Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Infertilitet - årsager og behandling

Kvinder venter for længe med at få børn, og mænd har dårlig sædkvalitet. Det er to hyppige årsager til infertilitet. Få her indblik i årsager, undersøgelser og behandling samt gode råd til, hvad du selv kan gøre.


Opdateret: 30. Juni 2023

Kvinder venter for længe med at få børn, og mænd har dårlig sædkvalitet. Det er to hyppige årsager til infertilitet. Få her indblik i årsager, undersøgelser og behandling samt gode råd til, hvad du selv kan gøre.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

I dag har flere svært ved at få børn naturligt end tidligere. Globale befolkningsstudier viser, at infertilitet (nedsat frugtbarhed) er et problem hos hvert femte par, der har forsøgt at få børn. Det vil sige, at parret ikke har opnået graviditet efter 12 måneder med regelmæssigt samleje uden brug af prævention.

Tal fra 2021 viser, at 10-15 % af danske par er infertile. Hvad kan det skyldes? En vigtig forklaring er, at par venter længere med at få børn end tidligere. Sådan lyder det fra Anja Pinborg, der er professor, lægelig leder og dr.med. på Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet.

  • I Danmark er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 29,9 år. Det er et problem, fordi frugtbarheden falder med kvindens alder. Kvinden er født med alle sine æg, så efterhånden som hun bliver ældre, har hun færre æg. Æggenes kvalitet forringes desuden med alderen. Generelt er et æg fra en 25-årig kvinde af bedre kvalitet end et fra en kvinde på 35 år, siger Anja Pinborg.

Undersøgelser viser, at 25-årige kvinder i hver menstruationscyklus har 24 % chance for at opnå en graviditet, der ender med et barn, hvor 35-årige kvinder i hver menstruationscyklus har 12 % chance. Vores biologiske mulighed for at få børn falder meget efter 35-årsalderen. Hos mænd falder sædkvaliteten og dermed chancen for at få et barn også ved stigende alder, men typisk først i 40 til 50-årsalderen. Så det er vigtigt at gå i gang i 20’erne eller start 30’erne, hvis infertilitet skal undgås, lyder rådet fra Anja Pinborg.

Medfødt infertilitet

Årsagen til infertilitet findes lige så ofte hos kvinder som hos mænd. Hos omkring en tredjedel af alle par ligger årsagen hos kvinden, og hos omkring en tredjedel hos manden. Hos den sidste tredjedel findes årsagerne både hos manden og kvinden, eller man kender ikke årsagen.

Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor mange æg, hun er født med. Man kan ikke måle antallet af æg, men man kan kigge på, hvor mange æg der vokser på et givent tidspunkt og på den måde estimere, hvor mange æg kvinden har tilbage. Der er også individuelle forskelle på, hvor gode mænd er til at producere sæd.

Nogle gange er infertilitet medfødt. Undersøgelser viser for eksempel, at mænd kan få nedsat sædkvalitet, hvis deres mødre har røget under graviditeten. Hos mænd kan man måle sædkvaliteten i sædprøver. Det kan man gøre ved at tælle sædceller i et mikroskop, hvor man også kan vurdere deres bevægelighed og udseende, som også har betydning for evnen til at befrugte et æg.

Man ved ikke så meget om medfødt infertilitet hos kvinder. Det skyldes blandt andet, at der kun er et enkelt æg, der modner ved ægløsning. Der findes også nogle få arvelige sygdomme, som kan forårsage, at kvinden går for tidligt i overgangsalderen.

De fleste årsager til infertilitet er dog ikke arvelige, men skyldes sygdomme og andre forhold.

Infertilitet hos kvinder

Forskellige sygdomme kan være årsag til, at kvinder er infertile. Det gælder for eksempel underlivsbetændelser og seksuelt overførte sygdomme, som klamydia, mycoplasma og gonorré. Disse sygdomme kan i nogle tilfælde føre til forsnævrede eller lukkede æggeledere, så passagen mellem æggestokkene og livmoderen lukkes. Dermed kan sædcellerne ikke nå ægget, eller det befrugtede æg kan ikke transporteres ind i livmoderen.

Andre forklaringer på infertilitet hos kvinder kan være endometriose, og muskelknuder (fibromer) i livmoderen. Stofskiftesygdomme og PCOS kan føre til ægløsningsforstyrrelser eller manglende ægløsning.

Endometriose kan nogle gange også føre til problemer med fertiliteten. Det gælder for eksempel, hvis slimhindevævet kommer ud i bughulen i stedet for at udskilles med menstruationsvæsken, og vævet så vokser og lukker for æggelederne. Omkring 10 % af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose i forskellige grader, men det behøver dog ikke at betyde, at man er infertil.

Anja Pinborg peger på, at overvægt og rygning giver risiko for infertilitet. Overvægt kan medføre uregelmæssig ægløsning og dermed uregelmæssig menstruation, som forlænger den tid, man er om at blive gravid. Det kan også forhindre, at man kan blive gravid.

  • Hvis kvinden har en BMI over 30 (svær overvægt), kan det reducere chancerne for at blive gravid, fordi overvægten kan hæmme ægløsningen, siger Anja Pinborg.

Rygning hænger også sammen med nedsat fertilitet. Undersøgelser viser, at hvis kvinden ryger flere end 10-15 cigaretter dagligt, har hun 15 % mindre chance for at blive gravid.

Nedsat sædkvalitet hos mænd

I mange år har nedsat sædkvalitet været et problem hos mænd. Ifølge overlæge Niels Jørgensen fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet har omkring 15 % af danske mænd en sædkvalitet, der gør fertilitetsbehandling nødvendig. I nogle tilfælde er der tale om medfødte skader, som forskerne mener skyldes den miljømæssige påvirkning fra kemikalier og hormonforstyrrende stoffer, der kan skade fosterets testikler, så de ikke modnes, som de skal.

