Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Brystkræft

5 gode råd til dig, der er pårørende

Når man har kræft, har man brug for hjælp til at komme godt gennem sit kræftforløb, og som nær pårørende kan man give uvurderlig praktisk støtte og omsorg.

Offentliggjort: 12. September 2023

Når man har kræft, har man brug for hjælp til at komme godt gennem sit kræftforløb, og som nær pårørende kan man give uvurderlig praktisk støtte og omsorg. Det er forskelligt for kræftramte, hvad man har brug for hjælp til, og som pårørende skal man finde balancen mellem at passe på den syge og at passe på sig selv.

Nyhedsbrev om brystkræft

Denne artikel er en del af Netdoktors nyhedsbrev om brystkræft. Netdoktor har også andre nyhedsbreve, f.eks. om migræne og et med generelle sundhedsnyheder. Du kan melde dig til her.# REPLACE_END

Netdoktor har talt med Mette Harpsøe Engel, som er psykolog og rådgivningsleder hos Kræftens Bekæmpelse. Hun sidder til daglig i Center for Kræft og Sundhed, som er et samarbejde med Københavns Kommune, og her er hun med til at drive rådgivning til kræftpatienter og deres pårørende. Her giver hun fem råd til dig, der er pårørende.

1) Hjælp til med praktiske opgaver

Mette Harpsøe Engel fortæller, at det er meget forskelligt, hvad forskellige kræftramte har brug for. Men der er alligevel en ting, der går igen.

  • Vi ser det generelle mønster, at man før og mens man er i behandling kan være rigtig energiforladt. Derfor kan man på det tidspunkt have brug for hjælp med de praktiske ting, siger hun.

Det kan f.eks. være hjælp med indkøb, eller at man tager med til en lægesamtale for at hjælpe med at huske, hvad der bliver sagt. Og Kræftens Bekæmpelse har udviklet et værktøj, der gør det nemmere at få praktisk hjælp.

  • Kræftens Bekæmpelse har en app, der hedder ”sammenholdet”, hvor man kan lægge opgaver ind og invitere folk i sit netværk. Så kan man melde sig på de opgaver, man kan tage. Hvis der står ”Hente lille Anton på torsdag”, så kan man melde sig på den ene opgave, siger Mette Harpsøe Engel.

2) Vær nysgerrig

Det kan være svært at forudsige, hvilke behov man har som kræftramt, men man kan som pårørende godt have nogle forestillinger om, hvad der er brug for. De forestillinger skal man ifølge Mette Harpsøe Engel passe på med at lade styre.

  • Vær nysgerrig og undersøgende og spørg ind. Lad være med at forudsætte, hvordan det nok er. Man skal ikke tro, man ved, hvordan det er, for mennesker er forskellige, siger hun.

3) Anerkend den kræftramtes følelser og frygt

Som pårørende kan man måske have lyst til at hjælpe ved at fokusere på et positivt udfald for at støtte både sig selv og den, der er ramt af kræft. Og det er også vigtigt, at der er plads til optimisme i et kræftforløb, men ifølge Mette Harpsøe Engel er det lige så vigtigt, at der er plads til det, der ikke er godt.

  • Nogen kan komme til at ville berolige den kræftramte ved at sige, at det nok skal gå alt sammen. Men de fleste kan have brug for, at man indimellem er i, at det er noget lort. Man skal prøve at rumme det svære og ikke dække over det eller få det til at se bedre ud, end det er, fortæller hun og fortsætter:

  • Nogle gange kan det være godt nok at være optimistisk, men hvis man lægger låg på, at det også er svært, så bliver den kræftramte ikke mødt i det aspekt af situationen. Det skal selvfølgelig ikke fylde det hele, så man hele tiden sidder og græder og er fortvivlet, men der bliver også nødt til at være lidt plads til den slags.

Gratis rådgivning til pårørende

Hvis du er pårørende til en kræftpatient, kan du henvende dig til Kræftens Bekæmpelses gratis rådgivning. Man kan både ringe og få viden om kræft eller rådgivning til specifikke situationer. Hvis man bor i nærheden af et af Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre, kan man også møde op og få en samtale med en rådgiver eller deltage i aktiviteter eller pårørendegrupper. Du kan læse mere om tilbuddene på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

4) Giv ikke slip, når kræften giver slip

Når en man holder af, bliver erklæret kræftfri, er det en stor glæde og lettelse, og man kan måske komme til at tro, at kræftforløbet er overstået. Men for de fleste slutter forløbet ikke, selvom man siger farvel til kræften.

  • Mange oplever, at deres pårørende forventer, at man er glad, når man bliver erklæret kræftfri, at livet nu går videre, og at man derfor ikke behøver støtte op om den kræftramte. Men der har de allerfleste brug for psykologisk støtte, omsorg og opmærksomhed, for det er en stor livsomvæltende begivenhed at have haft kræft, fortæller Mette Harpsøe Engel. - Man kan som pårørende invitere til en kop kaffe eller en gåtur, invitere til en snak og spørge ”hvordan har du det egentlig?” og bruge tid på at lytte.

5) Hold fast i egenomsorg

Det kan tære på energien at være nær pårørende til en kræftpatient, fordi man bekymrer sig og måske laver ekstra praktiske opgaver, for at hjælpe. Derfor er det vigtigt, at man passer godt på sig selv også. Mette Harpsøe Engel anbefaler, at man sætter sig selv lidt i fokus.

  • Det vi plejer at anbefale er, at man er opmærksom på egenomsorg, så den pårørende giver sig selv lov til at holde lidt fri fra bekymring. Det er vigtigt, at man stadig holder fast i de ting, man plejer at lave – fx sin træning, den klub man går i eller at gå ud med sine arbejdskollegaer. Man skal fastholde noget af det, der er normalt, og som giver en energi. Man skal gøre noget, der kan give en lidt luft.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons