Astma hos børn

Hvad er astma?

Astma er en lungesygdom med irritation i luftrørene, som giver besværet vejrtrækning og hoste. Ved et astmaanfald er luftrørene forsnævrede på grund af kramper i luftrørenes muskulatur, hævelse af slimhinden og slim i luftvejene. Dette kan nogle gange høres som hvæsende/pibende vejrtrækning.

Småbørn og skolebørn

Småbørn har hyppigere astma-symptomer end større børn. Der kan være mange årsager til symptomerne hos småbørn, og de fleste vokser fra sygdommen inden skolealderen. På grund af dette bliver der også brugt andre navne, såsom astmatisk bronkitis, om astma-symptomer hos småbørn. Det kan dog være svært at skelne mellem de forskellige astma-typer, og det vigtigste i forhold til behandlingen er hyppigheden og sværhedsgraden af symptomer.

Se også Netdoktors nye magasin om atopisk eksem

oktor_atopisk_eksem_enkelt&u=netdoktor.dk">

Hvorfor får børn astma?

• Den vigtigste årsag til astma er arv fra forældrene.
• Forkølelse er den faktor, der hyppigst udløser astma-symptomer hos både små og store børn.
• Allergi er sjældent årsag til astma hos småbørn, men er vigtig i skolealderen, hvor cirka 2/3 samtidig har allergi. Det drejer sig typisk om allergi overfor pollen, pelsdyr, husstøvmider og svampe. Alle børn med behov for forebyggende astma-behandling bør testes for allergi uanset alder.
• Tobaksrøg øger risikoen for at udvikle og vedligeholde astma hos børn.

Udover ovennævnte faktorer kender man dog ikke de grundlæggende årsager til, at nogle børn udvikler astma og allergi. Derfor kan vi i dag ikke sikkert forebygge sygdommene.

Hvad er symptomerne på astma hos børn?

Hos både småbørn og skolebørn ser man følgende symptomer:

• Pibende/hvæsende vejrtrækning.
• Vedvarende hoste uden samtidig forkølelse – hosten er som regel værst om natten, og når barnet ler og græder.
• Langvarig hoste (i 2-4 uger) i forbindelse med forkølelser og eventuelt tilbagevendende lungebetændelser.
• Hoste eller pibende, besværet vejrtrækning efter fysisk anstrengelse. Eventuelt har barnet blot nedsat aktivitetsniveau, fordi det undgår aktiviteter, der giver symptomer.
• Hoste eller pibende, besværet vejtrækning der udløses af andre faktorer, for eksempel pollen, pelsdyr, støv, kulde/fugtigt vejr eller røg.

Hvordan forværres astma?

Forkølelser, allergi og tobaksrøg er de væsentligste faktorer, der vedligeholder astma og fremkalder anfald.

Herudover vil fysisk anstrengelse ofte kunne give kortvarige astmasymptomer, men det er vigtigt ikke at afholde astmabørn fra fysisk aktivitet. Hvis astmaen er velbehandlet, kan astma-børn være fysisk aktive på lige fod med andre børn.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Småbørn

• Lægen ser på symptomerne hos barnet.
• Man kan lave en astmamedicin-afprøvning, og hvis den hjælper godt, bekræfter det sygdommen.
• Man kan også foretage lungefunktionsmåling i Body-box (sygehus).

Skolebørn

• Lægen ser på symptomerne hos barnet.
• Man kan lave en lungefunktionsmåling hos lægen (spirometri).
• Barnet kan lave en anstrengelsestest eller en anden provokationstest (speciallæge eller sygehus).
• En speciallæge eller sygehuset kan foretage en NO-måling af udåndingsluften, hvor man måler mængden af gasarten nitrogenoxid.
• Nogle større børn kan fortælle, at de har svært ved at få luft, mens andre beskriver deres symptomer som ondt i brystet.
• Man kan afprøve astmamedicin på barnet, og hvis den hjælper godt, bekræfter det sygdommen.
• Man kan lave pusteprøver i hjemmet (peak-flow-måling), men dette anvendes ikke af alle læger, da teknikken er er svær og derfor usikker hos børn.

Hvordan behandles astma hos børn?

Det er vigtigt, at børn med astma får medicin, så de kan deltage i leg og sport på lige fod med raske børn og undgå alvorlige astmaanfald.

Symptombehandling

Ved symptomer behandles akut med luftvejsudvidende anfalds-medicin (B2-agonister). Medicinen findes som:

• Korttidsvirkende B2-agonister. Medicinen skal gives som inhalation for at være effektiv.
• Langtidsvirkende B2-agonister. Kan for eksempel anvendes på dage med sportsaktiviteter, men må aldrig bruges som fast daglig behandling uden samtidig forebyggende behandling. Kun astma-specialister bør udskrive behandlingen til småbørn.Hos nogle børn med mild astma vil det være tilstrækkeligt at behandle med anfaldsmedicin, når der er symptomer. Hvis der er hyppige (ugentlige) symptomer, bør behandlingen dog suppleres med daglig forebyggende behandling.

Forebyggende behandling

Hos børn, hvor anfaldsmedicin ikke er tilstrækkelig, behandles med daglig forebyggende medicin. Forebyggende behandling fjerner den underliggende irritation i lungerne, og målet er at forhindre alvorlige astmaanfald og undgå daglige astmasymptomer, der begrænser aktivitetsniveauet:

• Binyrebarkhormon (steroid) som inhalation. Binyrebarkhormon er den mest effektive astma-behandling og førstevalg til børn med ugentlige symptomer, symptomer mellem forkølelser, der hæmmer daglige aktiviteter eller vækker om natten eller hyppige svære astmaanfald.
• Leukotrien-hæmmende tablet (montelukast). Kan anvendes som alternativ til inhalationssteroid ved mild astma. Kan forsøges ved gentagne forkølelses-udløste episoder hos småbørn. Anvendes desuden som tillægs-behandling til børn, hvor inhalations-steroid ikke er tilstrækkelig.
• Langtidsvirkende B2-agonister (luftvejsudvidende anfalds-medicin) som fast behandling i kombination med inhalationssteroid.
• Såkaldt ”biologiske behandlinger” gives til nogle få børn med svær astma, som ikke kan behandles tilstrækkeligt med almindelig astmamedicin. Behandlingen gives som injektion og kun på specialiserede hospitalsafdelinger.

Ved manglende effekt af behandlingen skal man overveje, om medicinen tages korrekt, eller om medicinen er tom (kan særligt være svært at vurdere ved spray-behandling).

Da mange småbørn vokser fra deres symptomer eller kun har symptomer i nogle perioder, kan det være svært at vurdere behandlingseffekten. Derfor er det vigtigt, at man i samråd med sin læge forsøger medicin-pauser, for at vurdere om barnet fortsat har brug for behandling.

Hvad kan man selv gøre?

Forældre kan være opmærksomme på, at barnet ikke er udsat for et miljø, der kan være med til at vedligeholde astmaen, for eksempel passiv rygning og eventuelle allergier.

Udsigt for fremtiden

Cirka 20 procent af småbørn har astmatiske symptomer mod 7 procent blandt skolebørn og 4 procent blandt voksne. Det vil sige, at rigtig mange vokser fra sygdommen i løbet af barndommen.

Risikoen, for at sygdommen ikke forsvinder, er størst, hvis andre i den nærmeste familie har allergisygdomme. Der er også større risiko hos børn med astmaeksem og allergi og hos børn, hvor astmaanfaldene er hyppige og svære.