Tilbage på arbejdsmarkedet - støtteordninger

Hjertesvigt er en kronisk sygdom, der gør, at man i mange tilfælde kan overkomme mindre end normalt. Heldigvis findes der forskellige støtteordninger, der gør det muligt at vende tilbage på arbejdsmarkedet på skånsom vis.

At få konstateret hjertesvigt kan vende op og ned på livet på flere måder – det gælder også arbejdslivet. Man bliver måske bekymret for ikke længere at kunne klare sit arbejde og usikker på, hvilke muligheder der er. Her fortæller socialrådgiver Malene Stærmose fra Hjerteforeningen om forskellige ordninger, der er rettet mod borgere, som oplever, at det kniber med kræfterne i jobbet efter et behandlingsforløb.

Arbejdsfastholdelseskonsulenter

Mange kommuner har arbejdsfastholdelseskonsulenter, der har særlig god indsigt i det rummelige arbejdsmarked og de forskellige støtteordninger-/muligheder, som eksisterer for syge medarbejdere. Det kan derfor være en god ide at undersøge, om der er en arbejdsfastholdelseskonsulent på det jobcenter, man er tilknyttet.

Virksomhedspraktik

Er man sygemeldt og i et arbejdsforhold, kan der være mulighed for at aftale en virksomhedspraktik med sin arbejdsplads. Virksomhedspraktik anvendes typisk, når der er behov for at afdække og afklare den sygemeldtes arbejdsevne.

Arbejdspladsen aftaler sammen med Jobcentret rammerne og indholdet for virksomhedspraktikken. Det er Jobcentret, som administrerer virksomhedspraktikordningen. Den sygemeldte medarbejder har i en virksomhedspraktik samme indkomst som vedkommende ville få under sygdom i øvrigt (løn/sygedagpenge)

Delvis syge – eller raskmelding fra arbejde

Der kan være mulighed for at indgå en aftale om delvis sygemelding på arbejdspladsen, hvis man på grund af sygdom har behov for nedsat arbejdstid eller at deltage i behandling. Fraværet skal være på mindst fire timer ugentlig. Der er tale om en afgrænset periode med optrapning af timetal. Aftalen skal godkendes af kommunen/Jobcentret.

Har man efter en periode med fuldtidssygemelding behov for gradvis tilbagevenden til arbejdet, kan der være mulighed for at aftale en delvis raskmelding. Man er raskmeldt og tilbage på arbejde i de timer, man kan klare, og sygemeldt for de resterende timer. Fraværet skal også her være af mindst fire timer ugentlig og godkendes af kommunen/Jobcentret. Fælles for begge er, at man skal kunne indgå i de samme arbejdsopgaver som hidtil, men blot har behov for nedsat arbejdstid i en periode.

§ 56-aftale

Har man en langvarig eller kronisk sygdom, er der mulighed for at indgå en § 56-aftale med sin arbejdsgiver. Aftalen giver mulighed for, at arbejdsgiver får sygedagpengerefusion allerede fra første sygedag. Normalt får arbejdsgiver først refusion svarende til sygedagpenge, når den ansatte har været syg i 30 kalenderdage. Aftalen dækker kun, når man er fraværende på grund af den lidelse, som er årsag til aftalen – ikke ved øvrigt fravær.

Det er en betingelse, at sygdommen medfører et sygefravær på mindst 10 sygedage om året. Aftalen gælder i op til to år ad gangen og er knyttet til det arbejdsforhold, man er i. Hvis betingelserne er opfyldt, kan aftalen fornys.

Det er også muligt at indgå en § 56 aftale, som er gældende ved indlæggelse og ambulant behandling.

Arbejdsgivers udgifter til syge medarbejdere mindskes med en § 56 aftale. For medarbejderen kan det gøre det lettere at have de nødvendige sygedage eller være væk fra arbejdspladsen i forbindelse med indlæggelser og behandlinger. Aftalen er kun gældende med godkendelse fra kommunen.

Læs mere om § 56 aftale på borger.dk

Arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning

Får man på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse brug for arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretning for at kunne klare sit job fremover, kan jobcentret søges om hjælp til dette. Der skal være tale om udstyr, som ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen, og det ansøgte skal have afgørende betydning for udførelse af arbejdet.

