Kronisk hjertesvigt er en alvorlig og kronisk sygdom, men der er flere ting, man kan gøre for at få et godt liv. Hør her de gode råd fra Camilla Marie Mohr, der er sygeplejerske på Hjertesvigtklinikken på Herlev Hospital.
Det kan være meget overvældende og skræmmende at få diagnosen hjertesvigt og dermed få besked om, at ens hjerte ikke længere virker, som det skal. Nogle forbinder hjertesvigt med hjertestop og bliver derfor bange for, at deres hjerte pludselig vil sætte ud. Sygeplejerske Camilla Marie Mohr, der til daglig tager i mod patienter med hjertesvigt på hjertesvigklinikken på Herlev Hospital, fortæller, at netop det er en udbredt misforståelse blandt mange nydiagnosticerede patienter.
- Derfor gør jeg meget ud af at forklare dem, at hjertesvigt også kaldes hjerteinsufficiens, hvilket egentlig betyder, at hjertemusklen er svækket og ikke kan pumpe blodet lige så godt rundt som normalt. I virkeligheden kunne det også hedde hjertesvækkelse, for det er mere dækkende, siger Camilla Marie Mohr.
Alligevel oplever mange en følelse af at være truet på livet og vil typisk gerne vide, hvor længe de kan leve med sygdommen. Prognosen er dog vidt forskellig fra person til person og er derfor ikke noget, Camilla Marie Mohr kan svare på.
- I stedet taler jeg med patienterne om, at man kan gøre rigtig mange ting for at få et bedre og længere liv med hjertesvigt, siger hun.
Kroppen skal vænne sig til medicinen
Der findes flere forskellige typer medicinsk behandling afhjertesvigt, og den behandlende læge vil vurdere, hvilken behandling man vil få bedst gavn af. Det afhænger blandt andet af, hvordan ens hjerte og nyrer har det, om man lider af andre sygdomme og ens øvrige helbredstilstand.
Typisk vil man starte med at få en lav dosis medicin, som bliver øget med jævne mellemrum, til man når op på en passende dosis. Det kaldes i lægefagligt sprog for optitrering.
Selvom man langsomt vænner kroppen til medicinen, får en del alligevel generende bivirkninger.
- Nogle oplever, at de bliver mere svimle eller mere stakåndede og stopper derfor med at tage medicinen, og det er så ærgerligt. Jeg plejer at sige, at når vi nu øger medicinen – og det er typisk betablokkeren – kan det føles som om, at man går et skridt tilbage. Til gengæld vil det som oftest føles som to skridt frem efter en tilvænningsperiode. Hvis man er voldsomt plaget af bivirkninger, skal man ringe til os på hjerteklinikkerne og få en snak i stedet for bare at stoppe med medicinen. For nogle handler det også om, at det er svært at erkende, at man lider af en kronisk sygdom, der kræver behandling resten af livet og ikke bare kan klares med en kort penicillinkur, lyder det fra Camilla Marie Mohr.
Mød 73-årige Marit Raahauge, der har haft hjertesvigt i trekvart år og er begyndt at nyde livet lidt mere.
Vigtigt at bevæge sig
Typiske symptomer på hjertesvigt er åndenød og træthed, som opstår, fordi hjertet er blevet dårligere til at pumpe blodet rundt i kroppen. Det kan måske give en opfattelse af, at man skal undgå at røre sig, men sådan hænger det ikke sammen. Hjertet er en muskel og har godt af at blive brugt – også selvom det kører på nedsat kraft.
- Motion er godt for hjerte og kredsløb, og samtidig styrker det muskler og skelet. Flere af vores patienter har tendens til at blive svimle, og derfor er det vigtigt, at musklerne er stærke, så de undgår at falde. Motion har også en rigtig god effekt på humøret, fordi det får os til at udskille serotonin, som er et såkaldt 'lykkehormon', forklarer Camilla Marie Mohr.
Tommelfingerreglen er, at man kan motionere til 'snakkegrænsen'. Kører man eksempelvis på en motionscykel eller løber en tur med en træningspartner, skal man kun være i stand til at svare med helt korte sætninger.
