Der er strenge regler for, hvem man må donere blod til afhængig af ens blodtype. Det kan nemlig have fatale konsekvenser, hvis man blander to typer, der ikke er et match. Her kan du blive klogere på din blodtype og dens matches.
Vi har forskellige blodtyper, ligesom vi har forskellige hårfarver, hudfarver og øjenfarver. Ligesom farverne på vores forskellige attributter er din blodtype genetisk bestemt. Den arver du altså fra dine forældre.
Har du besøgt en blodbank for at donere en halv liter blod til en patient i nød, så har du garanteret også fået bestemt din blodtype. Om du er A, B, AB eller 0, Rhesus positiv eller negativ er nemlig bestemt ikke uvæsentligt for den patient, der skal modtage din donation. En forkert blanding kan nemlig medføre, at patienten bliver alvorligt syg eller i værste fald dør.
Derfor bliver både bloddonorer og modtagere af blod altid tjekket for blodtype, så man sikrer sig, at man ikke får blandet to ikke-kompatible blodtyper.
Læs også: Bloddonor - hvorfor og hvordan?
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om forhøjet kolesterol
Vidste du, at Netdoktor har et nyhedsbrev kun om forhøjet kolesterol?
I nyhedsbrevet får du blandt andet relevant og brugbar viden om tilstanden og behandlingen og personlige historier fra andre med forhøjet kolesterol.
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet her
Hvem kan give til hvem?
Der findes otte forskellige blodtyper, som er kategoriseret i to forskellige systemer. AB0-systemet og Rhesus-systemet. De passer sammen på kryds og tværs. Her får du overblikket:
- 0 blod kan gives til alle type A, B, AB og 0.
- A blod kan gives til type A og AB.
- B blod kan gives til type B og AB.
- AB blod kan gives til type AB.
- Blod som er Rhesus negativ kan anvendes til folk med både Rhesus negativ og positiv, men ikke omvendt.
Den mest almindelige blodtype i Danmark er A RhD positiv, og den mindst almindelige er AB Rhesus negativ.
Oversigt over hvilke blodtyper du kan give blod til, og hvilke typer du kan få blod fra.
Læs også: Kender du din blodtype?
Kan være farligt at blande
Din blodtype er bestemt af, hvilke antigener der sidder i overfladen af de røde blodlegemer. Antigener er molekyler, der hjælper immunforsvaret til at reagere over for mikroorganismer, som kroppen ikke har mødt før.
Når man donerer blod, er det vigtigt, at man giver til en, hvis blodtype er kompatibel med ens egen. Får man blandet de forkerte, kan modtagerens immunforsvar reagere ved at danne antistoffer mod de fremmede blodtyper, og dermed ødelægge donorblodet. Det kan være livstruende for modtageren af blodet.
Normalt tester man derfor altid både donorer og modtagere af blod for at bestemme deres blodtype. Kommer du i en situation, hvor du har brug for en akut blodtransfusion, og der ikke er tid til at bestemme blodtypen, vil du få en portion “universalblod”. Det er blod fra type 0 RhD negative donorer. Denne blodtype kan nemlig gives til alle uden fare for, at immunforsvaret begynder at danne antistoffer og ødelægge donorblodet.
Er du nysgerrig på, hvordan bloddonation foregår? Det kan du se i videoen herunder:
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Givblod.dk og Netdoktors egen artikel Kender du din blodtype?