Personlig assistanceordning

Hvis sygdommen er af en karakter, som medfører en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og der er dele af ens arbejdsopgaver, som man ikke længere kan klare, kan man søge om personlig assistanceordning i jobbet. Det er krav, at man fortsat kan varetage hovedvægten arbejdsopgaverne, og at man kan beskrive de konkrete arbejdsopgaver og funktioner, som en anden fremover skal udføre. Formålet med ordningen er, at man kan fortsætte i sit job, men bliver fritaget for de arbejdsopgaver, som man ikke kan klare. Det kan for eksempel være opgaver, som indebærer tungt fysisk arbejde som løft, arbejde i højde mv. De opgaver, der bevilges assistance til, overdrages til den personlige assistent, som for eksempel kan være en anden medarbejder på arbejdspladsen. Ordningen betyder ikke, at den syge får nedsat arbejdstid, men kun at vedkommende fritages for de opgaver, som ikke længere er overkommelige.

Det er jobcentret som bevilger personlig assistance ordning.Arbejdsgiver får et tilskud fra kommunen til de timer, der bevilges personlig assistanceordning. Lønnen beregnes som hovedregel ud fra overenskomstmæssig fastsat studentertimelønssats.

Læs mere om personlig assistanceordning i erhverv.

Fleksjob

Et fleksjob kan bevilges til personer, der har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Arbejdsevnen skal være nedsat i ethvert erhverv, og man skal ikke kunne opnå eller fastholde arbejde på almindelige vilkår. Ethvert erhverv betyder, at arbejdsevnen skal være nedsat indenfor alle arbejdsområder – ikke kun i forhold til ens uddannelses- og branchemæssige baggrund. Fordelen ved fleksjob er, at det er et job på særlige vilkår, hvor der tages de nødvendige skånehensyn i jobbet, herunder nedsat tid.

Vejen til fleksjob kan godt være omstændelig, fordi det skal dokumenteres, at alle andre muligheder er udtømte. Det kræver blandt andet, at man er så langt i sit sygdoms- og behandlingsforløb, at man er i stand til at indgå i praktikforløb, der kan afdække, om ens arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, og at man ikke kan revalideres inden for andre arbejdsområder.

Det er kommunen, der bevilger et fleksjob. Det sker på baggrund af en indstilling fra et rehabiliteringsteam. Alle sager om fleksjobsager skal på rehabiliteringsteammøde, som er tværfagligt sammensat. Den syge deltager i mødet og har mulighed for at medbringe en bisidder. Inden sagen kan tages op i teamet, skal sagsbehandleren og den syge udarbejde en plan, der blandt andet indeholder en beskrivelse af uddannelse, beskæftigelsesmål, ressourcer, udfordringer, lægeudtalelser mv.

Har man et fleksjob, får man løn fra arbejdsgiver for den arbejdsindsats, man reelt yder. Derudover får den fleksjobsansatte udbetalt et supplerende flekslønstilskud fra kommunen. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb svarende til 98 procent af arbejdsløshedsdagpengene. Størrelsen af tilskuddet fra kommunen afhænger af lønnen.

I 2013 kom der en ny reform af førtidspension og fleksjob. Det betyder, at fleksjob bevilget efter 2013 eller fleksjobbere, som skifter job efter 2013, bliver bevilget et midlertidigt fleksjob i op til fem år. Kommunen skal herefter vurdere, om betingelserne fortsat er til stede. Er man fyldt 40 år, kan man dog få bevilget et permanent fleksjob efter det første fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at man fortsat er berettiget til fleksjob.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for fastholdelsesfleksjob, som er fleksjob på egen arbejdsplads - der eksisterer et såkaldt 12 måneders krav.

Læs mere om fleksjob og fastholdelsesfleksjob på borger.dk

Førtidspension

For at få tilkendt førtidspension skal ens arbejdsevne være varigt og væsentligt nedsat i en sådan grad, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde - heller ikke i et fleksjob. Er der mulighed for udvikling af arbejdsevnen, skal det ske, da førtidspension ikke tilkendes, hvis arbejdsevnen kan udvikles.

Der gælder forskellige regler for førtidspension, hvis man er under eller over 40 år.

Det er kommunen, som vurderer, om man kan få tilkendt en førtidspension. Inden man kan blive tilkendt førtidspension, skal sagen behandles på rehabiliteringsteammøde.

Det er muligt for den enkelte selv at ansøge om førtidspension.

Læs mere om førtidspension på borger.dk

Få mere information hos Hjerteforeningen

• Besøg Hjerteforeningens site Hjertesvigt.dk