Mundtørhed er et stigende problem for mange mennesker. Man regner med, at ca. 20 procent lider af sygdommen, men da der er meget få tilfælde blandt unge, regner man med, at op mod 40 procent ældre lider af mundtørhed.
Hvor udbredt er mundtørhed?
Mundtørhed er et stigende problem for mange mennesker. Man regner med, at ca. 20 procent lider af sygdommen, men da der er meget få tilfælde blandt unge, regner man med, at op mod 40 procent ældre lider af mundtørhed. Det er især ældre kvinder, der rammes, og hos dem kan hele 65 procent opleve mundtørhed. Lidelsen kan være forårsaget af mindre spytmængde, men kan også skyldes en ændret sammensætning af spyttet. Især en reduktion af det tyndtflydende spyt fra ørespytkirtlen vil give en fornemmelse af mundtørhed.
Spyttets funktion
Spyt har en beskyttende funktion overfor mundslimhinden i kraft af indholdet af organiske og uorganiske bestanddele i spyttet. Spyttets funktion er væsentlig for fordøjelsen, idet den første enzymatiske nedbrydning af maden starter her. På grund af indholdet af lysosym er der også en vis antibakteriel effekt i spyt. Spyt virker som smøremiddel ved tygning af mad og under synkning og tale. I forhold til udvikling af huller har spyt en mekanisk effekt ved gennemskylning og en neutraliserende virkning overfor syre, hvilket er meget gavnligt. Spyt er desuden helt essentielt for, at man kan smage maden, da vores smagsløg kun kan opfange smagsnuancerne i opløst form.
Hvordan stilles diagnosen?
Man taler om forskellige former for mundtørhed - en objektiv og en subjektiv mundtørhed. Den subjektive mundtørhed, som man ikke kan bekræfte ved almindelig spytmåling, kan skyldes en ændret sammensætning af spyttet. Den objektive form kan man måle ved spytmålinger, enten ved at veje spyttet eller ved at måle mængden over en vis tid. Man måler den ustimulerede og, ved hjælp af tyggegummi, den stimulerede spytproduktion. Den stimulerede spytproduktion skal ligge på omkring 1,5 ml/min og den ustimulerede på 0,3 ml/min.
Hvad er de hyppigste årsager til mundtørhed?
Mundtørhed ses ofte hos patienter, der lider af sygdommen Mb. Sjøgren samt diabetes, hos patienter i kemoterapi og efter strålebehandling mod hoved og hals. Protesepatienter med en svampeinfektion har ofte mundtørhed. En grund til, at problemet er i stigning, og især stiger hos den ældre del afbefolkningen, er det stigende medicinforbrug, som oftest kommer med alderen. Mange ældre, som tager flere forskellige slags medicin, får mundtørhed.
Medicinindtagelse er den hyppigste årsag til mundtørhed. Flere end 1500 af de lægemidler, der er på markedet, kan give mundtørhed - især midler indenfor grupperne neuroleptika, sedativa, antidrepressiva, antihypersentiva, antihistamina, antikolinergika, diuretika, hypnotika og antiparkinsonismemidler. Det er i flere undersøgelser påvist, at tager man flere lægemidler samtidigt, forstærkes mundtørheden. De fleste forskere er i dag enige om, at sunde og raske ældre ikke på grund af alder alene får nedsat spytsekretion.
Sjøgrens syndromer en autoimmun lidelse med kronisk betændelse i bindevævet. Der vil ofte være tørre slimhinder, tørre øjne og en bindevævslidelse. Den skal udredes, og diagnosen stilles ved et samarbejde mellem en tandlæge, en øjenlæge og en rheumatolog.
Sukkersyge eller diabetes mellitus er en anden almensygdom, hvor patienten ofte lider af mundtørhed.
Fåresyge eller epidemisk parotitis med hævelse og påvirkning af de store ørespytkirtler er ofte forbundet med vekslende grader af mundtørhed i den periode, sygdommen står på.
Strålebehandling mod hoved-halsregionen og kemoterapier behandlinger, som man har fokuseret meget på i de senere år, da man ved, at patienterne udvikler mundtørhed. Det kan, i forbindelse med deres ernæringsmæssige situation, medføre en katastrofe for tænderne. Efter 6 ugers strålebehandling ses en reduktion af spytmængden på 83 procent. Følgetilstanden er meget generende og omkostningstung. Mange ender som tandinvalider. Mundtørheden for denne patientgruppe kan være så udtalt, at det giver tale-, spise- og synkeproblemer.
Resultatet er ofte underernæring og massive problemer med huller i tænderne, hyppige svampeinfektioner og sårdannelser. Desuden føler man brænden og svien i mundslimhinden. Paradentose og betændelse i slimhinden kaldet mucositis og ses ofte. En anden konsekvens af tør mund er dårlig ånde på grund af plakophobning.
Hvad kan man selv gøre for at undgå mundtørhed?
Behandling af mundtørhed starter med, at patienten forstår betydningen af den daglige mundhygiejne med fluortandpasta og skyllevæsker med fluor (FLUX), som man helst skal bruge som det sidste efter tandbørstningen, da fluor bliver længere tid i munden på den måde. Patienterne skal gå til tandlægen ofte og have professionel rengøring af tænderne en gang om måneden eller hver 2’ eller3’ måned. Næste trin er tiltag, der kan forøge spytproduktionen dvs. tilførsel af kunstigt spyt fra en lille lommesprayflaske og sugning af tabletter mod mundtørhed, som fås på apoteket. Patienter, som bærer helprotese, kan anvende syrlige bolcher. Til behandling af overfladiske sårdannelser kan man bruge antimikrobielle skyllevæsker og mod svamp kan læge/tandlæge ordinere svampemidler.
Patienter med Sjøgrens syndrom og patienter, som har udtalte tandproblemer efter stråling på hoved-og halsregionen samt kemopatienter har mulighed for at få tilskud til tandlægeregningen efter Sundhedslovens § 166. Ansøgningen skal sendes til Regionen. Den privatpraktiserende tandlæge kan være behjælpelig med en henvisning og med at udarbejde et behandlingsforslag. Det er vigtigt at understrege, at man skal tale med sin læge eller tandlæge om problemet, hvis man selv starter behandling mod tørhed i munden, idet mundtørhed kan være starten på en anden sygdom og dermed en anden grunddiagnose.