Brevkasse

Spørgsmål   Kvinder

Spørgsmål: Jeg er gravid og læser til dyrlæge, er der skadelige kemikalier på mit studie?

Kære Netdoktor

Nu er det langt fra en lidelse men mere en velsignelse jeg skriver til dig om, da jeg lige har opdaget at jeg er gravid. Jeg skriver til dig fordi jeg læser til dyrlæge og mit spørgsmål er derfor om fosteret vil tage skade af de formalin konserverede præparater, vi beskæftiger os med til undervisningen? Er der nogle forholdsregler jeg skal tage mig? Er der den mindste risiko vil jeg selvfølgelig udeblive fra undervisningen.

Hilsen en spørger

Svar:

Kære spørger

Først tillykke med graviditeten, som nu må gå forud for "alt". Også dine studier. Og når det drejer sig om omgang med formalin - eller formaldehyd, som det også hedder - skal du være ekstra påpasselig både med indånding af formalindampe og med direkte kontakt. For formalin er et ganske farligt stof at omgås. Det bør ikke bruges af gravide, ammende samt børn og unge. Det er i værste fald kræftfremkaldende og kan medføre fosterskade specielt ved kontakt i første halvdel af graviditeten. Det fremgår imidlertid ikke helt tydeligt af dit spørgsmål, om den undervisning du skal deltage i, medfører en direkte kontakt med formalin. Men jeg går ud fra, at man på studiet har helt klare retningslinier for såvel personale som studerende, når det drejer sig om risiko for at pådrage sig skader - herunder selvfølgelig også fosterskader.

Hvis du er i tvivl, må du spørge direkte og eventuelt bede om en skriftlig instruktion, hvis en sådan findes. Og det gør det helt sikkert, når det drejer sig om omgang med formalin. Er der den mindste smule tvivl, ville jeg i dit sted holde mig væk. Men det kan jo tænkes, at du får at vide at der ingen risiko er, så du roligt at fortsætte studierne.

Jeg føler mig ret overbevist om, at du ikke er den første veterinærstuderende, der er eller bliver gravid under studiet, så jeg er sikker på, at du vil få klar besked. Nu er formalin jo ikke det eneste stof en gravid kvinde skal holde øje med. Så tænk over, hvad du indånder, spiser, drikker og kommer i direkte kontakt med i det hele taget. Hold dig fra spraydåser specielt med parfume, spar på kosmetik og cremer, lad være med at farve hår og hold dig til miljømærkede produkter hvis muligt. Ja, det er ikke let at gøre alting rigtigt, og som gravid har du jo et særligt ansvar både for dig selv og for dit barn.

Men lad nu ikke bekymringer overskygge din glæde og forventning. Tænk på at netop nu er noget af det lykkeligste i dit liv. Nyd det.

Erik Fangel Poulsen speciallæge i kvindesygdomme og fødsler


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg konstant udflåd?

2025-07-13 | 00:00

Hvordan kan han bare komme videre?

2025-03-8 | 00:00

Gravid efter 14 dage med Isotretinoin

2024-09-14 | 22:31

Må jeg som gravid tømme kattebakken?

2024-04-20 | 00:00

Hvorfor brænder det i min skede?

2023-01-6 | 00:15

Jeg synes mine bryster er for små. Findes der medicin jeg kan tage?

2023-01-20 | 00:00

Gravid og forstoppet

2022-05-10 | 15:14

Skal jeg tage antibiotika for ureaplasma?

2022-05-19 | 11:47

Hvorfor lugter mit underliv af rådden fiskefabrik?

2021-12-29 | 21:42

Jeg er gravid og læser til dyrlæge, er der skadelige kemikalier på mit studie?

2021-11-20 | 00:00

Jeg prøver at blive gravid, men det er endnu ikke lykkedes. Skyldes det blærebetændelse, eller passer jeg og min man ikke biologisk sammen?

2021-10-20 | 00:00

Jeg vil gerne have større bryster - hvad skal jeg gøre?

2021-04-20 | 17:16

Fiskelugt forneden

2021-01-22 | 10:48

Hvad skal jeg gøre ved mit langvarige udflåd?

2020-01-23 | 03:09

Jeg er gravid men er kommet til at drikke mig fuld!

2020-01-16 | 11:42

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.