Annonce

4 tips mod dårlig ånde

Gør noget godt for din mundhygiejne og mindsk risikoen for dårlig ånde ved hjælp af fire simple råd.

Vi kender det alle sammen godt. Den dårlige ånde. Måske døjer du med det? Måske gør din partner? Men hvordan får man bugt med den dårlige ånde? Det giver farmaceut hos online-apoteket Apopro Thi Lisa Le svar på gennem fire tips mod dårlig ånde.

Bakterier i munden

Ifølge farmaceut Thi Lisa Le opstår dårlig ånde oftest på grund af bakterier i munden.

- Bakterier er små mikroorganismer, der findes på, i og imellem tænderne samt på overfladen af tungen. De her mikroorganismer er med til at fordøje vores mad, og når de gør dette, laver de gasser, der indeholder svovl, som resulterer i dårlig ånde, siger Thi Lisa Le til Netdoktor. Men hvor kommer de fra - og hvad kan man gøre for at undgå dem?

Læs mere om: dårlig ånde

1) Bedre mundhygiejne

Da bakterier oftest ophobes i og mellem tænderne, tandkødet og tungen, er det rigtig vigtigt med en god mundhygiejne. For at mindske risikoen for dårlig ånde bør man derfor børste tænder to gange om dagen, benytte sig af tandtråd samt huske at børste sin tunge. Man kan børste sin tunge med sin tandbørste, og ellers kan man anskaffe sig en tungeskraber til formålet.

Efter hver tandbørstning har flere tilbøjelighed til at skylle munden med vand, hvilket faktisk skyller dele af den fluor væk, som tandpastaen bidrager med under tandbørstningen. Fluor beskytter tænderne mod bakterier og huller, og derfor er det en god idé at få til vane ikke at skylle efter med vand lige efter tandbørstningen.

2) Drik masser af vand

Dehydrering giver tør mund og svælg og kan derfor forårsage dårlig ånde. Et godt tip er derfor at drikke en masse vand. Man kan blive fristet til at slukke sin tørst med andre former for drikke, men ønsker man en god ånde, bør man holde sig fra syreholdige drikke såsom kaffe, sodavand, saftevand og alkohol. Indtager man til dagligt medicin, kan munden føles ekstra tør, og det skyldes, at meget medicin har dét som bivirkning. Derfor bør man drikke en del mere vand i de perioder, man indtager medicin med den bivirkning som mulighed.

Læs også: Hjælp til at holde munden ren

3) Spis dig til en bedre ånde

Du læste rigtigt. Det kan lade sig gøre at spise sig til en bedre ånde. Blandt fødevarer der giver en god ånde, ligger friske og syrlige frugter såsom citroner, appelsiner og æbler øverst på listen. pH-værdien i disse frugter svækker bakterierne og giver dermed en bedre ånde, men da syren i frugterne kan skade tænderne, anbefales det, at man holder sig til en moderat mængde. Man kan også forhindre dårlig ånde ved at undgå fødevarer såsom hvidløg, løg og ost. Derudover kan rygning medføre dårlig ånde, hvilket er endnu en god grund til at holde igen med røgen.

4) Mundskyl, tyggegummi og mundspray

Der findes forskellige håndkøbsprodukter mod dårlig ånde. Mundskyl, tyggegummi og mundspray er blot tre af dem. Døjer man med et tørt svælg, kan man sågar købe spytstimulerende sugetabletter, der øger ens spytmængde i mundhulen. Vælger man at bruge tyggegummi for at få bugt med sin dårlige ånde, anbefales det, at man vælger en sukkerfri version, da det mindsker risikoen for huller i tænderne. Flere og flere har mundskyl som en del af deres daglige mundhygiejne, og mange benytter sig ofte af produktet lige efter tandbørstningen, men faktisk bør man i stedet benytte sig af det som et supplement midt imellem de to anbefalede, daglige tandbørstninger. Vælger man at bruge det direkte efter tandbørstningen skylles fluoren væk, og det gør, at dine tænder ikke er nær så beskyttet mod bakterier i løbet af i dagen.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

Gode råd fra apoteket

Døjer du med dårlig ånde? Heldigvis kan du selv gøre meget for at afhjælpe generne.


Kilder: Farmaceut hos online-apoteket Apopro, Thi Lisa Le.

Sidst opdateret: 04.11.2019

Annonce