- Det er 'snakkegrænsen', og der kan man trygt motionere til. Når det er sagt, så skal man selvfølgelig lytte til kroppen og stoppe, hvis man bliver svimmel eller får trykken for brystet, stråling ud i armen, op i halsen eller nakken og omme bag ved skulderbladene. Det kan nemlig være tegn på hjertekrampe – også kaldes angina pectoris, siger Camilla Marie Mohr.
Hun tilføjer, at der som udgangspunkt ikke er nogen motionsformer, man anbefaler eller fraråder hjertepatienter. Det handler om at finde en motionsform, man godt kan lide, for så er det nemmere at holde fast og blive ved med at træne.
Spis sundt og spar på saltet
Har man fået konstateret hjertesvigt, er det vigtigt at følge de almindelige anbefalinger for sund kost, det vil sige grov og ikke for fed kost.
Læs mere: De officielle kostråd
- Og så er det vigtigt at spare på saltet, fordi det gør, at man bliver mere tørstig og samtidig binder væsken i kroppen, påpeger Camilla Marie Mohr.
Mennesker med hjertesvigt har i forvejen tendens til at få væskeansamling i kroppen, og hvis man ophober mere væske, kan det sætte sig på lungerne. Det kan være farligt og kræve indlæggelse, hvor man får intravenøs behandling med vanddrivende medicin.
Med mindre man er svært overvægtig, skal man forsøge at holde sin vægt og ikke kaste sig ud i slankekure. Nogle hjertesvigtspatienter taber sig, fordi de får kvalme og madlede enten som bivirkning til medicinen eller som følge af de påvirkninger af kroppen, som hjertesvigt kan give.
- Hvis man får problemer med at holde vægten, anbefaler vi faktisk, at man ser lidt gennem fingre med de gængse anbefalinger og så spiser, hvad man har lyst til – bare ikke salt, fortæller Camilla Marie Mohr.
Søg hjælp hvis du sidder op og sover
Overfladisk og urolig søvn er et andet symptom, som rigtig mange med hjertesvigt døjer med. Der kan være mange årsager til den dårlige søvn, men hvis man har svært ved at få luft, når man ligger ned, skyldes det formentlig ophobet væske i kroppen, som trykker på de indre organer. For nogle er løsningen at løfte hovedgærdet i sengen eller sove på flere hovedpuder.
- Som regel vil mennesker med hjertesvigt have væskeophobning på fødder, arme og underben. I nogle tilfælde er der så meget væske, at det trænger helt op i lårene og i lysken, og hos nogle sætter væsken sig også omkring maven. Når man lægger sig ned, kommer væsken op omkring lungerne, og efter et par timer vågner man og føler, at man er ved at blive kvalt. Sætter man sig op, ryger væsken nedad, og der bliver igen mere plads til at trække vejret. Er man tvunget til at sidde i en stol for at få sin nattesøvn, er vi ude i noget, der kan være farligt, og derfor skal man holde øje med væskeophobninger i kroppen, påpeger Camilla Marie Mohr.
Til det formål er hyppig vægtkontrol uhyre vigtigt, og ifølge Camilla Marie Mohr skal man veje sig dagligt eller mindst tre gange om ugen:
- Man skal stille sig på vægten om morgenen efter at have ladet vandet, og inden man spiser og tager tøj på. På den måde finder man sin normale 'tørvægt', som man kan tage udgangspunkt i. Tager man 1-2 kg på i løbet af et par dage, er det hverken fedt eller muskler, men vand i kroppen, og så skal man kontakte den hjertesvigtsklinik, man er tilknyttet, eller sin praktiserende læge.
Mød 53-årige Christian Schou, der fik konstateret hjertesvigt for tre år siden og har det bedre, end han har haft i mange år
Tag den trætte krop alvorligt
Hjertesvigt kan også påvirke hukommelsen og andre kognitive funktioner, som handler om at opfatte, erkende og bearbejde sanseindtryk og tanker.
