Hvad er hjertebanken?
Hjertebanken er oplevelsen af ubehag, når man kan mærke sit hjerte slå. Det kan være knyttet til oplevelsen af, at hjertet slår uregelmæssigt, for hurtigt, for hårdt eller en gang for meget. Sidstnævnte kalder man for en ekstrasystole, og det kan også føles som et ekstra “hårdt” slag, som om hjertet “slår en kolbøtte” eller “springer et slag over”.
Hjertebanken kan være forbundet med, at hjertet reelt banker hurtigere, og pulsen dermed stiger, men er det ikke altid. I sjældnere tilfælde kan hjertebanken være ledsaget af en lav puls.
Hvorfor får man hjertebanken?
Hjertebanken og ekstraslag er almindeligt og er i langt de fleste tilfælde helt ufarligt. Hjertet kan slå hurtigere på grund af årsager i og uden for hjertet. Årsager uden for hjertet kan være:
Blandt de egentlige hjertesygdomme, som kan medføre hjertebanken, er:
Hvornår skal man gå til lægen?
Det er helt i orden at søge læge, hvis man er i tvivl om oplevelsen af, om hjertebanken skyldes sygdom. Hvis man føler sig skidt tilpas, dårlig eller har åndenød, når man oplever hjertebanken, er det en god ide at snakke med sin læge.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om forhøjet kolesterol
Vidste du, at Netdoktor har et nyhedsbrev kun om forhøjet kolesterol?
I nyhedsbrevet får du blandt andet relevant og brugbar viden om tilstanden og behandlingen og personlige historier fra andre med forhøjet kolesterol.
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet her
Hvis man kan mærke at ens puls er uregelmæssig, eller der er anfald, hvor pulsen slår hurtigere eller langsomere, bør man også tage fat i sin læge. En uregelmæssig puls er fraværet af en normal puls. Normal puls er karakteriseret ved, at slagene kommer rytmisk efter hinanden.
Man skal kontakte 112, hvis man er besvimet efter at have oplevet hjertebanken eller samtidig har trykken for brystet og ondt.