Øjnene klør, næsen løber og nyseturene kommer igen og igen. Allergi er irriterende og kan gøre det svært for dit barn at sove, når næsen er stoppet. Læs her, hvad du kan gøre for at lindre dit barns allergi.
Foråret er kommet og det samme er pollensæsonen. Har dit barn pollenallergi, kan det tage lidt af fornøjelsen fra udendørs aktiviteter og gøre det sværere at sove om natten med en stoppet næse.
For at finde ud af, om det er allergi, der er tale om, kan du lægge mærke til timingen af den snottede næse og de kløende øjne. Kommer det igen hvert år på samme tid? Bliver nyseturene ved i ugevis?
I februar og marts starter pollensæsonen med pollen fra hassel og el i luften. Fra omkring maj måned kommer birk, i juni og juli følger græs, og til sidst gråbynke i juli-august. Har du mistanke om, at dit barn har allergi, kan du spørge lægen, om det er relevant med en undersøgelse.
Du kan hjælpe med at lindre generne ved at mindske, hvor meget pollen dit barn bliver udsat for med rådene nedenfor. Har du fået bekræftet, at dit barn har allergi, kan I derudover supplere med medicin mod allergi, hvis barnet stadig er generet af symptomer.
Der findes allergimedicin, som kan bruges af både børn og voksne.
Spørg på apoteket for råd og vejledning.
NR2303029246/Marts2023