Åreforkalkning i halspulsåren

Hvad er åreforkalkning i halspulsåren?

Åreforsnævring er en sygdom, der rammer mange danskere. Det er samtidig den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Omkring 250.000 danskere skønnes at være syge på en eller måde på grund af åreforkalkning. Cirka 50.000 af dem har allerede været udsat for et slagtilfælde (apopleksi). Mange flere vil have åreforkalkning i halspulsåren uden at det nødvendigvis betyder noget.

Åreforkalkning i halspulsåren kan forårsage, at der kan dannes blodpropper, der føres med blodet til hjernen. Her blokerer blodproppen en af hjernens årer, og et område af hjernen mister sin blodforsyning, og der opstår iltmangel, hvorefter hjernecellerne går til grunde.

Symptomerne er afhængige af, hvor i hjernen blodproppen sætter sig.

Har man åreforkalkning er det under alle omstændigheder vigtigt at nedsætte risikofaktorerne (se nedenfor). Det er også vigtigt at forstå, at åreforkalkning i halspulsåren er forårsaget af den samme grundsygdom som åreforkalkning i hjertet. Har man åreforkalkning et sted i kroppen, ja så har man stor risiko for også at have det et andet sted. Det kan være i hjertet, i benene eller andetsteds.

Hvorfor får man åreforkalkning?

Åreforkalkning får man, dels fordi man er arveligt disponeret, dels fordi man har en livsstil, der medfører risiko for åreforkalkning:

• Er man ryger , øges risikoen ikke kun for lungekræft . Også udviklingen af åreforkalkning fremmes.

• For højt kolesterol i blodet øger også risikoen for åreforkalkning.

• For lidt motion er også skadeligt.

• Mænd har en øget risiko for åreforkalkning.

• Forhøjet blotryk.

• Diabetes

Hvordan føles åreforkalkning i halspulsåren?

Åreforkalkning mærkes ikke, og har man ikke haft en blodprop, ved man ikke, om man har åreforkalkning. Der er således ikke de samme tegn som ved åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, hvor det kan medføre hjertekrampe (angina pectoris) eller i benene, hvor det kan give den såkaldte ' vindueskigger-syge '. Nogle ganske få mennesker kan dog 'høre' forkalkningen. Dette skyldes, at forsnævringer, som følge af forkalkningen, kan forårsage en blæsende/hvæsende lyd i takt med pulsen. Lyden kan i sjældne tilfælde være særdeles generende.

Tegnene på blodprop i hjernen er typisk halvsidige lammelser (eventuelt også påvirkning af følesansen), tale- og synsforstyrrelser mm. (se apopleksi).

Hvad er faresignalerne?

Nogle mennesker får symptomerne på apopleksi, men som er meget kortvarige. På lægesprog kaldes de TCI (transitorisk cerebral iskæmi), der betyder, at hjernen kun kortvarigt får iltmangel (symptomer svinder indenfor 24 timer).

En typisk situation kan være, at man taber gaflen ud af hånden, der pludselig ikke 'vil som man selv vil' i et par minutter. Herefter er alt normalt. Det kan også dreje sig om, at man pludselig 'taler sort' i 10 minutter for herefter at tale normalt. Nogen mennesker mister kortvarigt synet på det ene øje eller ser uklart som gennem en knust glasrude.

Mange mennesker vil være tilbøjelige til at ignorere disse alvorlige symptomer. Men disse små tegn kan godt opfattes som varslingssymptomer, idet omkring 30 procent, der får dem, vil få en apopleksi indenfor fem år. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt på sygehus, hvis man har haft disse symptomer.

Hvad kan man selv gøre?

Har man haft nogle af de ovennævnte symptomer, uanset hvor lidt og hvor kort tid der er tale om, skal man søge læge med det samme og blive undersøgt, helst på sygehus idet nogle af undersøgelserne kun kan foregå der.

Har man åreforkalkning, er der mange ting, man kan gøre:

• Det allervigtigste er at holde op med at ryge. Der findes mange forskellige måder at slippe den vane. Ens egen læge kan også hjælpe med det.

