BCG-vaccinen mod tuberkulose ser ud til også at mindske sygelighed og dødelighed af andre infektionssygdomme og booste immunforsvaret. Nye projekter i Danmark skal undersøge, om den kan være et værn mod COVID-19.
Verden over er der lige nu stor interesse for den 100 år gamle BCG-vaccine (også kaldet Calmette-vaccine) mod tuberkulose. Forskning har nemlig vist, at vaccinen ser ud til at beskytte mod andre virus og bakterier. Nu undersøges dens effekt mod COVID-19.
BCG-vaccinen forhindrer ikke direkte, at man kan blive smittet med COVID-19, men forskere mener, at den kan gøre forløbet mildere og dødeligheden lavere. Indtil videre viser resultater fra forsøg i udlandet, at der er lavere risiko for, at man bliver indlagt og får komplikationer, hvis man er smittet med COVID-19 og samtidig er blevet BCG-vaccineret tidligere i livet.
Det kommer sig af, at vaccinen kan gøre forløb med andre virus og bakterier mildere. Foruden selvfølgelig at beskytte mod forskellige former for tuberkulose.
Derfor undersøger man nu, om vaccinen kan være relevant for især ældre og andre særligt udsatte, mens vi venter på en specifik vaccine mod COVID-19.
BCG-vaccinen (Bacille Calmette-Guérin-vaccinen) er dansk, og den er siden starten af 1900-tallet blevet produceret på Statens Serum Institut. Den er opkaldt efter de to franske forskere, Calmette og Guérin, der oprindeligt lavede den.
Det er en levende, svækket vaccine. Det betyder, at man ved vaccination får en lille injektion af svækkede bakterier af typen Mycobacterium bovis, som normalt forårsager infektionssygdommen tuberkulose. På den måde danner kroppens immunforsvar antistoffer og celle-medieret immunitet mod tuberkulose - uden at blive syg af sygdommen ved vaccinationen.
Til og med 1986 blev vaccinen givet til danske børn ved skolestart. Mange voksne fra cirka 45-årsalderen vil have det lille kendetegnende, flade ar på skulderen som minde. Vaccinen gives nemlig som en injektion i selve huden på overarmen. Efter at vaccinen er givet, kommer der et sår, som heler op på få uger og efterlader et lille fladt ar.
I dag gives BCG-vaccinen i Danmark kun til særligt udsatte for tuberkulose. Den gives stadig til små børn på Grønland, i Asien, Østeuropa og Afrika, hvor udbredelsen af tuberkulose er særlig høj, og hvor tuberkuløs meningitis er en frygtet sygdom med høj dødelighed.
Forskere har længe vidst, at BCG-vaccinen har positive effekter på immunforsvaret. Vaccinen har vist sig at træne vores immunforsvar, så det bedre kan håndtere en bred vifte af bakterier, parasitter og virus.
Derfor har man siden foråret 2020 sat forsøg i gang for at undersøge, om BCG-vaccinen kan være med til at flade kurverne for antal af smittede med COVID-19 og gøre de smittedes forløb bedre og mindre alvorlige.
Hvis man ser isoleret på tuberkulose, så er holdbarheden af beskyttelsen af BCG-vaccinen cirka 15 år, så det er nødvendigt at blive vaccineret igen. Forskningen tyder på, at jo flere doser, man får, jo bedre er det for styrkelse af immunforsvaret.
For nyligt har forskere vist, at seniorer over 65, der fik en ny BCG-vaccine ved udskrivning fra hospital, havde næsten halveret risiko for at få nye infektioner i det efterfølgende år.
Personer, der har et meget svækket immunsystem, kan ikke tåle en BCG-vaccine, da det er en levende, svækket virus i vaccinen, som kan give infektioner hos immundefekte.
Man kan godt få vaccinen, hvis man har ”almindelige” sygdomme som sukkersyge, gigt eller forhøjet blodtryk, eller hvis man allerede har fået BCG-vaccinen på et tidligere tidspunkt i livet.
BCG-vaccine til seniorer
I et nyt projekt fra Syddansk Universitet vil i alt 1900 borgere i Odense Kommune, der er fyldt 65 år, ved lodtrækning blive fordelt til at få BCG-vaccinen eller saltvand (placebo) i efteråret 2020. De vil så blive fulgt i det efterfølgende år med henblik på, om vaccinen kan nedsætte risikoen for infektioner, herunder om den kan reducere risikoen for COVID-19.
BCG-vaccine til hospitalsansatte
På en række danske hospitaler undersøges det lige nu, om vaccinen kan have en gavnlig effekt på sundhedsarbejdere under coronapandemien. I alt 1500 hospitalsansatte deltager i forsøget. Forskerne undersøger i første omgang, om der er en positiv effekt i kraft af lavere sygefravær det næste halve år, og om der ses en vis beskyttelse mod COVID-19.
Tilsvarende forsøg er allerede i gang i Holland og Australien.
Få flere nyheder i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Niels Høiby, professor og overlæge i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, Syddansk Universitet og Nordsjællands Hospital.
Sidst opdateret: 22.09.2020