Ultralydsundersøgelse af hjertet via spiserøret (Transesophageal ekkokardiografi)

Hvad er transesophageal ekkokardiografi?

Trans betyder 'gennem' eller 'via' , esophagus betyder spiserør, og ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet. En transesophageal ekkokardiografi er altså en ultralydsundersøgelse af hjertet og de store blodårer gennem spiserøret. Den bruges i visse tilfælde som supplement til den ”almindelige” ekkokardiografi (transthoracal ekkokardiografi) hvor man ultralydsscanner gennem brystkassen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Lægen fører en bøjelig slange (sonde) ned gennem spiserøret. For enden af slangen sidder et såkaldt ultralydshoved, der både sender og modtager ultralydsbølger. Undersøgelsen minder lidt om en kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi). Forud for undersøgelsen gives svælgbedøvelse, der mindsker opkastrefleksen i forbindelse med, at sonden føres gennem munden. Der gives også afslappende medicin i blodåre. Når først sonden er kommet ned i spiserøret, oplever de fleste ikke andet ubehag end fornemmelsen af, at der er ”noget som ikke plejer at være der”.

Teknikken bag ultralydsundersøgelsen:

Ultralydshovedet udsender ultralydsbølger, der har så højt et svingningstal, at det menneskelige øre ikke kan høre dem. Ultralydshovedet modtager de lydbølger, der bliver kastet tilbage, og omsætter dem grafisk til et billede, som kan ses på en skærm. Det er samme princip, man benytter ved brug af et ekkolod.

Omdannelsen af lydbølger til et skærmbillede kan foregå på forskellige måder. Det mest almindelige er, at man modtager et todimensionalt billede af hjertestrukturen. Det svarer fuldstændig til en ultralydsundersøgelse af maven, eller de undersøgelser, som gravide får foretaget.

Hvad er formålet med undersøgelsen?

Med denne undersøgelsesmetode ligger ultralydshovedet direkte ved siden af hjertet, og derfor er det muligt at frembringe ultralydbilleder af hjertet og hovedpulsåren (aorta) uden forstyrrende dæmpning fra for eksempel lungevæv og ribben. Først og fremmest giver undersøgelsen gode billeder af hjerteklapper og hjerteforkamre. Undersøgelsen kan bruges til en række formål, men de mest almindelige er undersøgelse af hjertes forkamre og undersøgelse af hjerteklapper.

• Undersøgelse af forkamrene: Bruges især til at vurdere, om der er størknet blod/ blodpropper i de ”blinde vinkler”, som ikke kan ses med almindelig ekkokardiografi, i det område af hjertets venstre forkammer som kaldes ”øret” (auriklen). Det er især væsentligt ved atrieflimren, som man vil forsøge at behandle med elektrisk stød (DC-konvertering), idet der er risiko for at dette størknede blod kan løsrive sig og ende et sted i kroppen som en blodprop. For patienter med apopleksi (blodprop i hjernen) vil det i nogle tilfælde være relevant at undersøge, om blodproppen eventuelt stammer fra dette område i hjertet.

• Vurdering af hjerteklapperne: Kan bruges til at vurdere forsnævringer, utætheder og forkalkninger på hjerteklapperne, til at vurdere funktionen af en kunstig hjerteklap eller undersøge hjerteklapperne ved mistænkt betændelse af disse (endocarditis). Undersøgelsen er særligt god til undersøgelse af mitralklappen, som er den klap, der ligger mellem venstre forkammer og hjertekammer. Undersøgelsen bruges i det hele taget også i situationer, hvor almindelig ekkokardiografi har vist sig utilstrækkelig. og vurdere funktionen af en kunstig hjerteklap. Er særligt god til undersøgelse af mitralklappen, som er den klap, der ligger mellem venstre forkammer og hjertekammer. Undersøgelsen bruges i det hele taget også i situationer, hvor almindelig ekkokardiografi har vist sig utilstrækkelig.

Hvordan forbereder man sig på undersøgelsen?

For at undersøgelsen kan gennemføres, er det nødvendigt, at man faster. Man må derfor hverken spise eller drikke i 4 timer, inden undersøgelsen skal begynde. Grunden til dette er, at der er risiko for opkastning, og når der ligger et sådant rør i spiserøret, kan opkastet ende i lungerne og give lungebetændelse.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Inden undersøgelsen giver lægen lokalbedøvelse af halsen og oftest suppleres med injektion af beroligende medicin i blodåre. Når bedøvelsen virker, fører lægen den bøjelige ultralydssonde ind i munden og ned gennem spiserøret til mavemunden. Ultralydhovedet ligger nu direkte ved siden af hjertet.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Hvis man er blevet bedøvet inden undersøgelsen, må man hverken spise eller drikke i 1 time efter undersøgelsen er afsluttet. Hvis man har fået en beroligende sprøjte eller et smertestillende middel, må man heller ikke selv køre bil resten af dagen.

Ultralydsundersøgelsen af hjertet gennem spiserøret er et forholdsvis ufarligt indgreb. Kun sjældent kan følgende komplikationer optræde: Beskadigelser af spiserør, strubehoved eller luftrør. Komplikationer optræder først og fremmest, hvis der allerede inden undersøgelsen har været sygdom i spiserør eller luftrør så det er vigtigt at informere lægen, hvis man har problemer med at synke eller har været opereret i mundhulen eller spiserøret.

Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?

Man kan undersøge hjertets strukturer ved at lægge ultralydshovedet direkte oven på brystkassen. Metoden kaldes transtorakal ekkokardiografi (TTE, ”almindelig” ekkokardiografi). Denne undersøgelsesform anvendes hyppigt ved mistanke om hjertekarsygdom.

Man kan også opnå præcise billeder af hjertet med røngten CT-scanning (computertomografi) eller MR-scanning (magnetisk resonanstomografi). Disse nyere metoder får stadig større betydning for hjerteundersøgelserne, efterhånden som teknikkerne bliver videreudviklet.