaskulær demens eller frontotemporal demens.

Ved demens ved Parkinsons sygdom er personen ofte allerede i medicin for de motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom. Denne medicin (herunder L-Dopa) kan forsøges hvis motoriske symptomer er meget generende ved Lewy body demens, men effekten er dårligere og risikoen for bivirkninger (konfusion, hallucinationer) er større.

Alzheimers er den hyppigste årsag til demens. Lyt til Netdoktors podcast om Alzheimers herunder.

Hvad kan man selv gøre ved demens?

De fleste årsager til demenssygdomme kan man desværre ikke gøre så meget ved. Man skal desuden huske på, at når ældre mennesker bliver syge af for eksempel lungebetændelse, kræftsygdomme og væskemangel, kan der optræde konfusionstilstande, som kan ligne demens-symptomer. Hvis man behandler grundsygdommen, forsvinder konfusionen.

Man skal være opmærksom på:

• At man får nok at drikke eller spise.
• Hvis man bemærker tegnene på begyndende demens hos sig selv eller hos ens nærmeste, skal man tale med sin læge. Han kan få undersøgt årsagen og starte en eventuel behandling.
• At være mere tilbageholdende med alkohol, som man tåler dårligere, end hvis man ikke var dement.
• At man bør undgå situationer med mange mennesker, meget støj og nye steder. Det kan gøre den demente utryg.
• Det er vigtigt at holde sig i gang, gerne med socialt samvær og fysisk aktivitet i et omfang, som den demente kan følge med til.

Hvis du vil vide mere om demens både som patient og som pårørende, henviser vi til Nationalt Videnscenter for Demens.

Udsigt for fremtiden

Den afhænger af den tilgrundliggende sygdom.

Alzheimers sygdom, Lewy body demens og Parkinson demens

Den hyppigste former for fremadskridende demenssygdomme er Alzheimers sygdom, Lewy body demens og Parkinson demens. Over for disse sygdomme har man udviklet nye lægemidler, som kan udsætte - men ikke helbrede - sygdommene. Forløbet kan således forbigående stabiliseres med medicinen.

Sygdommene vil medføre tiltagende funktionstab og ender med døden efter en meget variabel periode på mellem få år og op til måske 10 år.

Der er ingen medicinsk behandling mod frontallapsdemens, som er direkte rettet mod sygdommen og varigheden af denne sygdom er nogenlunde den samme som for de øvrige fremadskridende sygdomme.

Vaskulær demens

Vaskulær demens er ofte også en fremadskridende sygdom, men blodfortyndende behandling, blodtryksregulation og kolesterolsænkende medicin kan forebygge nye blodpropper og dermed mindske forværringen. I nogle tilfælde kan vaskulær demens holde stabil i årevis, hvis ikke der kommer nye blodkarsskader.

Demens forårsaget af alkoholmisbrug

Hvis demensen skyldes alkoholmisbrug, bør man stoppe forbruget og demensen kan derved mindskes noget. Ofte vil der dog være blivende skade, som ikke forværres med tiden, med mindre alkoholforbruget genoptages.

De fleste demenssygdomme er langsomt fremadskridende sygdom, der med tiden nødvendiggør plejehjemsanbringelse, og som efter flere år ender med døden.