Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup)

Hvornår er man svagsynet?

Man er svagsynet, når man - trods en rigtig tilpasset brille - stadig har svært ved at læse eller orientere sig. Det vil sige, at man skal have dårligt syn på begge øjne, da det ellers, efter en tilvænningsperiode, er muligt at klare sig med et øje.

Mange, der i det daglige bruger briller, har svært ved at se, når de tager brillerne af. Men eftersom de kan tage brillerne på igen og se normalt, betegnes de ikke som svagsynede, uanset hvilken brille-styrke der er nødvendig for at se godt. Man behøver altså ikke at være svagsynet, fordi man bruger stærke briller eller kontaktlinser.

Derimod kan man være svagsynet uden at bruge briller, fordi briller alligevel ikke formår at bedre synet til det, der kaldes bedre end 6/18.

Man kan også være svagsynet, selvom man har et godt centralt syn, men har problemer med synsfeltet, hvad enten det skyldes en hemianopsi (det vil sige manglende synsindtryk fra den ene side) eller kikkertsynsfelt (man kun ser med det centrale syn). Der kan også være andre kombinationer af centrale synsnedsættelser og synsfeltsdefekter, der efter lægens bedømmelse kan give adgang til genoptræning.

Hvor kan man få økonomisk hjælp til briller, linser eller lup?

Hjælp fra det offentlige

For at man kan få hjælp fra det offentlige, skal man først kontrolleres hos en øjenlæge, der dels skal måle synsstyrken, dels sikre at brillerne er optimale (hvilket også kan foregå hos en optiker) og dels stille en diagnose, så man er sikker på, at der ikke er flere medicinske muligheder for behandling. Hvis man for eksempel er svagsynet på grund af grå stær, er det bedre at blive opereret og få synet tilbage end at få hjælpemidler til kompensation for synsnedsættelsen.

Når det er konstateret, at man er svagsynet, er det hjemkommunen, der skal bevilge hjælpemidlerne. Det gøres forskelligt rundt om i landet. Nogle steder har man fagpersoner med kendskab til genoptræning af synshandicappede ansat i kommunen, og andre steder har man uddelegeret afprøvning og oplæring i brug af hjælpemidler til synscentraler enten i nabokommunen eller i regionen. Hvordan det er i den enkelte kommune, kan man finde ud af ved at spørge en sagsbehandler i kommunen. Alle kan henvende sig til deres sagsbehandler, der så undersøger, om personen er berettiget til hjælpemidler og undervisning betalt af kommunen. Det, kommunen bevilger, er det billigste hjælpemiddel, der afhjælper den svagsynedes problem. Hvis man vil have større og bedre hjælpemidler, kan synskonsulenterne hjælpe med demonstration og afprøvning af det enkelte hjælpemiddel, men man skal selv betale merudgiften. Hvis personen for eksempel kan læse med en almindelig lup og gerne vil have et CCTV, kan man selv købe det efter vejledning fra synskonsulenterne.

Ansøgning om støtte til briller, linser eller lup

Der er rundt om i landet også mange optikere, der kan afprøve og vejlede om svagsynsoptik. Det er vigtigt at vide, at hvis det offentlige skal betale for hjælpemidlet, hvad enten det er specielle briller, kontaktlinser eller en lup, skal der være sendt en ansøgning om støtte, før det aktuelle hjælpemiddel bliver indkøbt. Det betyder, at man ikke selv må bestille et hjælpemiddel (for eksempel nye briller), hvis man vil have tilskud fra kommunen. Optikeren kan hjælpe med at skrive en ansøgning, men husk at kommunerne aldrig vil betale en regning, der er udstedt før en eventuel ansøgning.

De hjælpemidler man får bevilget er principielt til udlån, det vil sige, at man skal aflevere det tilbage, når det ikke er til gavn mere. Hvis det er individuelt tilpassede briller eller kontaktlinser, er der ikke tilbagelevering af det, når det er slidt. Man skal selvfølgelig passe på de udlånte hjælpemidler, men hvis de ved almindeligt brug går i stykker, er det kommunen, der betaler reparationen, mens den almindelige vedligeholdelse med for eksempel nye pærer i en lampe, er for lånerens regning.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem kan få hjælp?

I Danmark har vi en grænse for, hvor dårligt synet skal være, for at det offentlige træder til med hjælpemidler og undervisning. Denne grænse svarer til WHO’s grænser for svagsyn og er 0,33 eller skrevet på en anden måde: 6/18. De to værdier er ens og er henholdsvis en decimalbrøk og en brøk for samme værdi.