Infertilitet kan også handle om, at sædlederen er blokeret, eller at manden har årebrok. Ved årebrok kan mandens blodårer til pungen blive udvidede på den ene eller begge sider, og det antages at kunne påvirke sædkvaliteten.

Ifølge Niels Jørgensen spiller usund livsstil også en negativ rolle for mænd. Det gælder for eksempel rygning af tobak og cannabis, usund og ensidig kost, for meget alkohol og brug af anabole steroider. Varme har også betydning.

  • Sædceller tager skade ved feber eller længerevarende varme direkte på testiklerne. Temperaturen i testiklerne er typisk 2 til 4 grader køligere end mandens kropstemperatur, for at sædcellerne udvikles bedst, siger Niels Jørgensen.

Flere undersøgelser tyder på, at overvægtige mænd med BMI over 30 har nedsat sædkvalitet. Men Niels Jørgensen understreger, at sædkvalitet generelt ikke blot skyldes én enkelt faktor, men derimod summen af en række faktorer, der enkeltvis næsten ikke har nogen effekt. Niels Jørgensen taler om den såkaldte ”cocktail-effekt”.

Undersøgelser af kvinden og manden

Når man har forsøgt at blive gravid i et år uden resultat, kan man blive henvist af sin læge til en offentlig fertilitetsklinik eller en privat fertilitetsklinik. I Danmark foregår lidt under halvdelen af fertilitetsbehandlingerne i det offentlige sundhedsvæsen og den anden halvdel på private fertilitetsklinikker, hvor man selv betaler for behandlingerne. Der er dog også tilskud til medicinen, når man bliver behandlet i det private.

Kvinden skal typisk have foretaget en ultralydsscanning af livmoderen samt en blodprøve for AMH (anti-Müllersk hormon) for at kunne vurdere hendes æg-reserve. AMH er et hormon, som dannes i de små tidlige ægblærer (follikler) i kvindes æggestokke og siger noget om det antal æg, der kan modnes i æggestokkene. Hertil kommer en ultralydsscanning med kontraststof, så passagen gennem hendes æggeledere kan vurderes. Hvis kvinden har uregelmæssig menstruationscyklus, vil hun også få lavet hormonanalyser ved hjælp af en blodprøve, så man kan finde årsagen til manglende eller sjælden ægløsning.

Hos manden foretages en analyse af mandens sædkvalitet ud fra en sædprøve. I den forbindelse tælles sædceller på et laboratorium, der også undersøger sædcellernes bevægelighed og om de ser normale ud og er modnet godt, fordi sådanne sædceller har størst befrugtningsevne.

Både mænd og kvinder bliver spurgt om, hvad de har haft af relevante sygdomme, og hvad de tidligere har været igennem af behandlinger.

Behandling af infertilitet

Hvis undersøgelserne viser, at manden har normal eller let nedsat sædkvalitet, eller man ikke kan finde årsagen til infertiliteten hos hverken manden eller kvinden, tilbydes parret insemination med mandens sæd. Hos omkring 10-15 % af de par, der henvender sig for at få fertilitetsbehandling, kan man ikke finde en årsag.

Ved insemination hormonstimuleres kvinden forinden, så der bliver flere modne æg. I gennemsnit får 15-30 % barn inden for de tre inseminationsforsøg, som tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen.

Reagensbefrugtning – kaldes også IVF (In Vitro Fertilisation) – kan tilbydes par, hvor insemination ikke har resulteret i et barn. Ved IVF-behandling udtages modne æg fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd i en plastikskål i et varmeskab i laboratoriet. Her udvikler de befrugtede æg sig, og de første celledelinger finder sted. Efter nogle dage lægges det bedst befrugtede æg op i kvindens livmoderhule, så det kan sætte sig fast i slimhinden og udvikle sig til et foster.

Hvis manden har meget nedsat sædkvalitet, eller der har været meget få befrugtede æg i en tidligere IVF-behandling, kan man i laboratoriet indsprøjte en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg. Det kaldes ICSI, der står for Intra Cytoplasmatisk Sædcelleinjektion.

Det kan du selv gøre for at forbedre din fertilitet

  • Vent ikke for længe med at få børn. Bliv gerne gravid, når du er i 20’erne eller i starten af 30’erne.

  • Undgå rygning.

  • Sørg for at spise en sund varieret kost.

  • Hold en sund vægt.

  • Dyrk beskyttet sex for at undgå seksuelt overførte sygdomme.

  • Sørg for at være fysisk aktiv. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

  • Hold igen med alkohol og reducér mængden af koffein.

Kilder: Anja Pinborg og Niels Jørgensen

Succesrater (chance for fødsel af et barn) ved op til 3 fertilitetsbehandlinger:

  • Insemination: omkring 15 %

  • Reagensglasbehandling: omkring 25 %

  • Befrugtede æg, der har været nedfrosne: omkring 25 %.

Kilde: Anja Pinborg, professor, lægelig leder, dr.med., Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet

Fertilitetsbehandling i tal

  • I Danmark er omkring 10 % af alle nyfødte kommet til verden efter fertilitetsbehandling.

  • Hvis kvinder er under 35 år, når de begynder på fertilitetsbehandling, vil ca. 80 % have fået mindst et barn inden for 5 år.

  • Det tilsvarende tal for kvinder over 39 år, der får fertilitetsbehandling, ligger på 26 %.

Kilde: Anja Pinborg, professor, lægelig leder, dr.med., Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet



Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons