Antistoffer

Hvad er antistoffer?

Antistoffer er molekyler, som udskilles af nogle bestemte hvide blodlegemer og som hurtigt finder og angriber fremmede organismer, som for eksempel virus og bakterier, som kroppen udsættes for. Det gør, at infektioner effektivt bekæmpes, så kroppen ikke bliver syg.

Hvordan virker antistoffer?

Et antistof består af to overordnede dele: en ende, som genkender kroppens immunsystem, og en ende som lærer at genkende fremmede mikroorganismer eller andet, som kroppen gerne vil angribe. Når eksempelvis en virus træder ind i kroppen, vil bestemte celler fra immunforsvaret fange den, og præsentere den for de hvide blodlegemer, som kaldes B-celler. Når B-cellen møder virussens antigen, begynder den at producere antistoffer, som genkender antigenet. Er det første gang kroppen møder denne virus, går det lidt langsommere med at producere antistoffer, og man kan blive syg, mens kroppen bekæmper den fremmede virus. Men antistofferne bliver i kroppen, selv når virussen er væk. Således vil de hurtigt genkende virussens antigener, næste gang kroppen bliver udsat for dem. Antistofferne sætter sig på antigenerne på virussen, og signalerer til kroppens immunceller, at de skal bekæmpe den. Når der sidder et antistof på virussen, går det hurtigt fordi de hvide blodlegemer kan genkende “faren” og angriber med det samme.

Kan man have syge antistoffer?

Nogle mennesker danner antistoffer, som angriber, deres egne celler - såkaldte autoantistoffer. Disse mennesker kan udvikle en autoimmun sygdom. Der findes mange former for autoimmune sygdomme, alt efter hvilke celler antistofferne markerer. Eksempelvis leddegigt, psoriasis eller nogle bindevævssygdomme. Autoimmune sygdomme behandles ofte med steroider eller speciel targeteret behandling mod netop de “syge” antistoffer.