Figur 1. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om Synet
Figuren her viser, hvordan synstavlen er opbygget med store bogstaver, der kan ses på lang afstand øverst og små bogstaver, der kræver normalt syn at se nederst. 6/18 betyder, at hvad den, der ser normalt kan se på 18 m, skal den svagsynede med synsbrøken 6/18 have ind på 6 m for at kunne se detaljerne. Man kunne tage et bogstav, der af normalt seende kunne ses på 18 m, og se hvor tæt på man skulle gå, før den svagseende kunne se det. Det er besværligt, og i stedet for vælger man at lave bogstaverne mindre på en synstavle og teste i en konstant afstand. Hvis man kun kan se det største bogstav på 6 meters afstand, er man stærkt synshandicappet.

Der er også andre synsgrænser, der betyder noget for, hvilken hjælp man kan få. Hvis man har en synsstyrke, der er 6/60 eller mindre, kan man blive meldt ind i Dansk Blindesamfund (DBS), da man så regnes for stærkt svagsynet eller ved meget lave synsstyrker blind. Dansk Blindesamfund er en privat organisation, der kun organiserer stærkt svagsynede og blinde personer. Derfor skal du have en dokumentation fra din øjenlæge, hvis du ønsker at være medlem.

Hvis du ser 6/60 eller mindre, og du bor alene, kan du få nedsat din TV-licens. Du kan søge gennem DBS, men du behøver ikke være medlem for at få hjælp, da de også har lavet en aftale med mange kommuner.

Hvad kan hjælpe?

Figur 2. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om Synet
Hvis ting er små og svære at se, er det nærliggende at forsøge at gøre dem større. Det kan ske på forskellige måder: Man kan som oven for nævnt trække tingene tættere til sig, så de bliver større på grund af den større synsvinkel (Fig. 2). Eller man kan sætte forstørrelsesglas mellem genstanden og øjet, så vinklen forstørres på den måde.

Når man ser på synstavlen, bliver synsvinklen større, jo større bogstaver man ser. Har man f.eks. en synsstyrke på 6/18, ses bogstaverne under en synsvinkel, der er 3 gange så stor, som den synsvinkel bogstaverne i 6/6 linien ses under. Ser man f. eks. kun 6/60 øges synsvinklen tilsvarende 10 gange. Man har altså brug for en forstørrelse på henholdsvis 3 og 10 gange for at kunne se det samme, som den normaltseende. Dette kan opnås ved at flytte genstanden 3 eller 10 gange så tæt på eller ved at bruge et optisk hjælpemiddel.

Annonce (læs videre nedenfor)

Optiske hjælpemidler

Afhængigt af synsstyrken og eventuelle centrale synsfeltsdefekter kan man tilpasse forskellige former for optiske hjælpemidler.

Briller, læsebriller og lup

Den simpleste måde at kompensere for relativt små synsnedsættelser er at lave en almindelig brille med øget addition (styrke). Briller med et læsefelt med værdier fra +4,00D og opefter regnes for svagsyns-optik, og kan bevilges af kommunerne, hvis det kan løse et læseproblem hos en person med en synsstyrke på 6/18 eller mindre.

Hvis der kræves en meget stor styrke i læsestyrken, for eksempel +8, er det ikke muligt at tilpasse almindelige flerstyrkebriller. I stedet kan man vælge at lave en læsebrille med den aktuelle styrke. Da en høj styrke medfører meget kort læseafstand, vil der blive problemer med at konvergere tilstrækkeligt (det vil sige dreje øjnene ind mod det punkt, man fokuserer på). Derfor udføres disse briller som prismebriller, hvor konvergensen hjælpes af prismer. Man kan også vælge at lave en løsning, hvor man kun ser med et øje, så er konvergens irrelevant.

Til nær- og afstandskorrektion kan man få tilpasset lup- og kikkertbriller hos visse øjenlæger og optikere med speciel interesse for svagsynsoptik. Det foregår som hovedregel efter henvisning fra kommunen, idet det kun bliver aktuelt, hvis man er meget svagsynet. Der findes forskellige systemer hvor optikeren/øjenlægen også kan indbygge den styrke, der var i personens briller, før denne blev svagsynet.

