At få et blåt mærke i ny og næ er helt normalt. Men måske er du en af dem, der får blå mærker af nærmest ingenting. Netdoktor gør dig her klogere på fire typiske årsager til hyppige blå mærker.
Et blåt mærke opstår normalt, fordi huden får et slag eller stød. Slaget ødelægger de små blodårer, der løber tæt under hudens overflade, men uden at huden går i stykker. Det betyder, at blodet siver fra de ødelagte blodkar ud i vævet, hvor det fanges. Det kan ses som et blåt mærke, og efterhånden som kroppen ‘får ryddet op’ i vævet, forsvinder det blå mærke. Nogen får dog meget let blå mærker. Det vil ofte skyldes, at du:
1. Er kvinde
Kvinders hud er fra naturens side lidt tyndere end mænds og indeholder mindre kollagen, som er et bindevævsprotein, der gør huden stærk. Derfor er de små blodkar, som ikke ligger så dybt, mere udsatte, når man støder ind i noget.
2. Er ældre
Efterhånden som huden ældes, danner den mindre af både kollagen og proteinet elastin, som sørger for, at huden er elastisk. Det fører til rynker og gør desuden, at huden beskytter de små blodkar mindre, og blodkarrene kan derfor lettere briste.
Sponsoreret af Eli Lilly
Test: Tidlige tegn på demens
Det er vigtigt at kende til de allerførste demens-symptomer, så man kan komme hurtigt til lægen, for der findes behandling, der kan forsinke symptomernes udvikling.
Er du i tvivl, om du eller en du har nær, viser tidlige tegn på demens? Tag Netdoktors test og bliv klogere på de tidligste demens-symptomer. Testen kan også give dig et fingerpeg i retning af om du selv eller en, du er pårørende til, bør gå til lægen.
Tag testen her
3. Har fået meget sol
Solens UV-stråler nedbryder hudens kollagen og elastin, og det betyder, ligesom ved aldring, at de små blodkar i huden er mere sårbare over for stød. Du kan passe godt på din hud ved at bruge solcreme og søge skygge, når solen står højest midt på dagen.
Læs også: Skru ned for solen
4. Tager medicin
Visse typer af medicin kan gøre dig mere udsat overfor blå mærker. Er du for eksempel i behandling med blodfortyndende medicin, vil blodet have lettere ved at sive ud af blodkarrene, når der bliver slået hul på dem, og det giver blå mærker.
Ekstra mange blå mærker eller uforklarlig blødning?
Blå mærker kan dog også være tegn på blandt andet blodsygdomme. Hvis du pludselig begynder at få mange blå mærker, eller hvis du har unormale blødninger fra andre steder, som for eksempel næsen, bør du kontakte din læge.
Test
Test: Tidlige tegn på demens
Det er vigtigt at kende til de allerførste demens-symptomer, så man kan komme hurtigt til lægen, for der findes behandling, der kan forsinke symptomernes udvikling.
Er du i tvivl, om du eller en du har nær, viser tidlige tegn på demens? Tag Netdoktors test og bliv klogere på de tidligste demens-symptomer. Testen kan også give dig et fingerpeg i retning af om du selv eller en, du er pårørende til, bør gå til lægen.
Tag testen her
Kilder: Illustreret Videnskab og Netdoktors faktaartikler om blå mærker og blodfortyndende medicin.