• En anden meget vigtig ting man selv kan gøre, er at se på sine madvaner. Man kan eventuelt få hjælp til kostplanlægning af en diætist eller ens egen læge. Fedtindtaget skal nedsættes, og det fedt, man er nødt til at spise, skal være af den rigtige slags. Det handler også om at øge mængden af frugt og grønt, og så hovedsageligt spise magert kød. Det er vigtigt at forstå, at det jo ikke er sådan, at det usunde er ”giftigt”. Med andre ord er det vigtigste, at man lever sundt det meste af tiden og kun ”synder” lejlighedsvis.

• Endelig er det meget vigtigt at dyrke regelmæssig motion. En god tommelfingerregel er at pulsen skal op og man skal svede lidt omkring 30 minutter dagligt eller 1 time hver anden dag.

Ved at indrette sin livsstil som beskrevet ovenfor kan man forhindre, at åreforkalkningen forværres. Det skal atter understreges, at åreforkalkning er en sygdom, der sidder i årerne i hele kroppen, og derfor betyder ændret levevis, at også risikoen for hjertesygdom nedsættes.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Åreforkalkning i halspulsåren kan ses ved en ultralydsundersøgelse , en ufarlig og hurtig undersøgelse næsten alle sygehuse kan udføre. Tidligere troede man, at lægen kunne stille diagnosen ved at lytte med sit stetoskop på halsen. Imidlertid er denne metode så usikker, at den i dag ikke anvendes. Hvis ultralydsundersøgelsen ikke giver en sikker vurdering, kan der udføres arteriografi , der også udføres, hvis der skal foretages en operation.

Hvordan behandles åreforkalkning i halspulsåren?

Hvis man har svær åreforkalkning i halspulsåren, og det skønnes, at risikoen for apopleksi af den grund er høj, kan en operation, hvor forkalkningen fjernes, komme på tale.

Fordi risikoen for en ny apopleksi er størst umiddelbart efter de første symptomer skal en eventuel operation udføres så hurtigt som muligt, gerne indenfor to uger efter de første symptomer. Der i princippet ingen øvre aldersgrænse for, hvornår operationen tilbydes, dog skal man forventes at leve i 2-3 år for at få gavn af den.

Ved operationen er der cirka to til fire procent risiko for en alvorlig komplikation, nemlig at der opstår en ny blodprop i hjernen. Derfor vurderes den forebyggende effekt i forhold til risiko uden operation. Vurderingen af hvorvidt der skal udføres operation sker på karkirurgisk afdeling på et sygehus. Nogle steder eksperimenteres med ballonbehandling af åreforkalkning i halspulsåren, men de nyeste undersøgelser tyder på, at der er flere komplikationer til denne behandlingsform, og så kendes langtidseffekten ikke (det vides, at operationen er ”langtidsholdbar”). Operation er derfor den anbefalede behandling.

Påvises der åreforkalkning i halspulsåren, skal der dog under alle omstændigheder tænkes på de faktorer som forårsager åreforkalkning: rygning, kost og motion.

Medicinsk behandling med acetylsalicylsyre (magnyl), clopidogrel og ticlopidin (persantin) anbefales i dag, da nye undersøgelser har bevist denne behandlings værdi.

Kolesterolsænkende behandling er tillige meget vigtig, idet den dels vil nedsætte risikoen for en ny apopleksi og desuden nedsætte risikoen for hjertetilfælde, som er øget hos personer med åreforkalkning uanset årer, der måtte være tale om. Behandlingsmålene er de samme som ved eksempelvis åreforkalkning i kranspulsårerne eller efter blodprop i hjertet

Udsigt for fremtiden

Har man åreforkalkning i halspulsårerne, er risikoen for apopleksi og i øvrigt også blodprop i hjertet øget. Det er derfor af stor vigtighed, at risikofaktorerne tobak, kolesterol og motion behandles, ligesom det er vigtigt at tage den ordinerede medicin som angivet ovenfor. Operation kan halvere risikoen for apopleksi.