Terapi, som foregår individuelt og i grupper, har en mærkbar effekt på ticsramte børn og unge.
Med både individuel- og gruppeterapi kan børn med tics få markant færre symptomer. Det viser et nyt studie af ticsbehandling, som Aarhus Universitet og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov står bag.
Studiets resultater betyder, at terapeuter fremover kan tilrettelægge en bedre behandling af børn med tics. Forskerne bag studiet har nemlig udviklet den første danske manual, som både terapeuter og ramte kan benytte sig af.
– Studiet bestyrker os i, at børn og unge med tics kan blive effektivt behandlet ved at træne efter de strategier, som vi har beskrevet i den manual, vi har udviklet. Denne behandling kan finde sted i både grupper og individuelt. Det betyder, at langt flere børn og unge kan få tilbud om relevant behandling, siger Judith Becker Nissen, lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov i Region Midtjylland og en af forskerne bag studiet.
Læs også: Om tics hos børn og voksne
Resultaterne fra studiet er vigtige, særligt i forhold til effekten af behandling i grupper.
– Nogle forældre frygter, at deres barn i gruppebehandling kopierer andre børns tics og derved får flere. Erfaring fra andre studier tyder dog ikke på, at det sker. Derimod kan børnene i gruppebehandlingen få et udvalg af øvelser, som kan styrke dem i at udvikle strategier, som de og deres forældre kan bruge, hvis der dukker nye tics op senere i deres liv, siger Judith Becker Nissen.
Læs også: Hvad er ADHD?
Studiet er et såkaldt randomiseret klinisk behandlingsstudie, hvor børnene tilfældigt blev udvalgt til henholdsvis gruppeterapi og individuel terapi.
Resultaterne viser, at begge former for terapi giver en bedring hos med børn tics, både hvad angår sværhedsgradens af tics og belastningen af tics. Dog viser det sig, at belastning af ticsene i dagligdagen bliver mindre ved individuel behandling frem for gruppebehandling.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilde: European Child & Adolescent Psychiatry og Aarhus Universitet.
Sidst opdateret: 05.09.2018