Smerter ved samleje og skedekrampe

Hvem har smerter ved samleje?

God sex skal være en glæde, en fornøjelse og en nydelse. Noget man kan gå og og drømme om og glæde sig til. Men så let er det ikke for alle. På kvinder især kan det gøre meget ondt at have sex. Det, der skulle være en lyst og en glæde, kan let blive forvandlet til et helvede, som man – hvis det kan lade sig gøre – på alle måder prøver at slippe udenom.

Men det er selvfølgelig ikke løsningen at prøve at slippe uden om, hvis man da ellers har lyst og trang til god sex.

Kvinder har oftere smerter ved samleje end mænd. Smerterne kan være der i begyndelsen af samlejet, hele tiden eller bagefter. Smerterne kan sidde et bestemt sted eller fylde hele underlivet. Og de kan deles op i ”ydre smerter” lokaliseret til skridtet, skedeindgangen og skeden – og ”indre smerter” omkring livmoderhals, livmoder, æggeledere, æggestokke eller den nedre del af underliv og bækken.

Mænd har det lettere og de har sjældent smerter ved samleje, med mindre de har forhudsforsnævring eller betændelse i i urinrøret, blærehalskirtelen eller i testiklerne .

Hvilke typer af smerte kan der være tale om?

• Kollisionssmerter er smerter, der udløses, når penis støder mod det eller de ømme steder i underlivet hver gang eller ved bestemte samlejestillinger.

• Smerter, der opstår på vej mod eller under orgasmen.

• Smerter, som kommer senere, måske dagen efter samleje.

• Sviende og skærende smerter eller ømhed i skede og skedeindgang.

• Smerter og sammensnøring i skedeindgangen, hvor musklerne ufrivilligt trækker sig sammen, så det er umuligt at gennemføre samleje (vaginisme eller ”skedekrampe”.

Hvad skyldes kollisionssmerter?

Hvis penis rammer et ømt sted i underlivet (kollision), gør det ondt. Der er tale om ”indre smerter”, som det kan være vanskeligt for kvinden at lokalisere – og der er mange muligheder. Kollisionsømhed kan skyldes infektion, vandsvulst på en æggestok, bagoverbøjet livmoder eller en stor livmoder, som sidder i vejen. Det kan også skyldes en tilstand, man kalder endometriose .

Hvad skyldes smerter på vejen mod og under orgasme?

Det, som skulle være en fryd, kan ende som et mareridt. Det hele starter måske meget hyggeligt og behageligt, men efterhånden som spændingen stiger, begynder det at gøre ondt. En gang imellem så meget, at I må stoppe op med samlejet eller i hvert fald holde pause. Andre gange kan det slet ikke lade sig gøre at fortsætte. Helt ekstremt bliver det, hvis smerten sætter ind samtidig med orgasmen, så de frydefulde fornemmelser bliver til krampagtige smerter.

Disse smerter stammer næsten altid fra spændte, ømme muskler i bækkenbunden og på bækkenvæggene. Muskler, som du ikke selv er i stand til at bedømme og føle, og som du ikke som andre muskler er i stand til at styre, spænde og afspænde efter behov.

Muskelsmerterne er nok de hyppigste, når man taler om samlejesmerter. Spændinger i bækkenets muskulatur giver efterhånden ømme muskler, som man kender dem andre steder i kroppen. Det man kalder infiltrationer eller myoser – for eksempel i skulderen og nakken. Det er det samme – det er blot lokalisationen, der er forskellig.

Måske kan kvinden ikke mærke de ømme muskler i bækkenet til daglig, men når hun så i forbindelse med sex bevidst eller ubevidst spænder, kan hun mærke det.

Der kan også komme smerter ved for eksempel underlivsbetændelse . Betændelsen svinder i løbet af en uge, men der er stadig smerter i underlivet og måske især ved samleje.

Hvad skyldes sviende eller skærende smerter i skedeindgangen?

Hvis du har sviende eller skærende smerter i skedeindgangen og skeden, kan der være tale om skedekatar eller urinvejskatar forårsaget af mikroorganismer som bakterier eller svampe. Ved en undersøgelse hos lægen kan det måske afklares, hvad der er i vejen, så kvinden kan få noget, der lindrer eller fjerner smerterne.

Hvad skyldes smerter og sammensnøring i skedeindgangen?

Der kan være mange årsager og forklaringer. Lidelsen – eller tilstanden – kaldes vaginisme , som med et mindre heldigt udtryk på dansk kaldes skedekrampe. Men der er ikke tale om en krampetilstand. Blot en ufrivillig muskelsammentrækning, som ofte viser sig allerede ved det første forsøg på samleje og som måske forværres for hvert mislykket forsøg, fordi usikkerhed og efterhånden svigtende tro på, at det overhovet kan lade sig gøre, får det hele til at stramme ekstra til.

Det kan være en god idé, at man sammen med sin partner taler med lægen om det og eventuelt bliver henvist til en gynækolog eller til en sexolog, som har forstand på de dele. Det er ikke blot kvinden, der har et problem, det har begge parter. Derfor skal det også løses i fællesskab.

Behandlingen kan bestå i såkaldt autodilatation eller udvidelse med plaststave i stigende tykkelse, som kvinden lærer selv at indføre i rolige omgivelser hjemme og uden anspændthed i form af samtidig seksuel aktivitet. Når hun selv kan klare det, skal kæresten eller partneren også prøve at lære det, for han er selvfølgelig lige så bange for, at det skal gøre ondt ved samleje som kvinden er. Udvidelsen sker uden vold og smerte og har til formål at fjerne din angst, og lære dine muskler at slappe af i skedeindgangen, når noget bliver puttet ind. Det har også til formål at give kvinden selvtillid og tro på, at det kan lade sig gøre.

Hvordan behandles muskelsmerter ved samleje?

Hvis kvinden er presset arbejdsmæssigt, familiemæssigt eller måske seksuelt, er det også en naturlig reaktion, at hun ubevidst spænder muskler i underlivet. Og ved samleje opstår en overbelastning, som giver sig til kende ved krampagtige smerter under eller måske især efter samleje også dagen efter.

• Det er klart, at smertestillende medicin og de såkaldte gigttabletter kan lindre smerterne, men de forsvinder sjældent som følge af de smertestillende midler og er derfor kun en midlertidig nødløsning.

• Vigtigst er nok, at man lader sig undersøge. Ved en gynækologisk undersøgelse kan andre sygdomme og tilstande, som medfører smerter, måske udelukkes, ligesom lægen sikkert kan overbevise kvinden om, at det er musklerne, der er ømme.

• Så kommer det svære, som er at flytte årsagen til smerterne hen på rette sted, nemlig uden for kroppen. Samtidig skal man lære sine muskler at kende og bruge dem rigtigt. En psykomotorisk terapeut eller fysioterapeut vil kunne hjælpe godt på vej.