Hvad er børnesygdomme?
Børnesygdomme er en række meget smitsomme sygdomme, og derfor smittes de fleste mennesker allerede som børn, deraf navnet 'børnesygdomme'.
Som regel får man kun disse sygdomme en gang i løbet af sit liv, og har man for eksempel haft skoldkopper, er man immun mod sygdommen resten af sit liv, fordi kroppens immunforsvar har lært at genkende sygdommen, så man kan ikke blive smittet igen, men da man har virus i kroppen hele livet kan den blive reaktiveret og man får helvedsild.
Nogle af børnesygdommene kan have farlige komplikationer. Mæslinger, røde hunde og fåresyge kan alle tre give alvorlige sygdomme, og derfor er har MFR-vaccinen siden 1987 været en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.
Af samme grund er sygdommene nu ikke så udbredte længere.
Nedenfor kan du læse om, hvordan de forskellige børnesygdomme typisk viser sig, samt hvordan de kan lindres, og hvor længe den syge smitter. Her opridses de hyppigste børnesygdomme samt andre hyppige sygdomme hos børn.
Inkubationstid
Inkubationstiden er den tid, der går, fra barnet er blevet smittet, til sygdommen bryder ud. Nogle sygdomme smitter, før sygdommen bryder ud, og det er derfor svært at forebygge smitte.
Oversigt over børnesygdomme
Skoldkopper (Varicella)
Skyldes virus
Symptomer:
- Røde blærer over hele kroppen, der klør meget
- Moderat feber
Behandling: Kløestillende midler i form af zinklinement eller lokalbedøvende creme/spray.
Smittefare: Smitter cirka 3 dage før sygdommen viser sig og kan fortsætte med at smitte, til der er dannet sår på alle blærerne.
Hvornår må barnet komme i institution: Når skorperne er tørret ind.
Inkubationstid: Cirka 10 til 20 dage.
Det kan du selv gøre: Man kan eventuelt lindre kløen med et brusebad og kløestillende midler.
Læs mere om skoldkopper her
Tre-dages-feber
Skyldes virus.
Symptomer:
- Høj feber i tre dage - deraf navnet
- Lyserødt udslet på kroppen.
Rammer oftest kun børn under tre år.
Behandling: Klæd barnet af, så det ikke er overophedet, og husk at sørge for rigeligt at drikke, så der ikke opstår væskemangel eller dehydrering. Hvis barnet bliver meget dehydreret, kan indlæggelse blive nødvendig.
Smittefare: Hele sygdomsperioden og op til to-tre dage efter.
Hvornår må barnet komme i institution: To- tre dage efter barnet er rask
Inkubationstid: 1-2 uger.
Læs mere om tredages-feber her
Hånd-, fod- og mundsygdom (Stomatitis vesiculosa epidemica)
Skyldes virus.
Symptomer:
- Mange små blærer omgivet af en rød ring - især i munden og på hænder og fødder (deraf navnet)
- Kan give moderat feber i nogle dage.
Behandling: Som ved alle febersygdomme er det vigtigt at give rigeligt at drikke, ligesom det kan være en fordel at mose maden, så den er lettere at spise, hvis blærerne er særligt slemme i munden.
Smittefare: Sygdommen kan smitte så længe, der er blærer.
Hvornår må barnet komme i institution: Når barnet er rask.
Inkubationstid: 5-7 dage.
Læs mere om hånd-, fod- og mundsygdom her
Kighoste (Pertussis)
Skyldes bakterie. Indgår i børnevaccinationsprogrammet. Ses ofte i epidemier.
Symptomer:
- Lange hosteanfald efterfulgt af hivende vejrtrækning (”higende” søløveagtig lyd).
- Opkastninger Anfaldene optræder ofte om natten. Hos ikke-vaccinerede kan hosten fortsætte i måneder.
Behandling: Frisk luft er vigtig, ligesom mange små måltider er bedre end få store på grund af risiko for at kaste op.
Smittefare: Smitter især den første uge, mens der endnu er forkølelse at spore. Smitten aftager dog i de efterfølgende fem til syv uger. Ved påvist tilfælde i daginstitution og spædbørn i hjemmet bør man kontakte sin læge.
Hvornår må barnet komme i institution: Når hosteanfaldene ikke er begrænsende.
Inkubationstid: 6-20 dage, men oftest 7-10 dage.
Læs mere om kighoste her.
