Pas godt på dit blodtryk!

Selv et let forhøjet blodtryk kan give blodpropper, hjerneblødninger og åreforkalkning. Faktisk har mindst hver fjerde voksne dansker forhøjet blodtryk – mange af dem uden at vide det. Derfor er det vigtigt at kende lidt til sit blodtryk, og heldigvis er der flere ting, du selv kan være opmærksom på for at undgå de alvorlige risici ved et forhøjet blodtryk.

Ifølge Hjerteforeningen lider cirka 1.000.000 danskere mellem 20 og 89 år af forhøjet blodtryk. En tredjedel af disse er ikke selv klar over det, fordi der ikke nødvendigvis er nogen symptomer ved tilstanden. I hvert fald ikke når blodtrykket kun er forhøjet en smule.

Ikke desto mindre kan blot et lettere forhøjet blodtryk have alvorlige konsekvenser, hvis du går ubehandlet rundt for længe.

Sådan fortæller Niels Henrik Buus, klinisk professor i forhøjet blodtryk ved Aarhus Universitetshospital. Et forhøjet blodtryk overbelaster nemlig hjertet og nyrerne, hvilket i værste tilfælde kan føre til bl.a. blodpropper eller kredsløbsforstyrrelser:

- Ubehandlet forhøjet blodtryk øger risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen, hjerneblødninger, hjertesvigt og åreforkalkningssygdomme, fordi det høje blodtryk belaster og stresser blodkarrene. Når blodtrykket og blodkarrene er på overarbejde, går det især ud over hjertet, hjernen og nyrerne, fordi det er igennem blodet, at ilt og næringsstoffer kommer ud til kroppens organer og væv, siger han og fortsætter:

- Blodtrykket stiger, fordi modstanden i kredsløbet – især i de små kar – er for høj. Dette får hjertet til at vokse. Når hjertet vokser, er der større risiko for hjertesvigt, da hjertet ikke er bygget til at generere blodet rundt i kroppen med så højt et tryk. Især ikke over længere tid.

Jo længere tid, du går rundt med forhøjet blodtryk uden at være i behandling, desto større er risikoen altså for de fatale konsekvenser, som Buus fremhæver.

Hvad kan øge risikoen for forhøjet blodtryk?

Risikoen for at få forhøjet blodtryk afhænger af en række faktorer, blandt andet livsstil, genetik, alder og andre sygdomme.

Når det kommer til livsstil, er det især de såkaldte KRAM-faktorer, du skal være opmærksom på. Det vil sige Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Risikoen for forhøjet blodtryk stiger, hvis du er overvægtig, og hvis du spiser usundt og især ved meget saltholdig mad. Du har også en øget risiko, hvis du ryger eller drikker meget alkohol. Omvendt er motion gavnligt for blodtrykket, og det får risikoen til at falde.

Hvis en eller begge dine forældre har haft forhøjet blodtryk, vil du også være genetisk disponeret, og har begge dine forældre haft forhøjet blodtryk, vil sandsynligheden, for at du selv får det, være allerhøjest.

Også alderen spiller en væsentlig rolle for risikoen:

- Alderen og karstivhed hænger også sammen med, hvordan dit blodtryk arter sig. Med alderen bliver dine blodkar stivere blandt andet på grund af tab af elastiske fibre og forkalkninger. Når dine kar ikke kan give efter på samme måde, som da du var ung, stiger trykket. I så fald stiger dit systoliske blodtryk, da hjertet skal pumpe hårdere, og det kan øge risikoen for hjerte- og hjernekomplikationer yderligere. Hos yngre vil det oftest være begge tal, der vil være for høje – enten på grund af livsstilsudfordringer eller genetik, fortæller Niels Henrik Buus.

Alderen er den primære årsag til, at karrene bliver stivere, men processen kan fremskyndes af for eksempel forhøjet kolesterol, rygning, diabetes og kronisk nyresygdom.

Det systoliske og diastoliske blodtryk

Når du får målt dit blodtryk, måles det med to tal. Et højt og et lavt, hvilket også kaldes henholdsvis det systoliske og det diastoliske blodtryk.

Et almindeligt blodtryk bør for et sundt og raskt voksent menneske være under 140 mmHg på det systoliske (altså det høje blodtryk) og under 90 mmHg på det diastoliske (det lave blodtryk). Holder du dig indenfor disse tal, har du det, der karakteriseres som et normalt blodtryk.

