EKG (Elektrokardiogram)

Hvad er EKG?

EKG (elektrokardiogram) er en enkel, hurtig og smertefri metode til at måle hjertets elektriske aktivitet. Hjertet er en stor muskel, der rytmisk trækker sig sammen for at pumpe blodet rundt i kroppen.

EKG med kurver der viser hjertets rytme og elektriske impulser. Foto: Istock

Sammentrækningen af musklen styres af elektriske impulser. Disse elektriske impulser kan opfanges og bearbejdes i form af elektrokardiogram. I praksis betyder det, at man får sat små elektroder fast på brystkassen og evt. også på arme og ben. På baggrund af de signaler, der kommer fra elektroderne, dannes karakteristiske kurver, som udskrives på computerskærm eller papirstrimmel. Kurverne, kaldet et EKG, viser hjertets rytme og hvordan de elektriske impulser breder sig i hjertemusklen.

Hvorfor tager man et EKG?

Man tager et EKG for at måle hvor godt hjertet fungerer.

De fleste hjertesygdomme afspejles i ændringer i EKG’et. Ligeledes kan det anvendes til at vurdere effekten af nogle behandlinger.

• Ved symptomer fra hjertet så som åndenød, brystsmerter, besvimelse eller hjertebanken kan det være en god idé at udføre et EKG.

• EKG kan afsløre, om der er akut iltmangel i hjertet som udtryk for blodprop i hjertets kranspulsårer.

• Man kan konstatere om der tidligere har været en blodprop i hjertet.

• Hvis man er i medicinsk behandling for en hjertesygdom, kan EKG i nogle tilfælde anvendes til at kontrollere behandlingens effekt.

• Man kan se rytmeforstyrrelser. Det kan dreje sig om ekstra hjerteslag (ekstrasystoler), for hurtig hjerterytme (takykardi) eller for langsom hjerterytme (bradykardi).

• En række arvelige hjertesygdomme afspejles i EKG’et.

Hvordan måles EKG?

Det afhænger af, hvad målingen skal anvendes til. Normalt foretages EKG i hvile, hvor man ligger ned. Men hvis man har behov for at undersøge hjertets funktion i belastningssituationer, kan det foregå på en motionscykel eller et løbebånd (arbejds-EKG. Det gøres for eksempel ved mistanke om kranspulsåresygdom eller medfødt hjertesygdom. Det kan være nødvendigt at supplere et EKG med andre undersøgelser så som CT-scanning, MR scanning af hjertet, eller angiografi for at afgøre årsagen til lidelsen og lidelsens sværhedsgrad.

Ved tilstande, der kun optræder en gang imellem som for eksempel besvimelse, kan man gå med et lille apparat, der optager et ekg, enten konstant (Holter-monitorering) eller efter aktivering i forbindelse med et anfald (en indopereret loop-recorder).

Hvordan udføres EKG-måling?

Før undersøgelsen bør du fortælle lægen om du tager nogen form for medicin, da det kan have indflydelse på hjertets aktivitet.

• Der bliver sat elektroder på huden. Hvis der er mange hår på brystkassen, bliver de barberet af. Det gør ikke ondt at have elektroderne på.

• Efter undersøgelsen tages elektroderne af. Muligvis vil der gå noget tid før du får resultatet af undersøgelsen, fordi det først skal konfereres mellem lægerne.

• Enkelte personer kan få en lettere hudreaktion som følge af elektroderne, særligt ved længerevarende registreringer (flere dages (Holter-monitorering).

Er EKG farligt?

• Hvile EKG er helt ufarligt.

• Meget sjældent kan der ved arbejds-EKG forekomme hjertestop på grund af den høje belastning på hjertet. Denne undersøgelse overvåges derfor af sundhedspersonale med det nødvendige udstyr, hvis det skulle ske.

SE ALLE ARTIKLER OM UNDERSØGELSER