Hvorfor psykologsk behandling af fysisk smerte?
Akut og kronisk smerte behandles naturligvis primært med lægelige metoder (medicin, operation) og fysioterapi. Det primære mål må altid være at om muligt fjerne smerten helt eller i hvert fald mindske og begrænse den. I tilfælde af kroniske smerter, hvor smerten ikke er forsvundet inden for seks måneder eller mere, bliver personens liv dog påvirket i sådan grad, at der tit opstår behov for en mere tværfaglig tilgang til problemstillingerne. Der kan for eksempel være tale om problemer med:
depression og angst
koncentrations- og hukommelsesproblemer
søvnløshed
tackling og mestring af smerten
job, økonomi
relationer, seksualitet og familieliv
Disse følger af smertetilstanden kan en psykolog hjælpe med. Den bedste effekt opnås ofte, hvis personen får hjælp af et tværfagligt team (for eksempel ved en smerteklinik), hvor de forskellige aspekter af smerteoplevelsen kan bearbejdes samtidig.
Det er vigtigt at huske, at en henvisning til psykolog ikke betyder, at der er en psykologisk årsag til smerten. Klassisk hypokondri (hvor patienten selv ”opfinder” symptomer) er en psykiatrisk diagnose, som er meget sjælden. Dog kan det være sådan, at krop og psyke påvirker hinanden, således at fysiske symptomer opleves som alvorlige og mere belastede, hvis man også har det psykisk dårlig. Der er altså også god grund til at komme de psykiske problemer til livs for at opnå optimal smertebehandling.
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi er den dominerende model inden for psykologisk smertebehandling (modellen er også kendt ved dens engelske navn cognitive behavioural therapy, eller CBT). Det er en relativt korttids terapi (typisk 6-12 samtaler), som fokuserer på klientens liv her og nu: hvad kan du gøre ved den situation, som du er havnet i? Hvilke ressourceområder har du, og hvordan kan vi udvikle nye redskaber og mestringsstrategier for at håndtere situationen? Hvordan påvirker tankemønstre og følelser situationen? Dette kan med fordel gøres i gruppe, især når problemstillingerne er meget ens, som for eksempel hos en gruppe smertepatienter.
De seneste år har en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi vundet frem i Danmark og andre dele af verden. Denne form for terapi kaldes ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og har vist sig at være særdeles velegnet for smertepatienter. ACT fokuserer meget på at acceptere og finde sig til rette i den nye livssituation, og kombinerer klassisk tale-terapi med afspændings- og meditationsøvelser.
Den psykoterapeutiske samtale
Rent konkret kan psykologen og klienten vælge at arbejde med for eksempel:
Afklaring af de følelsesmæssige spor, oplevelsen har efterladt. Sorg- og krisehåndtering, bearbejdning af traumatiske oplevelser.
Behandling af depression og angst med terapeutiske metoder. Nogle gange i kombination med lægeordineret medicin (for eksempel antidepressiva).
Psykoedukation, det vil sige undervisning og vejledning om, hvad det sker i kroppen, når en smertetilstand opstår, og hvordan psyken reagerer på den.
Konkret smertehåndtering: At lære for eksempel afspænding, selvhypnose, planlægning, fysiske øvelser, korrekt og hensigtsmæssig brug af mestringsteknikker inklusive medicin, varme/kulde, fysisk manipulation og lignende.
Hypnose og visualisering har dokumenteret god effekt hos mange smertepatienter. Her kan personen selv lære at kontrollere smerteoplevelsen, for eksempel ved at ”skrue ned for” intensiteten eller begrænse det område, som er påvirket af smerte.
Planlægning, målsætning og udarbejdning af strategier: Hvordan kan jeg takle min smerte i en bestemt situation? Hvad vil jeg gerne arbejde hen imod (privat, i arbejdslivet m v) for at kunne leve et godt liv?
Kommunikation og kommunikationsproblemer. Hvordan kan jeg tale med min ægtefælle om smerten? Hvad skal jeg sige, når folk spørger, hvordan jeg har det? Hvordan kan jeg være en god mor til mine teenagebørn, selvom jeg ikke har det overskud, jeg havde, før jeg fik smerter?
Fungerer psykologisk behandling?
Adskillige studier har de seneste årtier vist, at kognitiv-adfærdsterapi er en af de bedst fungerende behandlinger for kronisk smerte, hvor medicin ikke kan tage smerteoplevelsen helt. Forskning peger på, at deltagere i tværfaglige smerteforløb med kognitiv-adfærdsfokus bliver bedre til at selv håndtere deres smerte og dens konsekvenser. Man har målt højere selvtillid, lavere omfang af depression og angst, lavere forbrug af smertestillende medicin, færre lægebesøg og hospitalsindlæggelser, bedre fysisk funktion og højere beskæftigelse i denne gruppe for blot nævne nogle data.
Hvordan kommer man i psykologisk behandling?
Man kan bede sin praktiserende læge om henvisning til en smerteklinik, som har en psykolog ansat. Dette har de fleste større klinikker.
Nogle patientgrupper kan også bede om henvisning til privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen. Der skal være tale om en alvorligt invaliderende sygdom, og den psykolog man vælger at gå til, skal have aftale med sygesikringen. Selvbetalingen ligger på cirka 300 kr. per samtale.
Endvidere kan enhver opsøge en privatpraktiserende psykolog uden henvisning og selv betale hele honoraret, der typisk ligger på 700-900 kroner per samtale. Det kan være en god idé at ringe rundt og spørge, hvem af psykologerne i lokalområdet der har erfaring med smertebehandling.