Håndlupper til flere formål

Figur 5. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om Synet
Hvis en hovedbåren løsning ikke giver optimale resultater, kan man anvende håndlupper, eller lupper der monteres på lamper. Lupperne tilpasses de enkelte patienter således, at det giver det optimale forhold mellem forstørrelse og synsfelt. Optisk gælder det, at jo større forstørrelse, der er nødvendig, jo mindre bliver luppen og dermed synsfeltet. Lupper findes i mange varianter, der giver optimale forhold i forskellige situationer, så det er ikke altid en god løsning at vælge én lup - flere forskellige lupper kan give et bedre resultat. For eksempel er en lille hånd/lommelup god til at se på priser i butikker, men ikke velegnet til håndarbejde. Dette udføres bedre bag en påhæftningslup kombineret med godt lys.

CCTV til det helt svage syn

Figur 6. Billedet er venligst udlånt af øjenforeningen Værn om Synet
Når synsstyrken falder yderligere, er det ikke altid man kan finde en lupløsning, der kan bruges i dagligdagen. Man kan så blive nødt til at forstørre tingene yderligere med et CCTV (closed circuit television). Det er et forstørrelsesapparat, der er udviklet til læsning, men som også kan anvendes til andre formål. Man kan skrive breve, løse kryds og tværs, klippe og lakere negle samt se fotos af familien. De fleste gengiver farver, men hvis man har svært ved at få kontrast nok i det, man ser på, er en sort/hvid model bedre. Der findes mange forskellige typer af CCTV’er, så hvilket apparat, der passer bedst til den enkelte, afhænger af, hvilke opgaver man ønsker at lave, og hvilke krav personen har til kontrast for at opnå bedst mulig synsstyrke.

Elektroniske hjælpemidler til svagsynede

Der findes i dag mange forskellige former for elektroniske hjælpemidler, og det kan være svært at finde rundt i den jungle. Den bedste oversigt får man ved at søge hjælp fra den synscentral din kommune arbejder sammen med. Her kan man også få hjælp til at vurdere, hvilket af de mange muligheder, der hjælper bedst. De elektronisk hjælpemidler spænder fra en digital lup, der umiddelbart ligner en almindelig lup, men som kan indstilles til forskellige forstørrelser til almindelige computere, der tilpasses med specialprogrammer, så de kan bruges af svagsynede og blinde.

Det almindelige elektroniske udstyr, som for eksempel e-bøger og I-pads kan også tilpasses med forstørrelse og eventuelt tale. Meget af dette udstyr er så nyt, at det ikke regnes for hjælpemidler og du kan derfor ikke altid få tilskud til dem.

Mere specialiseret elektronisk udstyr med stor funktionalitet for blinde og svagsynede er blandt andet oplæsningsapparater, der kan læse en tekst højt direkte fra en bog eller lignende. Man kan også få læst højt ved hjælp af en Daisy, der er en simpel CD-afspiller, der kan afspille en indlæst tekst, for eksempel avisen, et ugeblad eller en bog.

Svagsyn tynger almindelig daglig levevis, så mange mister modet

For ældre, der oplever et betydeligt synshandicap, kan det se helt uoverskueligt ud, når livet skal fortsætte. Små dagligdags problemer som at gå ud at købe ind, lave mad, vaske tøj og læse avisen, kan overstige deres evner, og apatien kan melde sig. Det er derfor vigtigt at undervise den svagsynede i teknikker, der kan gøre disse opgaver enklere. Denne undervisning udføres de fleste steder af synskonsulenter, der enten er ansat i synscentralerne eller direkte i kommunerne.

Synskonsulenter kan hjælpe

Synskonsulenterne giver individuel undervisning i hjemmet og afholder, i samarbejde med Dansk Blindesamfund, kurser i at klare sig som svagsynet. Der undervises i madlavning, orientering i trafikken, læseteknikker, samt i brugen af de hjælpemidler, der kan gøre livet lettere. Det kan være, der skal bruges en hvid stok til at markere for omverdenen, at man er svagsynet. Synskonsulenterne ved hvor og hvordan, man kan søge om betaling af hjælpemidler og formidler også kontakt til kommunerne, hvis der er problemer, der skal behandles her.

Læs mere om synshjælpemidler på Øjenforeningen Værn om synets hjemmeside , som også har publiceret en pjece om svagsynshjælp.

Læs mere om ØJNE

Sidst opdateret: 14.12.2012