Som småbørnsforældre kan en kop varm kaffe være tiltrængt Men nydelsen kan hurtigt erstattes af panik, hvis du kommer til at spilde på dit barn.
På Rigshospitalets TraumeCenter ser man en trist tendens: Små børn op til tre års alderen er overrepræsenterede i centeret, når det kommer til brandsår og skoldninger. Faktisk er brandsår og skoldninger årsag til hver femte indlæggelse af børn under to år på Rigshospitalets Traumecenter.
Emilie Øberg, der er traumelæge i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter, fortæller:
- Ofte er det forældre, der lige skal have en tår kaffe, mens de har barnet på skødet og så kommer til at spilde det ned over deres lille baby. Vi ser også små børn, der lige akkurat kan nå op til komfuret og får væltet en gryde med kogende vand ned over sig. Og det er jo helt forfærdeligt både for barnet, men også for de forældre som står i det, siger Emilie Øberg.
Når mange hændelser med brandsår og skoldninger sker på grund af uheld i hjemmet, er der også nogle forholdsregler, man kan tage sig for at forebygge uheldet. Emilie Øberg er også initiativtager til TraumeCentret projekt Stands Ulykken. De er kommet med fire råd til, hvordan man kan forebygge skoldninger:
Drik eller spis ikke varme ting som kaffe, te og suppe med et barn i skødet eller på armen
Hold altid børn under opsyn, når de er i køkkenet
Tag børnene ud af køkkenet eller væk fra køkkenområder, hvis der er risiko for at komme til skade, for eksempel når der er travlt og opsynet med barnet derfor kan svigte
Hvis uheldet alligevel er ude, og dit barn er blevet forbrændt eller skoldet, så er der nogle råd du skal følge:
Ring 112 eller til vagtlægen. Find telefonnummer til lægevagten i dit område her.
Skyl det forbrændte område med køligt vand, men ikke iskoldt, gerne med en bruser.
Hold dit barn varmt og tørt på resten af kroppen
Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Rigshospitalet
Sidst opdateret: 31.08.2022