Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Kræft

Operation gjorde ondt i sexlivet

Med diagnosen prostatakræft kan der følge vanskelige beslutninger. For Jens Frede Larsen føltes tilbuddet om operation som et valg mellem livet og sexlivet.

Offentliggjort: 23. Juni 2023

Det er en skræmmende oplevelse at få en prostatakræftdiagnose, og med diagnosen kan der også følge vanskelige beslutninger. For Jens Frede Larsen føltes tilbuddet om operation som et valg mellem livet og sexlivet.

Nyhedsbrev om prostatakræft

Denne artikel er en del af Netdoktors nyhedsbrev om prostatakræft. Netdoktor har også andre nyhedsbreve, f.eks. om diabetes og et med generelle sundhedsnyheder.

Se udvalget af nyhedsbreve og meld dig til her.

Da Jens på 70 for et par år siden fik prostatakræft, blev han hurtigt tilbudt operation, en operation der for mange mænd betyder, at de får rejsningsbesvær efter operationen. For Jens har det da også betydet, at hans sexliv i dag ser anderledes ud end før. - Jeg synes, det påvirker mig i dagligdagen. Det er især det med sexlivet, fortæller han.

Frygt for at miste både livet og kæresten

For Jens blev tilbuddet om operation til en afvejning af frygten for at dø og frygten for at miste sin nye kæreste og sit sexliv efter operationen.

  • Noget af det første kirurgen sagde til mig var, at det ville gå voldsomt ud over sexlivet. Jeg havde ikke så lang tid før fundet en ny kæreste, og sexlivet betød rigtig meget for os. Jeg gik med svære overvejelser om, hvorvidt jeg skulle eller ikke skulle, fortæller Jens. - Jeg var helt sikker på, hun ville gå fra mig, når ikke jeg kunne det der mere.

Efter at have overvejet operation grundigt, valgte Jens dog at takke ja til operationen. - Jeg tænkte på konsekvenserne, hvis jeg ikke gjorde det. Man vælger jo livet. Det var i nogle dage en svær beslutning at tage, fortæller han. Og Jens’ kæreste blev sammen med ham.

Kunne ønske sig mere hjælp fra sundhedsvæsenet

Jens blev tilbudt Viagra for at hjælpe med de rejsningsproblemer, han oplevede efter operationen, og pillerne havde en effekt. Men han følte sig på egne ben, når det kom til den ikke-medicinske del af at arbejde med rejsningsproblemerne.

  • Herlev sygehus havde et par sexologer, som var sygeplejersker. Men ikke egentlige terapeuter, så jeg stod tilbage med internettet og min egen læge – som heller ikke var opdateret. Det kunne have været rart med en kirurg, der sagde andet end ”du VIL få rejsningsproblemer”, siger Jens.

    Tæt samarbejde med kæresten blev løsning

    Jens har gennem hele forløbet brugt sin kæreste til at dele tanker og udfordringer efter operationen, og selvom Jens i dag stadig har rejsningsproblemer, har han sammen med sin kæreste fundet nogle alternative måder at udtrykke seksuel intimitet på.

  • Lige siden operationen har vi arbejdet voldsomt på sexlivet. Der er jo mange andre sjove måder at gøre ting på end lige præcis det med penetration. Selvom man har erektil dysfunktion, så kan man heldigvis få orgasme alligevel, siger han.

For Jens blev det tætte samarbejde med kæresten og en åbenhed overfor nye veje til seksuel intimitet løsningen.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons