Fordøjelsesorganerne inkluderer hele mave-tarmkanalen (spiserøret, mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen), leveren og galdeblæren og bugspytkirtlen. Samtlige organer befinder sig i bughulen og samarbejder om nedbrydelsen og optagelsen af den føde vi indtager.
Kredsløbsorganerne består af hjertet og lungerne, som ligger i brysthulen og sørger for at forsynes kroppens organer med ilt og udskille CO2 til omgivelserne.
Blodcellerne dannes i de større knogler, men modnes i brislen inden de bliver til henholdsvis røde og hvide blodceller. Milten renser blodet for fremmedlegemer og forældede røde blodceller.
De reproduktive organer inkluderer de indre og ydre kønsorganer hos mand og kvinde i form af æggestokkene, æggelederne, livmoderen og skeden hos kvinden og testiklerne og penis hos manden. De befinder sig i det lille bækken, muliggør reproduktionen og har en hormonel effekt på kroppen.
Sanseorganerne faciliterer alle vores sanser: høre, se, føle, smage, lugte. Dette involverer således ører, øjne, hud, tunge og næse. De er fyldt med sensoriske nerver og arbejder tæt sammen med hjernenerverne, som ligger på undersiden af hjernen, om at lade os sanse omverdenen.
De hormonelle organer udskiller hormoner i kroppen og justerer en mængde funktioner, blandt andet vækst, pubertet, graviditet, fordøjelse, elektrolytbalance og metabolisme. De har typisk mere end én funktion, og der er derfor et overlap af nogle af disse. De inkluderer hypofysen, skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne, bugspytkirtlen, binyrerne, æggestokkene og testiklerne.
Urinsystemet består af nyrerne og blæren, forbundet af urinlederne og urinrøret. Her filtreres blodet og affaldsstoffer skilles fra og udskilles med urinen.
Det nervøse system består af hjernen og alle dens nerver. Hjernen består af flere mindre dele og er forbundet med mange af kroppens organer gennem nerver og hormoner.
Sidst opdateret: 30.09.2020