Nyt studie: Kan kølebehandling forebygge kemo-udløste nerveskader?

Kølebehandling med kølehandsker eller -sokker mindsker, hvor meget af medicinen, der kommer ud i fingre og tæer, når man får kemoterapi. Det skal forebygge de nerveskader, der desværre ofte er en følge af taxanbaseret-kemoterapi, for eksempel docetaxel og paclitaxel. Taxan-baseret kemoterapi kan bruges både inden operation, for eksempel for at skrumpe en kræftknude eller efter operationen for at forebygge tilbagefald af kræften.

Et studie, der løber over flere år, skal undersøge om lokal kølebehandling kan forebygge nerveskaderne både på kort og lang sigt. Er resultaterne positive, vil kølebehandling måske blive tilbudt som standard. Det forklarer lederen af studiet, Maria Elisabeth Lendorf. Hun er overlæge, PhD og leder af Klinisk Forskningsenhed på Onkologisk og Palliativ afdeling, Hillerød Hospital.

Hvordan virker kølebehandling?

Kølebehandling foregår med en slags handsker og sokker, der indeholder gelé og har været en tur i fryseren i minimum 3 timer inden de bliver anvendt.

- De er rigtig, rigtig kolde, og så får du dem typisk på et kvarter inden, du får kemoterapi, og har dem på under behandlingen og et kvarter efter kemoen er slut. Vi kender ikke præcis mekanismerne bag kølebehandlingens effekt, men flere teorier er foreslået. Det kan være fordi kulden får blodkarrene i fingre og tæer til at trække sig sammen, og på den måde mindsker hvor meget kemoterapi, der kommer ud til nerveenderne. Eller også så går hele omsætningen i nerverne i en slags dvale grundet nedkølingen. På den måde sker der ikke de skadelige processer, som kemoen ellers kan udøve, forklarer Maria Elisabeth Lendorf.

Nerveskaderne kaldes også neuropati og kommer typisk til udtryk som ændret følesans i hænder og fødder i “strømpe- og handskeområdet”. Det vil sige summende fornemmelse, ændret følsomhed for temperatur, følelsesløshed, fornemmelse af at gå på vat, nedsat følsomhed, og neuropatiske smerter karakteriseret ved brændende smerter eller følelsen af elektrisk stød.

Læs også: Hvad kan en senfølgeklinik hjælpe dig med?

Langtidsvirkningerne undersøges i stort studie

Små, indledende studier har tidligere vist en lovende effekt af kølebehandling til forebyggelse af kemo-udløste nerveskader. Nu bliver kølebehandlingens forebyggende effekt på både kort og lang sigt undersøgt i et igangværende lodtrækningsstudie, kaldet CryoPac. Her deltager 226 patienter med brystkræft, som er i behandling med kemoterapi af typen taxaner.

Man ved, at helt op mod 80 procent af patienter, der har været i brystkræftbehandling med taxaner, oplever at få nerveskader ved afslutningen af behandlingen. Omkring halvdelen af dem har fortsat gener et år efter, de er ophørt med kemoterapi. For mange fortager de sig over tid, men for omkring 15 procent bliver generne ved.

- Nogle af patienterne har gener i mange år, og for nogle er det livslangt. Derfor følger vi deltagerne i studiet i tre år for at undersøge langtidseffekten af kølebehandling. De resultater har vi ikke endnu, men vi har resultaterne fra de patienter, der lige har afsluttet deres kemoterapi. De har udfyldt en række spørgeskemaer, og vi kan se, at de patienter, der har fået kølebehandling, har mindre prikken, stikken og snurren i fingre og tæer. Og de har også en lille smule bedre motorisk funktion ved ting som at sætte øreringe i eller holde på en blyant, siger hun.

Behandlingen må ikke skjule nerveskader

Udover at undersøge effekten af kølebehandling, vil forskerne også undersøge sikkerheden, forklarer Maria Elisabeth Lendorf. Hun vil sikre sig, at kølebehandlingen ikke kamuflerer begyndende skader, så kemoterapien ikke bliver skruet ned i tide.

- Typisk er det jo sådan nu, at hvis en patient kommer og siger, at “Nu har jeg snurren, prikken, stikken, eller ondt i fødderne”, så holder vi en uges pause i kemoterapien. Hvis det stadigvæk ikke er blevet bedre, sætter vi dosis lidt ned. Det vi så kunne være nervøse for, hvis vi giver dem kølebehandling, er, at vi maskerer nervepåvirkningen, sådan at vi ikke får skruet ned for kemoterapien i tide og derved påfører patienterne en blivende nerveskade lang tid efter, de har afsluttet deres kemobehandling, siger hun.

Ellers er ulemperne ved kølebehandling dog mere uskadelige: Det kan være ubehageligt at få hænder og fødder kølet ned, og behandlingen øger den tid, du skal være på afdelingen, da nedkølingen skal starte lidt før, og vare lidt efter selve kemoterapien. Der er ikke noget, der tyder på en øget risiko for metastaser i de områder, der har været kølebehandlet, slår Maria Elisabeth fast.

Læs også: Forstå de mest almindelige forskningsbegreber

Kølebehandling kan måske blive standardtilbud

Behandlingen med kølehandsker og -sokker bruges ikke konsekvent på landets hospitaler, men kun på bestemte afdelinger eller i bestemte tilfælde, for eksempel hvis en patient undervejs i sit forløb med kemoterapi begynder at få prikken og snurren i fingrene.

Viser studiet god effekt, kan behandlingen måske blive et standardtilbud, fortæller Maria Elisabeth Lendorf:

- Hvis vi kan se, at kølebehandling har en effekt, så det også mindsker nerveskaderne et år efter, de får en kølebehandling, så er det noget, vi snakker om at indføre i hele landet.

Studiet CryoPac er støttet af midler fra Kræftens Bekæmpelse.