- Eksempelvis bliver nogle mere glemsomme og kan overskue færre ting på én gang. Nogle patienter bliver rigtig kede af at høre det, mens andre synes, at det er rart at få en forklaring på, hvorfor de har følt sig mere forvirrede end normalt, siger Camilla Marie Mohr.
Mange med hjertesvigt oplever, at de kan klare mindre, og derfor gælder det om at prioritere det, der betyder noget for én, og som giver indhold og glæde i livet.
- Hvis det betyder meget for dig, at dit hjem er pænt og rent, så brug nogle kræfter på rengøringen. Men hvis du kan mærke, at din krop er træt og udmattet, og du har brug for hvile, så respekter det, tag et hvil og vent med resten. Vær også indstillet på, at det kan være forskelligt fra dag til dag og fra måned til måned, hvor meget du kan klare. Det kan være, at du har det fint i en periode og så bang, så er du nede igen, siger hun.
De fleste af de patienter, Camilla Marie Mohr møder på hjertesvigtsklinikken, har passeret pensionsalderen, men for de patienter, der er i den erhvervsaktive alder, kan der være behov nedsat tid. Især hvis arbejdet er fysisk krævende.
- Generelt anbefaler vi kun en hel eller delvis sygemelding, hvis man ikke kan overkomme arbejdet. Det optimale er typisk en blanding af nedsat tid og mulighed for at flekse lidt, fordi der kan være de her udsving i sygdomsforløbet, fortæller hun.
Mød to sygeplejersker, der sætter de ord på nogle af de mange omvæltninger, man kan opleve, når ens nærmeste bliver ramt af hjertesvigt.
Sex er sundt selvom man har hjertesvigt
Sex er sundt – også selvom man har hjertesvigt. Bliver man undervejs i tvivl, om det er for meget af det gode, kan man altid lige prøve at sige en sætning eller to, for tommelfingerreglen om at motionere til 'snakkegrænsen' gælder også her.
- Hjertet kan sagtens tåle et fuldbyrdet samleje, så man skal ikke være bange for sex, lyder det fra Camilla Marie Mohr.
Til gengæld kan det være, at lysten mangler. For mandens vedkommende kan det knibe med rejsningen, og ifølge Camilla Marie Mohr er det en udbredt opfattelse blandt patienterne, at det skyldes betablokkerne. Behandling med betablokkere kan medføre rejsningsbesvær, medgiver hun, men årsagen kan også være selve hjertesygdommen, for har man hjertesvigt på grund af åreforkalkning, har man åreforkalkning i hele kroppen – og det går også ud over blodtilførslen til penis. For nogle kan løsningen være potensfremmende midler.
- Men er man i behandling med nitroglycerin eller et nitroglycerinlignende lægemiddel mod eksempelvis hjertekrampe, må man dog ikke tage potensmedicin, advarer Camilla Marie Mohr og opfordrer til, at man altid spørger den behandlende læge eller sygeplejerske til råds.
I andre tilfælde er den nedsatte lyst til sex ikke fysisk betinget, men bunder mere i det identitets- og rolleskifte, som er fulgt med diagnosen. Måske er man gået fra at føle sig som en stærk mand eller en kone, der kan klare det hele, til at føle sig utilstrækkelig. Camilla Marie Mohrs råd er, at man arbejder på at skabe en intimitet og nærhed på andre punkter. Det handler for eksempel om at kunne tale sammen om sygdommen og andre ting, der er svære.
- Det er vigtigt ikke forcere det og fokusere på, at 'nu skal vi have samleje'. Bare berøring eller at ligge i ske kan være nok til at starte med, og så udvikler tingene sig måske. Hvis man ikke har lyst til sex, men ens partner måske har det, så er det vigtigt at være ærlig og fortælle, hvad der sker inden i. Ærlighed og åbenhed er en forudsætning for kunne nærme sig hinanden, siger hun.
Læs flere artikler om hjertesvigt
Videoer om hjertesvigt
Fem korte interview med overlæge Nana Valeur