Lavt blodsukker (Hypoglykæmi)

Hvad er lavt blodsukker?

Hypoglykæmi- eller lavt blodsukker - er en tilstand, hvor blodets indhold af sukker (glukose) bliver for lavt (oftest mindre end 3,5 mmol/L), og hvor der samtidig er symptomer på lavt blodsukker. Hvis man spiser eller drikker sukker, forsvinder symptomerne som regel indenfor 10-15 minutter.

Hvorfor får man lavt blodsukker?

Hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtlen, nedsætter blodsukkeret ved at åbne nogle kanaler i cellerne, så sukkeret i blodet kan strømme ind i dem. Normalt stiger blodsukkeret kort tid efter et måltid (op til 7-10 mmol/l) og samtidig udskilles der insulin fra bugspytkirtlen. Blodsukkeret begynder så atter at falde, cirka en-to timer efter måltidet. Før det næste måltid vil blodsukkeret igen være blevet normalt (omkring 4-5 mmol/l), og insulinmængden i blodet igen lavt.

Lavt blodsukker kan skyldes, at der i blodet er en højere insulinmængde, end der er behov for.

Hos en patient uden sukkersyge (diabetes) kan hypoglykæmi således skyldes, at der er for meget insulin i blodet, hvilket kan ses ved:

• reaktiv hypoglykæmi (se senere)

• insulinom: en oftest godartet knudei bugspytkirtlen, der producerer insulin

• der ved en fejl (eller bevidst!) er givet insulin eller diabetes-tabletter

Lavt blodsukker kan også skyldes andre sygdomme:

• nedsat binyrebark-funktion (Addisons sygdom)

• nedsat hypofysefunktion

• sværnedsat leverfunktion

• at man har fået fjernet mavesækken

• enkelte tilfælde afkræftsygdom.

Hvad er reaktiv hypoglykæmi?

Reaktiv hypoglykæmi er muligvis den hyppigste årsag til lavt blodsukker hos ikke-diabetikere, men tilstanden overdiagnosticeres ofte.

Denne hypoglykæmi skyldes formentligt, at der i forbindelse med et større kulhydratrigt måltid, er udskilt en stor insulinmængde fra bugspytkirtlen, der stadig er til stede flere timer efter måltidet. På dette tidspunkt burde mængden af insulin igen være blevet lav. Det drejer sig formentligt om mennesker, der i det daglige har et stort insulinbehov som for eksempel overvægtige og personer der har type 2 diabetes i familien. Hos nogle kan det store insulinbehov bevirke, at der undertiden produceres for meget insulin fra bugspytkirtlen. Noget tyder på, at reaktiv hypoglykæmi kan være en tilstand, der forudgår udvikling af aldersdiabetes.

Hvilke symptomer er der på lavt blodsukker?

Hypoglykæmi kan være ledsaget af et eller flere af nedenstående symptomer:

• bleghed

• rysten

• sveden

• svaghedsfornemmelse

• hjertebanken

• sult

• uro

• koncentrationsbesvær

• irritation

• træthed

• synsforstyrrelser

• bevidsthedssvækkelse

• kramper

• koma

Ved reaktiv hypoglykæmi optræder symptomerne oftest tre-fire timer efter et måltid.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles ved at måle blodsukkeret med et blodsukkerapparat. Er blodsukkeret under 3,5 mmol/l, har man hypoglykæmi. Er der mistanke om insulinom (knude i bugspytkirtlen), indlægges patienten til en tre døgns fasteundersøgelse, hvor man måler blodsukkeret og indholdet af insulin i blodet ofte. Er blodsukkeret lavt, og findes der samtidigt forhøjet insulin i blodet (trods det lave blodsukker), er der en bestyrket mistanke om insulinom, og man vil begynde at lede efter knuden i bugspytkirtlen.

Hvordan behandles hypoglykæmi?

Reaktiv hypoglykæmi behandles med kostændringer som anført ovenfor. Er der fundet et insulinom, udføres der operation. Er det ikke muligt at operere, kan man behandle med injektion af præparatet Sandostatin. Hvis det lave blodsukker (hypoglykæmi) skyldes nedsættelse af binyrebark- og hypofyse-funktionen behandles der med medicin.

Motion og kost:

Motion nedsætter blodsukkeret, men hos raske mennesker giver det sjældent hypoglykæmi. Har man symptomer på hypoglykæmi i forbindelse med sport, kan man forsøge at indtage komplekse kulhydrater - stivelse, for eksempel i form af pasta - før sportsudøvelsen og under sportsudøvelse at indtage simple kulhydrater som for eksempel druesukker. Læs også om kulhydratstofskiftet. Har man fået konstateret reaktiv hypoglykæmi, er den vigtigste behandling ændring af kostvanerne. Kosten bør være rig på komplekse kulhydrater som for eksempel kartofler, ris og pasta. Man bør også spise hyppige, mindre måltider - tre hovedmåltider og tre mellemmåltider - for at undgå de store udsving i udskillelsen af insulin fra bugspytkirtlen.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har mistanke om, at man har hypoglykæmi, bør det undersøges, om symptomerne reelt er forårsagede af et for lavt blodsukker. Det vil sige, hvis man har symptomer som ovenstående, der optræder tre-fire timer efter, man har spist, og som svinder efter indtagelse af sukker, bør man blive undersøgt af en læge. Man bør kontakte sin praktiserende læge, og hvis det er muligt, blive udstyret med et blodsukkerapparat. Når man mærker symptomer, skal blodsukkeret måles. Hvis man opfylder alle af disse tre kriterier, bør man henvises til en endokrinologisk afdeling:

Kriterier for diagnosen hypoglykæmi:

• blodsukker under 3,5 mmol/L

• karakteristiske symptomer

• symptomerne forsvinder inden for 10 minutter efter, at man har spist sukker