Kender du din blodtype?

Hvad er en blodtype?

Vores blod består blandt andet af røde blodlegemer, og på overfladen af disse blodlegemer sidder molekyler - også kaldet antigener -, som er forskellige fra menneske til menneske. Disse molekyler er vores blodtyper.

Vores immunsystem producerer antistoffer mod fremmede blodtyper, hvis immunsystemet præsenteres for dem. Når vi skal finde ud af, hvilken blodtype en patient har, tester vi, hvilke antigener patienten har på de røde blodlegemer, og hvilke antistoffer patienten har i sit blod.

Hvor mange forskellige blodtypesystemer findes der?

Forskere opdagede blodtyper i starten af 1900-tallet og gav systemerne navne efter alfabetets bogstaver. A og B var de første, der blev beskrevet. Vi er nu nået til omkring 30 systemer med i alt op mod 600 varianter.

Blodtyperne A, B, AB og 0 (nul) – Hvad betyder det?

Blodtyperne A, B, AB og 0 (nul) tilhører det allervigtigste blodtypesystem. Blodtypen bestemmes her af sukkermolekyler - antigener -, der findes på overfladen af de røde blodlegemer. Disse sukkermolekyler findes i overfladen af alle celler i kroppen: Blodceller, karvægge og organer.

Som noget helt enestående for AB0-blodtyperne gælder, at alle sunde og raske mennesker har antistoffer mod de A og B blodtyper, de ikke selv har:

• Er du blodtype A, har du type A- sukker og danner dermed antistof mod blodtype B (anti-B).
• Er du blodtype B, har du har B-sukker og danner dermed antistoffer mod blodtype A (anti-A).
• Er du blodtype 0, har du hverken A- eller B-sukkere og danner dermed antistoffer mod både blodtype A og blodtype B (anti-A og anti-B).
• Er du blodtype AB, har du både A- og B-sukkere og danner dermed hverken antistoffer mod A eller mod B.
• Vi arver vores blodtype fra vores forældre, så allerede fra vi er bittesmå fostre, har vi bestemte sukkermolekyler i overfladen af vores røde blodlegemer og dermed altså en bestemt blodtype.

Illustration af AB0-systemet

Billede: IStock.com

A- og B-sukkermolekyler findes ikke bare på vores celler – de findes også på overfladen af de bakterier, som findes overalt i vores omverden, og også på bakterier i vores tarm. Vi udsættes altså for disse sukkere i miljøet lige fra fødslen og danner antistoffer mod dem efter få måneders levetid. Det sker som en del af immunforsvarets opgave, der er at bekæmpe alt, hvad der er fremmed for kroppen, og som dermed kan være farligt.

Antistofferne, der altid findes, gør AB0 til det allervigtigste blodtype- og vævstypesystem overhovedet.

Rhesus positiv og negativ – hvad betyder det?

Rhesus blodtypen er det næst-vigtigste blodtypesystem og bestemmes altid hos patienter og bloddonorer. Også denne blodtype afgøres af et molekyle, der sidder på overfladen af de røde blodlegemer. Man opdeler mennesker i Rhesus positive og Rhesus negative, efter om de på deres røde blodlegemer har et proteinmolekyle, der hedder D:

• En Rhesus positiv person har D-molekylet.
• En Rhesus negativ person har ikke D-molekylet.
• Hvis man er Rhesus D negativ, danner man kun antistoffer mod D-blodtypen, hvis man udsættes for røde blodlegemer med D molekylet på celleoverfladen- ved transfusion eller ved graviditet. D proteinmolekylet findes kun på røde blodlegemer og aldrig i miljøet.

Når man skal bestemme blodtypen, bruger man begge blodtypesystemer – altså både AB0- og RhD-systemet.

Hvad sker der hvis man blander blodtyper?

Dine blodtyper er specielle for dig og dit blod – andre mennesker vil sandsynligvis have andre kombinationer af blodtyper.

Man udsættes for molekyler fra fremmede blodlegemer i forbindelse med graviditet, blodtransfusion, transplantation, eller hvis samme kanyle og sprøjte bruges af flere mennesker.

Hvis man skal have blodtransfusion, får man altid donorblod, der passer til ens blodtype.

Hvis man i forbindelse med en transfusion eller transplantation får blodlegemer fra et andet menneske, som har en anden blodtype, kan ens immunforsvar danne antistoffer mod de fremmede blodtyper. Denne reaktion kan ses selv ved bittesmå mængder blod. Antistoffer mod fremmede blodtyper vil ødelægge donorblodet, og destruktionen kan være livstruende for den, der modtager blodet. Derfor vil hospitalet aldrig ved transfusion eller transplantation bruge celler eller organer, som modtageren har antistoffer imod. Alle akuthospitaler har laboratorier, der kan bestemme blodtyper på patienter, når som helst der er brug for det. Alle bloddonorer får bestemt deres blodtyper. Hvis man skal have blodtransfusion, får man altid donorblod, der passer til ens blodtype.

Oversigt over hvilke blodtyper du kan give blod til, og hvilke typer du kan få blod fra.

