Nu er foråret begyndt, og det betyder, at solens stråler bliver kraftigere og UV-indekset stiger. Vi har samlet de vigtigste råd til at undgå røde kinder og solskoldning.
Selvom det stadig er koldt udenfor, skal man huske at tjekke UV-indekset. Det er nemlig det tal, og ikke temperaturen, der afgør, om solens stråler er farlige. Når UV-indekset kommer over 3, er der risiko for solskoldning, og Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne anbefaler, at man beskytter sig.
UV-indekset fortæller os, hvor meget af solens ultraviolette stråling, der når gennem ozonlaget den pågældende dag. Om sommeren kan UV-indekset komme helt op på 7 i Danmark, men også om foråret kan indekset være så højt, at du bør beskytte dig.
Sådan skal du beskytte dig i forhold til UV-indekset:
Man kan hente en app til sin mobil, hvor man nemt kan tjekke UV indekset og får en påmindelse, når UV-indekset kommer over 3.
Læs også: Solen er sund - i små doser
Ligesom UV-indekset godt kan være højt, selvom det er koldt, kan det også være højt, når det er overskyet. Det betyder at du kan blive solskoldet, og derfor bør være opmærksom på at beskytte dig. Vi har samlet en række råd, for at påminde dig om, hvordan du kan beskytte dig mod solen og UV-strålerne:
Læs også: Beskyt dine børn i solen
På din solcrem skal der stå en holdbarhedsdato. Du kan gå ud fra, at den kan holde sig 12 måneder efter åbningen. Tjek denne og vær samtidig opmærksom på, om den skiller, har skiftet farve eller lugter dårligt. Hvis det er tilfældet, bør du ikke bruge den, da den kan være bakteriefyldt eller på anden måde ødelagt.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Kræftens bekæmpelse, Forbrugerrådet Tænk og Netdoktors egen artikel: Sikker i solen
Sidst opdateret: 01.04.2019