Er du mand og startede din pubertet senere end dine jævnaldrende? Så er der stor sandsynlighed for, at du har markant dårligere sædkvalitet end gennemsnittet!
Læs også: Normal sædkvalitet - hvad er kriterierne?
Gennem et nyt studie har forskningscenteret EDMaRC på Rigshospitalet nemlig fundet en stærk sammenhæng mellem sen pubertet og dårlig sædkvalitet.
Tina Kold Jensen, der er professor og hovedforfatter på det netop offentliggjorte studie, forklarer:
- Studiet viser, at de mænd som fortalte, at deres pubertet var senere end deres kammerater, i gennemsnit havde 25 procent dårligere sædkvalitet, end dem, som sagde, deres pubertet var samtidig med deres kammerater.
Læs også: Hvem kan få insemination og reagensglasbehandling?
Studiet er baseret på undersøgelser af i alt 1.068 raske unge mænd, der blev bedt om at udfylde et spørgeskema med detaljerede oplysninger om deres pubertet. Desuden leverede de alle en sædprøve, en blodprøve og gennemgik en klinisk undersøgelse. Læs den fulde undersøgelse her!
FÅ FLERE VIGTIGE NYHEDER OM DIN SUNDHED HER!
Kilde: Rigshospitalet og EDMaRC
Sidst opdateret: 09.06.2016