Med blod menes røde blodlegemer

Kan man skifte blodtype?

Normalt har man samme blodtype hele livet. Blodtyperne er bestemt af vores gener, og blodet produceres af stamceller i vores knoglemarv, som normalt holder til et helt livs produktion af blodceller.

Hvis en person transplanteres med stamceller, der danner blodets celler, vil personen få de blodtyper, som stamcelledonoren har, og som kan være forskellige fra de blodtyper personen oprindeligt havde.

I andre tilfælde kan en kræftsygdom lede til, at stamcellerne mister deres blodtypegener og dermed evnen til at lave blodtyperne.

Hvorfor findes der forskellige blodtyper?

Forskellene i blodtyper er blevet styret af forskellige kraftige udvælgelsesprocesser i historiens løb: Malaria, pest, kopper, krig, ulykker og forplantningsevne. De blodtyper, der bedst har kunnet overleve sådanne forskellige evolutionsmæssige udfordringer, er blevet de mest fremherskende.

De fleste blodtypesystemer findes overalt i verden. Nogle blodtypevarianter findes dog kun i afgrænsede geografiske områder, for eksempel hvor geografien afskærer en befolkning fra samkvem med andre, og hvor der derfor er stor grad af indgifte. For menneskeheden som art er det en fordel, at mor og far har forskellige blodtyper og dermed får børn med forskellige blodtyper og egenskaber. Det gør, at nogle forhåbentlig vil kunne overleve hvis samfundet rammes af voldsomme begivenheder som for eksempel sygdomsepidemier.

Er der særlige sygdomsrisici eller fordele ved bestemte blodtyper?

Personer med blodtype:

• 0 har større forekomst af mavesårsbakterien, Helicobacter pylor.
• A, B og AB har en bedre evne til at standse blødninger end blodtype 0.
• 0 får færre blodpropper end blodtyperne A, B og AB.
• 0 har større modstandskraft mod malariainfektion.
• A, B og AB får en sværere form for malaria.
• Der er tale om tendenser, som man dog ikke bruger til at tilrettelægge en behandling ud fra. Eksempelvis doseres blodfortyndende medicin altid individuelt og bliver fulgt op af gentagne målinger, så behandlingen tilpasses den enkelte person. På den måde tager man højde for det i praksis.

Blodtyper og graviditet – hvilken rolle spiller AB0 og rhesus D typer?

I en graviditet kan moderen danne antistoffer mod de blodtyper, som barnet har arvet fra faderen – og som hun ikke selv har. Antistofferne vil gå over i barnets blodbane under graviditeten og kan dér destruere barnets blodlegemer. Det kan give problemer hvis:

Et barn med blodtype A, B har en mor af blodtype 0. Her er der øget risiko for mangel på røde blodlegemer og for gulsot, fordi moderens anti-A og anti-B kan blive transporteret over moderkagen til barnet og dér ødelægge barnets blodceller.Et Rhesus D positivt barn har en Rhesus D negativ mor. Det kan betyde risiko for flere problemer under graviditeten end hvis moderen er Rhesus D positiv. Det skyldes, at den Rhesus D negative mor kan danne antistoffer mod barnets blodlegemer som følge af graviditeten. Hos en Rhesus D negativ gravid vil man to gange under graviditeten kontrollere, om hun har dannet antistoffer mod Rhesus D. Kontrollen er en del af svangreomsorgen. Det danske sundhedsvæsen tager således højde for dette ved hver eneste graviditet med overvågning, forebyggelse og behandling.

Fordeling af blodtyper i Danmark

• A RhD pos 37 %
• O RhD pos 35 %
• B RhD pos 8 %
• AB RhD pos 4 %
• A RhD neg 7 %
• O RhD neg 6 %
• B RhD neg 2 %
• AB RhD neg 1 %

Kilde: https://givblod.dk/fakta-om-blod/blodtyper/

Er det vigtigt at kende sin blodtype – eller er det noget, lægen/hospitalet altid har styr på?

Hvis du skal have foretaget en planlagt operation, vil det være en del af forberedelsen, at hospitalet bestemmer din blodtype og tjekker for forekomst af antistoffer, der kan give problemer ved blodtransfusion. Hospitalet vil tillige sikre, at der er den nødvendige mængde blod af den korrekte blodtype.

Hvis du helt uventet får brug for en akut blodtransfusion - for eksempel efter et færdselsuheld – og din blodtype er ukendt - vil transfusionen starte umiddelbart med ’universalblod’. Det er blod fra blodtype 0 Rhesus D negative bloddonorer, der kaldes for ’universalblod’, fordi det kan gives uden risiko for antistoffer mod både A og B og samtidig fjerner risikoen for antistofdannelse hos Rhesus D negative. Samtidigt med den akutte brug af universalblod vil blodbanken akut bestemme patientens blodtype. En akut blodtypebestemmelse foretages på under ½ time. Derefter går blodbanken over til donorblod af din egen blodtype.

Hvis du er bevidstløs, din identitet er ukendt, og du har brug for blodtransfusion, vil du også blive behandlet med ’universalblod’, indtil din blodtype er blevet bestemt.