Den medicin, der bruges, virker primært ved at hæmme sygdommenes aktivitet. De fleste af midlerne har ingen akut effekt men kan forlænge de raske perioder, hvor sygdommen ikke er i udbrud.
Midler mod blødende tyktarmsbetændelse
Flere stoffer er involveret i udviklingen af blødende tyktarmsbetændelse. Ved at hæmme disse stoffer vil det være muligt at lindre symptomerne, da betændelsen hermed også mindskes. Lægemiddelstoffer som mesalazin og sulfasalazin bruges i behandlingen. Stofferne tages i specielle tabletter, hvor stoffet først bliver frigivet i tarmen, hvor det virker direkte på slimhinden.
Glukokortikoider
Binyrebarkhormoner bruges ofte i behandlingen af inflammatoriske tarmsygdomme, men kun i kortere tid på grund af flere bivirkninger. Midlerne kan bruges lokalt eller kan tages som tabletter, hvor stoffet kommer rundt og virker i hele kroppen.
Glukokortikoider til lokal brug
Hvis sygdommen er afgrænset til specifikke steder på tarmen, kan binyrebarkhormoner med lokal virkning bruges. Der findes typer af tabletter, hvor binyrebarkhormonet først bliver frigivet, når tabletten er nede i tarmen. Medicinen gør, at de hvide blodlegemer bliver mindre aktive og dermed mindre tilbøjelige til at gøre skade på tarmslimhinden. Stoffet budesonid kan gives på denne måde. Endvidere fås stoffet hydrocortisonacetat som en skum, der sprøjtes op i endetarmen og virker lokalt. Fordelen ved at bruge midlerne med lokal effekt er, at der generelt forekommer færre bivirkninger. Disse kan dog kun bruges i kortere tid, da længere tids brug svækker slimhinden.
'Midler til hele kroppen'
[MANGLER] (inkl. link til H02AB)
Andre midler
Der findes flere stoffer, som hæmmer betændelsen ved kronisk tarmbetændelse, blandt andet infliximab, som er et antistof. Natriumcromoglicat er også et lægemiddelstof, der bruges i behandlingen af inflammatoriske tarmsygdomme.
(TNF-alfa-hæmmende midler (L04AA) OG Antiallergika)