Annonce

Hjerteklapoperation

Fakta om hjerteklapoperation

  • Hjerteklapper sørger for at blodet strømmer uhindret de rigtige veje gennem i hjertet.
  • Hjerteklapperne kan være utætte eller forsnævrede så hjertet er mindre effektivt – så har man en hjerteklapsygdom.
  • Ved hjerteklapoperation kan man sætte en ny hjerteklap ind.

Hvad er en hjerteklap?

Hjertet er et muskelorgan som er opdelt i to halvdele, der hver især består af et forkammer og et hjertekammer. Den højre hjertehalvdel modtager det iltfattige blod fra kroppen og pumper det videre i lungerne. Den venstre hjertehalvdel pumper det iltrige blod fra lungerne ud til kroppens organer.

Hvert hjertekammer har to hjerteklapper der fungerer som indløbs- og udløbsventil. Velfungerende hjerteklapper sørger for at blodet strømmer uhindret de rigtige veje igennem i hjertet.

Vi taler om en hjerteklapsygdom når en utæt eller forsnævret hjerteklap gør hjertet mindre effektiv. Hjertet lider med tiden overlast fordi det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Hjerteklapperne kan være syg på grund af en medfødt misdannelse eller som følge af sygdomme som for eksempel åreforkalkning eller betændelse. Når lægerne vurderer, at en syg hjerteklap giver anledning til symptomer, eller at hjertet begynder at svigte, vil der ofte være behov for en hjerteklapoperation.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er en hjerteklap-operation?

En hjerteklapoperation er en kirurgisk udskiftning eller reparation af en eller flere af hjertets klapper. Traditionel bliver sådan et indgreb foretaget som åben hjerteklapoperation. Det betyder, at operationen foretages igennem åben brystkasse, mens patienten er i fuld bedøvelse. Hjertet ligger stille, mens kredsløbet bliver støttet af en hjerte-lunge-maskine. I tilfældet af forsnævrede kranspulsårer kan kirurgen samtidig foretage en hjerte- bypass operation.

I nyere tid bliver især ældre og skrøbelige patienter tilbudt kateterbaseret hjerteklapoperation. Det betyder, at indgrebet foretages via et kateter, som indføres gennem en blodåre eller gennem spidsen af det pumpende hjerte.

Mens antallet af patienter i Danmark som gennemgår en åben hjerteklapoperation er faldende, er antallet af patienter som gennemgå en kateterbaseret operation stærk stigende. Ifølge Dansk Hjerteregister blev der i i Danmark i 2020 udført over 2000 hjerteklapoperationer, hvoraf cirka halvdelen af indgrebene var kateterbaseret.

Istock

Hvilke hjerteklapper opereres ind?

Der findes grundlæggende to typer af kunstige hjerteklapper. En ”biologisk hjerteklap”, som er lavet af væv fra grise- eller kalvehjerter. Ulempen ved biologisk hjerteklapper er deres begrænsede holdbarhed på grund af forkalkning. Alternativet er en ”mekanisk hjerteklap” som er lavet af metal eller grafit. En mekanisk hjerteklap kræver livslang blodfortyndende behandling for at forhindre små blodpropper at sætte sig fast på materialet og ødelægge klappen. Fordelen ved en mekanisk hjerteklap er, at den har en ubegrænset holdbarhed.

Annonce (læs videre nedenfor)

De hyppigste hjerteklapoperationer

Aorta-klappen

Aortaklappen betegner hjerteklappen, som fungerer som udløbsventil mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren aorta.

En forsnævring af aortaklappen er den hyppigste hjerteklapsygdom i Danmark. Sygdommen opstår oftest ved at klappen forkalker med alderen eller som følge af en medfødt misdannelse af hjerteklappen. Hjertet må arbejde hårdt for at presse blodet igennem en lille åbning. Patienter med en forsnævret aortaklap vil typisk opleve åndenød, brystsmerter, svimlhed og besvimelse.

Patienter, som tåler en åben hjerteklapoperation, får udskiftet deres syge klap en kunstig biologisk eller mekanisk hjerteklap. Ældre eller meget skrøbelige patienter får indsat en sammenfoldet kunstig biologisk hjerteklap ved hjælp af et kateter. Den nye hjerteklap foldes ud inde i den syge hjerteklap. Indsættelse af disse såkaldte aortastentklapper udføres i stigende omfang, og flere studier undersøger, hvorvidt denne behandling gavner yngre patienter.

Mitralklappen

Mitralklappen betegner hjerteklappen som fungerer som indløbsventil mellem mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.

En forsnævring af mitralklappen er den hyppigste klapsygdom i ikke-vestlige lande som senfølge efter ubehandlet halsbetændelse med streptokokker tidligere i livet (gigtfeber).

I Danmark er en utæt mitralklap den næst hyppigste hjerteklapsygdom. Oftest bliver mitralklappen utæt når klappens væv er for blødt og eftergiveligt (prolapssygdom).

Patienter, med en utæt mitralklap, vil typisk opleve åndenød, træthed og hjertebanken pga. hjerterytmeforstyrrelse.

