Forhøjet blodtryk uden kendt årsag
I mange tilfælde kan lægen ikke pege på én bestemt grund til forhøjet blodtryk. Dette kaldes primær eller essentiel hypertension og skyldes ofte en kombination af arvelighed og livsstil.
Forhøjet blodtryk kan skyldes anden sygdom
Nogle gange skyldes forhøjet blodtryk en anden sygdom eller tilstand. Det kaldes sekundær hypertension. Mulige årsager kan være:
- Kroniske nyresygdomme
- Sygdomme i nyrernes pulsårer
- Sjældne hormonforstyrrelser
- Svulster i binyrerne
- Visse typer medicin (fx binyrebarkhormon og slankepiller)
Faktorer der øger risikoen for forhøjet blodtryk
Selvom man ikke altid kan finde én årsag, er der flere faktorer, der øger risikoen:
- Arvelighed (forhøjet blodtryk i familien)
- Overvægt
- Diabetes (type 1 og 2)
- Nyresygdom
- Alkoholmisbrug
- Fed og saltrig kost
- Mangel på motion
- Forhøjet kolesterol
- Rygning
- Stress
Hvad kan du selv gøre?
Du kan ikke ændre på din arv, men du kan påvirke mange af risikofaktorerne gennem livsstil. Sund kost, motion, vægttab, mindre alkohol og rygestop kan alle hjælpe med at forebygge forhøjet blodtryk.
Kilde: Netdoktor – Forhøjet blodtryk (hypertension)
Spørgeskemaundersøgelse
Vil du dele dine erfaringer med livet med overvægt?
Betragter du dig selv som overvægtig, så inviterer vi dig til at deltage i en anonym spørgeskemaundersøgelse om din hverdag, din trivsel og dine oplevelser.
Kom til undersøgelsen her