Ole-Victor Laursen-Wadschier
Speciallæge i almen medicin, praktiserende læge
Besvaret: 2025-06-04
Svar:
Kære spørger,
P-piller benyttes for at undgå graviditet og det er en meget sikker metode hvis piller tages korrekt. Når man starter på dem begynder man på menstruationens 1. dag og fortætter i alt 21 dage hvorefter man holder 7 dages pause – for så igen at starte forfra. De hyppigste bivirkninger er hovedpine, humørforstyrrelser, menstruationsforstyrrelser mv. og vigtigste bivirkning er risikoen for blodpropper. Denne risiko er højest når man starter brugen af pillerne. Virkningen sker bla. Ved at hæmme nogle hormoner som har indflydelse på at opnå graviditet. Der kan være en række faktorer som gør at man ikke må bruge p-piller, men så vil der være mulighed for andre præventionsformer. Inden opstart af behandling vil man tale med sin læge, som måler blodtryk, vægt mv. og herefter skal man som minimum går til kontrol ved lægen en gang om året.
Det er vigtigt at huske p-piller ikke beskytter mod kønssygdomme. Hvis du kan være smittet er det altid vigtigt at kontakte sin almen praktiserende læge
Hvis du ikke holder pillepause, men fortsætter med p-pillerne løbende kommer der ikke den planlagte menstruation da hormonniveauet ikke falder. Det er ikke farligt at gøre dette, men nogle oplever pletblødninger.
Man kan starte på p-piller når det passer, dog er det bedst at starte på menstruationens første dag, da du dermed er beskyttet mod graviditet med det samme. Hvis du begynder en anden dag skal du bruge kondom den første uge.