Patienter, som tåler en åben hjerteklapoperation, får oftest repareret deres utætte mitralklap. Hvis hjerteklappen ikke kan repareres, vælges som regel at indsætte en kunstig biologisk hjerteklap. I nyere tid forsøger man at hjælpe ældre, eller meget skrøbelige patienter, ved at reparere mitralklappen med forskellige kateterteknikker. Kateterbehandling af mitralklappen forudsætter desværre særlige forhold, og resulterer ikke altid i en velfungerende tæt klap.

Tricuspidalklappen

Tricuspidalklappen betegner hjerteklappen som fungerer som indløbsventil mellem højre forkammer og højre hjertekammer. En utæt trikuspidalklap opstår oftest som følge af en forstørrelse af højre hjertehalvdel pga. forkammerflimren, sygdom i hjertets venstre halvdel eller lungesygdom.

Patienter med en utæt trikuspidalklap vil typisk opleve træthed og hævede ben. Oftest foretages reparation af den utætte trikuspidalklap samtidig med en venstresidig hjerteklapoperation. Flere metoder til at reparere en utæt trikuspidalklap med kateterteknik er under udvikling.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem bestemmer/vurderer, at man skal have en hjerteklap-operation?

Hvis man har symptomer på en hjerteklaplidelse, skal man have lavet en ultralydsundersøgelse af hjertet hos en hjertelæge. Hvis hjertelægen finder en betydelig klaplidelse, skal man også have lavet en røntgenundersøgelse af hjertes kranspulsårer. Hjertelægen diskuterer efterfølgende fundene med en hjertekirurg. I fællesskab vælges den bedst egnede hjerteklapoperation til hver enkelt. Hvis flere behandlingsmetoder er mulige, medinddrages personen, der skal opereres, i beslutningen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Er der nogen risikofaktorer ved en hjerteklap-operation?

Alle hjerteklapoperationer indebærer en risiko under og efter operationen. Disse risici sammenholdes med risikoen ved at undlade operationen. Ved alle hjerteklapoperationer er der risiko for blodprop i hjerne eller hjerte, blødning i forbindelse med operationen og hjerterytmeforstyrrelser. Ved en åben hjerteklapoperation, er der sammenlignet med en kateter operation, større risiko for lunge- og nyrepåvirkning og i sjældne tilfælde død. Den enkeltes risiko afhænger af forskellige risikofaktorer såsom alder, graden af hjertesygdommen samt indvirkning af væsentlige andre sygdomme.

Hvordan foregår indgrebet?

En åben hjerteklapoperation foregår i fuld bedøvelse, og brystkassen åbnes ved, at brystbenet deles på langs. Under operationen tilkobles en hjerte-lungemaskine, som midlertidigt erstatter hjertets funktion. Hjertet standses ved at indgive en speciel væske i hjertets kranspulsårer. Kirurgen bruger nål og tråd til at reparere den syge hjerteklap eller fastne en kunstig hjerteklap. Hjertet starter igen, og hjertelungemaskinen afvikles. Brystkassen lukkes herefter med ståltråde.

I nogle tilfælde kan man tilbyde en åben hjerteklapoperation igennem en mindre åbning. Denne såkaldte minimal-invasive kirurgi er teknisk mere krævende og tager længere tid. Til gengæld håber man at mindske smerter og blodtab i forbindelse med hjerteklapoperationen. Dertil kommer et bedre kosmetisk resultat.

Hvordan er livet efter en hjerteklap-operation?

Efter en hjerteklap-operation med åbning af brystkassen, må man forvente en restitutionsperiode på ca. 2 måneder med træthed samt lidt smerter fra operationssåret. Perioden afkortes betydeligt ved minimal-invasiv klapkirurgi.

Med moderne teknikker, hvor man indsætter kunstige klapper eller avanceret reparation af de syge hjerteklapper, er resultaterne så gode, at der opnås en overlevelse, der er sammenlignelig med raske jævnaldrende.

Efter en hjerteklapoperation skal man indtage blodfortyndende medicin. Hvis der er foretaget en reparation af hjerteklappen eller indsat en kunstig biologisk hjerteklap anbefaler man mild blodfortyndende behandling i 3 måneder. Efter indsættelse af en mekanisk hjerteklap, er det nødvendigt med livslang behandling med det kraftigt blodfortyndende lægemiddel Marevan.

Læs mere: Blodfortyndende medicin (AK-behandling)

Hvad kan man selv gøre?

Hjertet fungerer helt, som det skal efter operationen og tager ikke skade af passende motion. Man må derfor gerne motionere med et energiniveau, der er tilpasset den enkelte. Efter åben hjertekirurgi skal brystbenet skånes i ca. to måneder, før ophelingen er fuldstændig.

Det er meget vigtigt at overholde blodfortyndingskontrollerne.

Efter en hjerteklapoperation er der risiko for infektion af det indsatte materiale, hvilket specielt gælder for de kunstige klapper. Bakterier i blodet kan ses ved alle alvorlige infektioner, men også ved inficerede sår og efter tandbehandling. Man skal derfor altid fortælle sin tandlæge eller behandlende læge, at man har en kunstig hjerteklap.

Vil du vide mere?

Læs mere om HJERTE OG BLOD

SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 19.04.2022

Annonce