Lussingesyge - Den 5. børnesygdom
Symptomer:
- Influenzasymptomer - efterfulgt af sygdomsfri periode og herefter:
- Røde pletter på kinderne, der ofte flyder sammen, så det ser ud som om barnet har fået en lussing
Udslættet kan både optræde på kinder, næse, arme, lår og ende. Det kan stå på i op til 14 dage.
Lussingesyge giver sjældent feber. Sygdommen rammer især 4-12-årige.
Behandling: Kan ikke behandles - men går over af sig selv.
Smittefare: En uge før udslættets udbrud
OBS: Gravide skal helst undgå at komme i kontakt med børn med lussingesyge, da sygdommen kan fremkalde uønsket abort. Gravide, der har et barn med lussingesyge, skal søge læge.
Hvornår må barnet komme i institution: Når barnet er rask
Inkubationstid: Ca. 14 dage.
Det kan du selv gøre: Barnet er ikke så sygt og skal bare passes almindeligt
Læs mere om lussingesyge her.
Skarlagensfeber (Scarlantina)
Skyldes bakterie. Der kan ses epidemier.
Symptomer:
- Moderat til middel feber
- Ondt i halsen
- Udslæt - ofte i armhulerne eller lysken
- Der kan forekomme afskalning af huden og en lyserød plettet og ru tunge - hindbærtunge.
Behandling: Der gives ofte antibiotika. Det er vigtigt at holde barnet hjemme og at undgå kontakt med andre børn.
Smittefare: De første dage.
Hvornår må barnet komme i institution: Efter tre dages behandling med antibiotika og hvis barnet er symptomfrit.
Inkubationstid: 1-3 dage.
Læs mere om skarlagensfeber her
Røde Hunde
Røde hunde ses næsten aldrig mere efter MFR-vaccinationen, men der er set enkelte spredte tilfælde blandt voksne.
Symptomer:
- Blegrødt udslæt som er svært at skelne fra mange andre udslæt. På kroppen kan det flyde sammen og ligne skarlagensfeber.
- Let feber
- Rødme ved øjnene.
- Ømme lymfeknuder, specielt i nakkeregionen.
Smittefare: Smitter fra en uge efter man er smittet eller to uger før udslættets udbrud. Smitter til 5 dage efter udbrud af udslæt.
Graviditet: Syge skal undgå kontakt med gravide kvinder, som ikke har haft røde hunde, da smitte under graviditeten kan give fosterskader. Man anbefaler, at kvinder får en vaccination før, de bliver gravide.
Inkubationstid: To til tre uger
Det kan du selv gøre: Den lette feber og appetitløsheden er ikke alvorlig. Sørg for, at barnet får noget at drikke.
Læs mere om røde hunde her.
Hvor sygt er mit barn?
Da mæslinger, røde hunde og fåresyge på grund af MFR-vaccinen nu er meget sjældne, er sygdommene, der rammer barnet, ikke så alvorlige. Barnet kan dog godt være dårlig og have høj feber, og man skal derfor tage de samme forbehold som ved andre febersygdomme.
Kighoste er altid ubehageligt, og det kræver kræfter at hoste igennem. Derfor er det også en alvorlig sygdom for børn under et år, som ikke er stærke nok til at kunne hoste.
Mange af sygdommene giver også et hududslæt . Det kan se voldsomt ud, men det er ikke udslættet, der afgør, hvor dårligt barnet er. De kan være ret upåvirkede som ved lussingesyge og 3-dages-feber.
Lidt historie
I gamle dage nummerede man børnesygdommene og kaldte skarlagensfeber for nummer et, mæslinger nummer to, røde hunde nummer tre, og deraf kommer det stadig brugte udtryk 'den femte børnesygdom' for sygdommen med det latinske navn Erythema infectiosum - altså lussingesyge.
Vaccination og sygdommenes farlighed
Nogle mennesker frygter vaccinationernes bivirkninger, men når man vaccinerer, hindrer man nogle langt mere alvorlige risici som hjernebetændelse, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Der kan være bivirkninger eller komplikationer ved at få en vaccine ligesom der kan være blivende følger efter at man har haft infektionen. Derfor vil man altid være bedre stillet med vaccination end hvis man havde fået infektionen.
Før i tiden var den mest almindelige årsag til medfødt blindhed eller døvhed netop, at moderen havde fået røde hunde under graviditeten
Kontakt lægen med det samme, hvis:
- Barnet har høj feber og er dårligt.
- Der er stærke smerter.
- Barnets almentilstand er klart påvirket.
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
- Der er smerter.
- Der er mistanke om skarlagensfeber.