Du kan højne din sædkvalitet ved at spise fiskeolie. Det viser en ny dansk undersøgelse foretaget af en forskergruppe fra Rigshospitalet.
Nedsat sædkvalitet og fertilitetsproblemer er noget, 15 procent af de danske mænd døjer med. Nu viser en ny dansk undersøgelse, at du kan højne din sædkvalitet ved at indtage fiskeolie.
Undersøgelsen, der er udarbejdet en gruppe forskere fra Rigshospitalets afdeling Vækst og Reproduktion, tager udgangspunkt i sædprøver, blodprøver og spørgeskemabesvarelser fra 1.679 unge mænd.
Læs også: “Ti gode råd til mænd om fertilitet”
98 af mændene i undersøgelsen, der regelmæssigt indtager fiskeolie som kosttilskud, havde flere sædceller og større testikler end de mænd i undersøgelsen, der ikke spiser fiskeolie. Dertil var denne gruppe mænds kønshormonprofiler også bedre, viser undersøgelsen.
Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network OPEN, som du kan læse her.
Undersøgelsen er den første af sin slags, og ifølge forskerne bag undersøgelsen er der derfor behov for mere forskning, der kan bekræfte fiskeoliens positive indvirkning på sædkvaliteten. Men indtil da lyder rådet at sørge for at spise fed fisk. Men hvilke fisk er de bedste kilder til fiskeolie? Det giver Netdoktor dig her en oversigt over. Makrel
Hertil er det fordelagtigt at indtage vildtlevende fisk, da de indeholder mere omega-3 end opdrættede fisk, såkaldte farmfisk.
Disse fisk er rige på fiskeolie, på fagsprog betyder det, at de indeholder såkaldte omega-3 fedtsyrer. Disse fedtstoffer er livsnødvendige og optages gennem kosten, fx via fisk eller i form af kosttilskud. De primære fiskeolier bærer betegnelsen EPA og DHA, men der findes også omega-3 fedtsyre i planteverdenen. Disse går under betegnelsen ALA. Denne type omega-3 fedtsyre kan optages og i mindre grad omdannes til de primære fiskeolier EPA og DHA ved indtagelse af blandt andet følgende råvarer:
Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Rigshospitalets pressemeddelelse “Fiskeolie som kosttilskud kan give bedre sædkvalitet og større testikler”, Netdoktors artikler “Nedsat fertilitet - årsager og undersøgelser” og “Fiskeolier (omega-3 fedtsyrer)”
Sidst opdateret: 10.02.2020