Også om vinteren kan du blive udsat for UVA- og UVB-stråling. Læs her hvordan du bedst beskytter dig mod solens stråler i vinterhalvåret.
Hvad end vinterferien skal spenderes på en alpetop eller på en strand under varmere himmelstrøg, er det vigtigt at beskytte sig mod vinterferiens solstråler. Men hvorfor bør man beskytte sig mod solens stråler om vinteren? Det er blandt andet, hvad farmaceut hos online-apoteket Apopro, Imran Asli Biyik, giver dig svar på lige her.
- Solens stråler består året rundt af UVA og UVB. UVA-strålerne bidrager til, at vi danner pigment, der beskytter os mod solens stråler. Hvis vi ikke får dannet nok pigment, er der risiko for at vi kan blive forbrændt af solens stråler. Det kan man fx opleve, hvis man har en lys hudtone eller rødt hår. UVA-strålerne kan også være medvirkende til at udvikle øjenskader og ældning af huden, fortæller Imran Asli Biyik.
Læs også: Hudpleje i vinterkulden
Men ligesom UVA, så kan UVB-stråling også være skadeligt, påpeger farmaceuten.
- UVB-stråler er med til at danne D-vitamin i kroppen. Niveauet af D-vitamin, vi danner i kroppen, afhænger af tidspunkt på dagen, sted og årstid, men UVB-strålerne er oftest mere intense i sommerhalvåret. Udsættelse af for meget UVB-stråling kan føre til solskoldning og pigmentpletter, fortæller Imran Asli Biyik.
I Danmark er UV-indekset på 1 om vinteren. En tommelfingerregel er, at hvis indekstallet er over 3, bør du bruge solbeskyttelse.
Vinterferie sydpå
Går turen mod varmere himmelstrøg i vinterferien, er UV-indekset med al sandsynlighed karakteriseret som højt. Om sommeren er det meget normalt med et UV-indeks på 7-8. Er det over 10 karakteriseres det som “ekstremt”. Vælger man at tage sydpå i vinterferien, hvor der ofte er højere temperaturer end i Danmark, kan man også forvente et højere UV-indeks.
For at beskytte hud og øjne på en vinterferie sydpå bør du derfor:
Læs også: Sådan beskytter du dig bedst i solen
Vinterferie på ski
Det er ikke kun på en liggestol sydpå, at man kan blive udsat for skarp sol. Også på skiferien kan dette lade sig gøre, fordi solens stråler bliver reflekteret i den hvide sne, og derved blive udsat for mere stråling, end hvad man mærker til. Derfor er det vigtigt at påføre solcreme i ansigtet og eventuelt gøre brug af skibriller, når man suser ned ad pisterne i høj sol.
For at beskytte hud og øjne på en vinterferie på ski bør du derfor:
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Farmaceut Imran Asli Biyik hos Apopro Online Apotek og Netdoktors egen artikel: "Svejseøjne/sneblindhed".
Sidst opdateret: 15.01.2020