Kort om forhøjet blodtryk
Man har forhøjet blodtryk, når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt. Dette vil give en større belastning af hjerte og blodkar, og det er derfor nødvendigt at få blodtrykket ned på et normalt niveau.
Medicin mod forhøjet blodtryk
Blodtrykket kan sænkes med flere typer for medicin, hvor de generelt kan opdeles efter, hvor i kroppen de virker. Blodtryksnedsættende midler kan virke i hjernen, blodkarrene, hjertet eller nyrerne, eventuelt flere steder på en gang.
Medicintyper, der virker i hjernen, påvirker de signalstoffer fra hjernen, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Disse stoffer er især adrenalin og noradrenalin.
Medicinen kan også virke direkte på blodkarrene, hvor der sidder nogle receptorer, som bliver påvirket af signalstofferne udsendt fra hjernen.
I nogle tilfælde virker medicinen direkte på hjertet, hvilket er tilfældet for de såkaldte betablokkere, hvor hjertets evne til at trække sig sammen bliver ændret.
Medicin, der påvirker nyren, er vanddrivende midler eller ACE- og angiotensin II hæmmere. Disse bliver ofte brugt i behandlingen af forhøjet blodtryk, da der via nyren både kan opnås effekt på hjerte og blodkar, alt efter hvilken specifik type medicin der bruges.
Medicintyper der virker på blodkar og i hjernen
I det følgende afsnit vil du kunne læse om de midler der virker på udsendelse af stoffer fra hjernen, samt de der virker på receptorerne i blodkarrene. Du kan læse mere om de andre medicintyper, der anvendes i behandlingen af forhøjet blodtryk, ved at trykke på følgende links vanddrivende midler, ACE og angiotensin II hæmmere, calcium kanal hæmmere og betablokkere.
Midler der virker på blodkarrene
I kroppen, blandt andet i blodkarrene, findes en type receptorer der hedder alfa-receptorer. Når stoffer som noradrenalin og adrenalin, udsendes fra hjernen, vil de påvirke alfa-receptorerne og det vil føre til, at blodkarrene trækker sig sammen. Hvis man derimod tilfører lægemidler, der blokkerer for alfa-receptorerne, vil det betyde, at de stoffer som hjernen udsender, der normalt får blodkarrene til at trække sig sammen, ikke kan virke lige så godt. På den måde bliver blodkarrene udvidet og det giver et fald i blodtrykket. Lægemiddelstofferne doxazosin og terazosin er eksempler på stoffer, der virker på den måde.
Midler der virker på hjernen
Monoxidin og methyldopa kan ligeledes bruges i behandlingen af forhøjet blodtryk. Begge stoffer virker i hjernen, hvor de regulerer dannelse af de stoffer, der påvirker blodkarrene og dermed blodtrykket. Methyldopa gør, at der dannes mindre af stoffet noradrenalin, som blandt andet får blodkarrene til at trække sig sammen. Når der dannes mindre, vil blodkarrene således udvides og føre til et fald i blodtrykket. Samtidig gør methyldopa, at visse andre stoffer, der også får blodkarrene til at trække sig sammen, får sværere ved at udøve deres effekt. Således bidrages der yderligere til blodtryksfaldet.