Men du kan også have et højt normalt blodtryk – altså et blodtryk, hvor dine tal fast ligger lige til den høje ende indenfor normalområdet. Selvom det stadig er indenfor normalen, er det ved et fast højt normalt blodtryk også væsentligt at holde øje med tallene:

- Blodtrykstallene er diskuteret meget, og grænserne for, hvornår et blodtryk er for højt, kan variere fra land til land. Det er dog de 140/90, vi går ud fra i Danmark, siger Buus og fortæller, at du kan se hjertet som en pumpe, der pumper blodet rundt i kroppen i portioner:

- Dit blodtryk ændrer sig hele tiden, nærmest hvert sekund, fordi det er sådan, fysiologien er: når pumpen er fyldt med blod, bliver den pågældende portion blod pumpet ud i kroppen via blodkarrene. Det er det blod, der pumpes ud, som skaber det høje blodtrykstal (systoliske). Herefter bliver pumpen fyldt med blod igen, og i den korte periode, hvor hjertet igen fyldes med blod, er der ikke tryk på. Dér måles det lave blodtryk (diastoliske).

Ligger du fast højt indenfor normalområdet, er det derfor noget, du skal være opmærksom på. Især hvis du har bestemte kroniske sygdomme. Nogle sygdomme øger nemlig risikoen for at ligge enten over grænsen eller i den høje ende af normalområdet og dermed også risikoen for konsekvenserne heraf.

Genetik, alder og sygdomme har indflydelse på, hvor højt blodtrykket må være

Hjertet er, som Niels Henrik Buus nævner, bygget til at skulle pumpe på en bestemt måde med en bestemt hastighed. Derfor vil kroppen altid være under pres, hvis blodtrykket er højere end indenfor normalområdet.

Er du disponeret for forhøjet blodtryk genetisk eller har andre kroniske sygdomme, kan grænsen, for hvor højt et blodtryk du må have, være lavere end andre, der ikke er disponeret på samme måde.

- For eksempel ved vi, at diabetikere er disponeret for åreforkalkninger, og derfor er det en af grundene til, at blodtrykket fast skal være lavere end i den høje ende af normalen. Har du en hjertesygdom, åreforkalkningssygdomme, forhøjet kolesterol eller kroniske nyresygdomme, vil grænserne også være lavere end ’normalt’. Simpelthen fordi de forskellige konsekvenser hurtigere kan opstå, når du i forvejen har eller er disponeret for netop disse sygdomme, forklarer professoren.

Har du en af de nævnte sygdomme, eller er du genetisk mere disponeret, vil det være væsentligt at have ekstra fokus på dine blodtrykstal. I så fald fremhæver professoren, at det er en god idé at gå i dialog med din læge, som kan lægge en god plan sammen med dig.

Det er svært at sige, hvornår du skal begynde at gå op i blodtrykket, hvis du ikke er genetisk disponeret for forhøjet blodtryk. For mange kan det være en idé at få tjekket det ved 40-45-års-alderen, men man kan ikke sige noget mere konkret, fordi det kan afhænge af faktorer som fx livsstil. Er blodtrykket helt normalt, kan der gå mange år, før en ny måling er nødvendig, mens der ved let forhøjet blodtryk kan være behov for en ny måling efter et par år.

Livsstilsændring og medicin som behandlingsform

Er du ung, sund og rask, er det ikke fordi, du skal måle dit blodtryk hele tiden, slår Buus fast. Men når du når en vis alder, kan det være klogt at vide, hvordan blodtrykket arter sig:

- Er du over 40-45 år og er genetisk disponeret, er det godt at holde lidt øje med blodtrykket. Enten med fokus på, om der er noget, du selv kan gøre, eller om du er nødsaget til at få medicinsk behandling for at fastholde et lavere blodtryk, siger han.

De fleste med forhøjet blodtryk vil i professorens optik have godt af livsstilsændringer og har derfor gavn af at tænke i de baner – hvad end man er disponeret eller ej:

- Selvom du er normalvægtig og lever sundt, kan du godt have for højt blodtryk. Her vil det oftest være grundet genetik, og der vil medicinsk behandling være nødvendigt. Skyldes det ikke genetikken, vil det oftest være et spørgsmål om livsstil, og der er der heldigvis mange ting, du selv kan gøre.

Buus opfordrer afsluttende til altid at gå i dialog med din læge, hvis du har symptomer på forhøjet blodtryk, eller hvis du er disponeret. For mange kan det nemlig være nødvendigt at igangsætte medicinsk behandling hurtigt for at mindske risici og mulige skader på netop blodkar, hjerte, hjerne og nyrer:

- Er der tale om, at medicinsk behandling skal igangsættes, vil det være karudvidende medicin, der ordineres. Medicinen vil resultere i, at der vil være mindre modstand i dine blodkar, og samtidig vil lægerne ofte give vanddrivende middel for at øge saltudskillelsen. For højt saltindhold i din mad kan nemlig være en af årsagerne til forhøjet blodtryk, siger han og slår afsluttende fast, at følger du Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sund og varieret kost og livsstil, vil du også være godt dækket ind ift. at mindske risikoen for forhøjet blodtryk.