Annonce

Træning i vand kan mindske gigtsmerter


Nyt studie viser, at træning i vand kan fungere som erstatning for smertestillende medicin hos personer, som lider af slidgigt (artrose) i hofte og knæ.

Fra brevkassen: Hvordan kan jeg finde ud af om jeg har slidgigt?

Det er tidligere vist, at træning på land kan bruges til at reducere smerter og forbedre bevægeligheden hos personer med slidgigt. Dette bekræftes nu i et større studie, som samler resultater fra flere studier.

Specifikt er der undersøgt, om træning i vand kan reducere smerter ved slidgigt på lige fod med smertestillende medicin som NSAID, og den samlede vurdering af studierne gav altså et “ja” til dette spørgsmål.

Ved at erstatte smertestillende medicin med træning, kan man desuden undgå de bivirkninger, som den smertestillende medicin indebærer. Samtidig kan man nyde godt af træningens øvrige positive effekter på helbredet.

Læs mere om: Gigt og træning her!

Sådan føles slidgigt:

  • Lette gener og smerter, som øges med tiden.

  • Det er værst, når du skal i gang. Når hånden skal bruges, når du rejser dig fra stolen, eller når du skal ud af sengen.

  • Når først du er kommet lidt i gang, og leddene er varmet op, går det bedre.

  • Smerterne vender ofte tilbage med fornyet styrke efter hvil.

FÅ FLERE NYHEDER OM SUNDHED HER!


Kilde: Ugeskriftet.dk

Sidst opdateret: 16.06.2016

Annonce