5 spørgsmål om mRNA-vaccinen

Hvis du har fulgt med i udviklingen af corona-vaccinen, så er du garanteret stødt på begrebet mRNA-vaccine. Her ser vi nærmere på den nye vaccine og besvarer fem væsentlige spørgsmål.

Ikke alene har forskerne udviklet en corona-vaccine på rekordtid, de har endda gjort det med en metode, som man aldrig har brugt før. Den nye corona-vaccine er nemlig en mRNA-vaccine - den første af sin slags. Men med den nye metode følger også en masse spørgsmål. Nogle af dem kan du få svar på her.

Læs også: Sådan kan dit immunforsvar svækkes

1. Hvordan virker den?

mRNA-vaccinen virker ved, at et stykke genetisk kode, der ligner noget fra corona, kommer ind i cellerne og forbereder immunforsvaret på at kunne forsvare sig, hvis man en dag skulle blive smittet.

På corona-virus' overflade sidder noget, der hedder et spike-protein. Virussen bruger spike-proteinet til at trænge ind i kroppens celler. Forskerne bag mRNA-vaccinen har genskabt spike-proteinets genetiske kode, så når man får sprøjtet en dosis vaccine ind i armen, vil denne kode komme med ind i cellerne.

Herinde bliver koden læst og oversat til protein, sådan at kroppen selv danner spike-proteinet, men altså uden at have været smittet med coronavirus. Når det er dannet, bliver det synligt for immunforsvaret, der vil reagere ved at danne antistoffer mod det. Antistoffer er det, der hjælper os med at bekæmpe sygdom.

Når kroppen har dannet antistoffer mod sygdommen, vil den kode, som var i vaccinen, blive nedbrudt, men man vil stadig have antistofferne. Dermed er man altså beskyttet, hvis man skulle blive smittet med sygdommen en dag.

Læs også: Corona-antistof-test: Hvad, hvem og hvordan?

2. Hvad betyder mRNA?

mRNA står for ‘messenger RNA’ (budbringer-RNA). mRNA’ets funktion er at føre den genetiske kode fra vaccinen og ind i cellen, hvor spike-proteinet dannes.

Kort tid efter, at kroppen er færdig med at bruge koden, vil mRNA’et blive nedbrudt, og forsvinde fra kroppen.

Læs også: Kan vi booste vores immunforsvar?

3. Hvad er forskellen på mRNA-vaccinen og de traditionelle vacciner?

De vacciner, vi for eksempel kender fra børnevaccinationsprogrammet eller diverse rejsevaccinationer, adskiller sig fra mRNA-vaccinen. I de traditionelle vacciner er det nemlig et dødt/svagt virus eller døde/svage bakterier, som sprøjtes ind i kroppen.

Fordi det er død eller svag sygdom, så bliver man sjældent syg af vaccinen, men kroppen vil stadig lære sygdommen at kende, så den kan danne antistoffer. Når kroppen har mødt sygdommen en gang på denne måde, vil immunforsvaret huske det, hvis sygdommen trænger sig på igen.

Ved mRNA-vaccinen er det ikke en død eller svag sygdom, man får ind i kroppen. Det er derimod et stykke kode, der er produceret udenfor kroppen, og som kan få immunforsvaret til at genkende sygdommen, hvis man bliver smittet senere hen.

Læs også: Virus og bakterier: Hvad er forskellen?

4. Hvorfor skal mRNA-vaccinen opbevares så koldt?

En stor udfordring for mRNA-coronavaccinen er, at den skal opbevares meget koldt. Det skyldes, at mRNA er meget skrøbeligt og meget ustabilt. En af de tiltag, man har gjort for at beskytte mRNA, er at pakke det ind i fedtpartikler, som forhindrer det i at blive hurtigt nedbrudt.

Men mRNA kan også påvirkes af temperatur, og derfor opbevarer man den meget koldt. Vaccinerne skal holdes på forskellig temperatur, alt efter hvem der har produceret dem. Pfizer og BioNTechs vaccine skal således holdes på -70 grader, mens Modernas godt kan klare en rum tid i en almindelig fryser. Pfizer/BioNTech og Moderna er de to producenter, hvis vacciner er godkendt i EU.

Læs også: Guide til god håndhygiejne

5. Hvorfor skal man have to stik?

Man skal have to stik, sådan at kroppen bedre kan huske virus. Når man får den første dosis bliver kroppen gjort opmærksom på det nye protein og udvikler antistoffer. Den anden dosis sikrer, at kroppen husker virus på længere sigt.

Det er forskelligt fra producent til producent, hvor lang en pause mellem stik de anbefaler. Hos Pfizer/BioNTech anbefales en pause på 21 dage, mens der for Modernas vaccine anbefales en pause på 28 dage. De to doser skal komme fra samme producent.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev

---

Kilder: Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen, Center for Disease Control and Prevention, U.S Food and Drug Administration og forskning.no