Annonce

Coronavaccinen: Det store overblik

Medicinalfirmaer i hele verden knokler for at knække koden til en corona-vaccine, så vi snart kan vende tilbage til en normal hverdag. Men hvor langt er vi egentlig lige nu?

Et vigtigt kapløb er i fuld gang. Nogle af verdens største medicinalfirmaer er med som deltagere, og hele verden følger med fra tilskuerpladserne. Det er et kapløb, der er afgørende for, hvornår vi kan vende tilbage til kolleger, skolekammerater, familiemedlemmer og alt det, vi har savnet de sidste mange måneder.

Præmien er eftertragtet for deltagere såvel som tilskuere. For enden af banen venter der nemlig vinderen store leveranceaftaler med lande og unioner. Flere af producenterne har allerede indgået forhåndsaftaler med blandt andre EU. Det vil sige, at den producent, der krydser målstregen som den første, får rettighederne til at levere store portioner vaccine til EU.

Når kapløbet er overstået, og vaccinen er sat i produktion, kan tilskuerne begynde at skimte lyset for enden af tunnellen. Lyset fra en hverdag, der ikke er præget af ildelugtende håndsprit, mundbind der kradser og afstand til dem, man har kær.

Læs også: Mundbind mod coronavirus

Pfizer fører ræset

I skrivende stund er det den amerikanske medicinalgigant Pfizer, der fører ræset. I samarbejde med tyske BioNTech har de udviklet en vaccine, der bygger på en kompliceret teknik.

- Man lægger stykker af coronavirus ind i et uskadeligt virus, og så kan det fordele sig og formere sig, uden at der sker noget. Det bliver en slags levende vaccine, som man kan danne antistoffer imod, forklarer Niels Høiby, der er professor i klinisk mikrobiologi og overlæge på Rigshospitalet.

Vaccinen har klaret sig særdeles godt gennem de første forsøg på mennesker. De første resultater viser, at vaccinen beskytter op mod 95 procent af de vaccinerede.

Forleden blev det offentliggjort, at Pfizer og BioNTech havde søgt den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) om nødgodkendelse. Bliver den godkendt, så kan de altså gå i gang med at producere og distribuere vaccinen.

Læs også: Corona: Hvornår skal du testes?

Meget tæt løb

Men Pfizer kan ikke vide sig helt sikre endnu. Der er nemlig meget tæt løb, og tre andre store medicinalfirmaer befinder sig lige i halen af Pfizer. Det drejer sig om amerikanske Johnson & Johnson, britiske Oxford Group, der samarbejder med AstraZeneca, og franske Sanofi.

Der har dog været udfordringer for disse producenter. Blandt andet har Johnson & Johnson været nødt til at sætte deres forsøg på pause efter et “alvorligt tilfælde”. Ligeledes har AstraZeneca måttet stoppe forsøgene midlertidigt, efter at der opstod alvorlig sygdom hos en af forsøgspersonerne.

Alligevel har EU indgået forhåndsaftaler med alle fire producenter. Senest har Pfizer/BioNTech landet en aftale om at kunne levere 200 millioner doser vaccine. Af de 200 millioner vil Danmark kunne få adgang til 2 millioner doser.

Læs også: Corona-antistof-test: Hvad, hvem og hvordan?

Svært at spå om effekten

Selvom mange nok er nysgerrige efter at vide præcist, hvor godt vaccinen kommer til at virke, når den kommer på markedet, så er det endnu for tidligt at spå om, mener Niels Høiby.

Han peger dog på, at man med fordel kan hente erfaringer fra andre kendte vacciner, for eksempel influenzavaccinen. Man ved, at influenzavaccinen har størst effekt på yngre, raske mennesker. Derfor giver man ældre og udsatte mennesker en større dosis ad flere omgange. Det vil være nærliggende at forestille sig noget lignende med coronavaccinen, mener han.

Når snakken falder på vaccinens effekt, er der især en udfordring som falder Niels Høiby i øjnene. Logistik. For at vaccinen får den ønskede effekt, kræver det jo selvsagt, at folk bliver vaccinerede.

Der kan dels være en udfordring i at få så mange mennesker til at lade sig vaccinere med en så ny vaccine, og dels kræver det en uhørt stor mængde sundhedspersonale, hvis man skal vaccinere en hel befolkning på en gang. Det kan skabe kaos i venteværelset hos lægen og markant overarbejde på apotekerne.

Derfor regner han med, at man vil vaccinere folk løbende og starte med de mest udsatte befolkningsgrupper, for eksempel mennesker med lungesygdomme, ældre mennesker og sundhedspersonale.

Godkendelsesprocessen hos amerikanske FDA tager et par uger, så i bedste fald kan Pfizer begynde at producere og distribuere vaccinen i december.

Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Overlæge og professor i klinisk mikrobiologi Niels Høiby, Dagens Medicin, Lægemiddelstyrelsen og Pfizer

Sidst opdateret: 24.11.2020

Annonce