Kommunalt tilbud om kræftrehabilitering
Alle kommuner i Danmark tilbyder rehabilitering for kræftpatienter. Et rehabiliteringsforløb har til formål at gøre dig fysisk, psykisk og socialt klar til at vende tilbage til hverdagen efter sygdomsforløbet. Forløbet kan blandt andet bestå af fysisk træning, kostvejledning, individuelle samtaler og samtalegrupper.
Du kan finde din kommunes tilbud på sundhed.dk. Tilbuddet kræver henvisning.
Sponsoreret af Pfizer
Video: Lær at undersøge dig selv, når dit bryst er fjernet
Det er vigtigt fortsat at tjekke dig selv for forandringer, selvom du har fået fjernet brystet. Se her, hvordan du gør.
Se videoen her
Rådgivnings- og støttetilbud fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse tilbyder forskellige former for rådgivning og støtte.
Kræftlinjen
Kræftlinjen er et telefonisk støttetilbud, hvor du kan tale med professionelle rådgivere om alt fra kost og motion under et kræftforløb til behandling og senfølger efter forløbet. Kræftlinjen har åbent alle hverdage mellem 9-21 og i weekenden mellem 12-17.
Ring til Kræftlinjen på 80 30 10 30. Læs mere om Kræftlinjen her.
Cancerforum
På Cancerforum kan du skrive med andre patienter, pårørende eller efterladte. I kan blandt andet dele råd og viden samt udveksle erfaringer om diagnosen, behandlingen og/eller livet som brystkræftpatient.
Læs mere om Cancerforum, og opret en profil her.
Sponsoreret af Pfizer
Video: Lær at undersøge dig selv efter brystbevarende operation
Efter en brystbevarende operation er det vigtigt at lære kroppen at kende igen, så man kan reagere, hvis noget forandrer sig. Lær, hvordan du undersøger dig selv efter en brystbevarende operation her.
Se videoen her
Online samtalegrupper
Er du kræftpatient, pårørende eller efterladt, har du mulighed for at deltage i Kræftens Bekæmpelses online samtalegrupper. Grupperne faciliteres af en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse, og man kan tilmelde sig forskellige grupper afhængigt af ens situation. Der findes for eksempel en samtalegruppe for engelsktalende, en gruppe for kræftpatienter med senfølger og en gruppe for efterladte med hjemmeboende børn.
Du kan læse mere om Kræftens Bekæmpelses online samtalegrupper her.
Se alle Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud her.
Brystkræftforeningen (tidl. Dansk Brystkræft Organisation)
Brystkræftforeningen er en landsdækkende forening, som helt overordnet arbejder for at bedre overlevelsen efter brystkræft. Alle medlemmer har eller har haft brystkræft eller er i særlig risiko for at få brystkræft.
Foreningen er inddelt i 9 lokalkredse, der alle arrangerer forskellige arrangementer for medlemmerne. Arrangementerne kan for eksempel være netværkscaféer, foredrag og møder om eksempelvis senfølger efter brystkræft. Du kan se, hvilke arrangementer der findes i dit lokalområde her.
Læs mere om Brystkræftforeningen her.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland