Jul er stearinlysenes fest, men når et lys brænder, afgiver det bittesmå partikler, som især kan genere folk med følsomme luftveje.
Særligt i julen tænder mange af os levende lys for at skabe den helt rigtige hyggestemning, men for mennesker med astma og andre lungesygdomme kan hyggebelysningen skabe problemer. Lys, der brænder, afgiver nemlig små partikler, og hvis man lider af iltmangel, vejrtrækningsproblemer eller følsomme luftveje, skal der ikke meget til, før man bliver voldsomt generet af partikelforureningen. Skal man have julebesøg af en person med astma eller lungesygdom, kan det derfor være en god idé at tænke på indeklimaet.
Danskerne er glade for stearinlys, men det høje forbrug gør imidlertid stearinlys til en stor synder, når det gælder indendørs partikelforurening, lyder konklusionen i en undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og Center for Indeklima og Sundhed i boliger (CISBO).
Forskerne målte luftforureningen i 56 københavnske hjem i 48 timer, og i halvdelen af hjemmene var stearinlys skyld i næsten 60 procent af den samlede forurening med ultrafine partikler i hjemmet.
Kilde: CISBO
Astma-Allergi Danmark giver disse gode råd til danskere, der vil holde jul i et sundt indeklima:
I en artikel på Politiken.dk gennemgås en undersøgelse af, hvilke typer lys der forurener mest og mindst. Undersøgelsen er foretaget af lektor Jørn Toftum fra Internationalt Center for Indeklima og Energi på DTU Byg.
Her fremgår det blandt andet, at sojavoks er det bedste valg, når det kommer til levende lys indenfor. Herefter kommer lys af ren stearin, som forurener en tredjedel af, hvad et tilsvarende paraffinlys gør.
Læs artiklen på politiken.dk
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilde: Astma-Allergi Danmark
Sidst opdateret: 04.12.2018