Hvad er en blodprop i hjertet?
En blodprop i hjertet skyldes en prop af blodplader som helt eller delvist lukker en kranspulsåre. En blodprop i hjertet kaldes også et hjerteinfarkt.
Kranspulsårerne er de pulsårer, som løber rundt om hjertet og forsyner det med blod og dermed også med ilt og næringsstoffer. Når en kranspulsåre lukkes af, kommer der ikke noget blod og der opstår umiddelbart iltmangel. Hvis det står på mere end en halv time dør hjertemusklen – det kaldes et hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).
Efter en blodprop i hjertet får nogle patienter smerter ved anstrengelse, kaldet angina pectoris eller hjertekrampe. Nogle får åndenød fordi hjertet ikke længere pumper godt nok, hvilket kaldes hjertesvigt . Andre patienter får uregelmæssig hjerterytme.
Det er vigtigt at få den helt rigtige behandling
Hvordan behandles blodpropper?
De allerfleste får udført en ballonudvidelse i løbet af indlæggelsen, for blodproppen. Men efter udskrivelsen er det også vigtigt at få den rette behandling – både i forhold til genoptræning og medicin.
Hvad er målet med medicinsk behandling?
Formålet med den medicinske behandling efter en blodprop i hjertet er dels at forebygge og dels at behandle symptomer. Man prøver at nedsætte risikoen for at udvikle mere åreforkalkning, som oftest er årsagen til blodpropper. Og samtidig forsøger man at forebygge en ny blodprop. Symptomerne man søger at behandle er: hjertekrampe (angina pectoris), åndenød og uregelmæssig hjerterytme.
Hvilke typer medicin findes der?
Afhængig af blodproppens størrelse og placering i hjertet kan der være behov for forskellig medicin efter en blodprop:
Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) eller Hjerdyl: Gives altid, medmindre man ikke kan tåle det. Virker mildt blodfortyndende, skal i reglen tages livslangt og har en let forebyggende virkning mod tilbagefald.
Ticagrelor (Brilique) eller Efient (Prasugrel): Virker moderat blodfortyndende. Skal tages i det første år efter blodproppen i hjertet.
Beta-blokker: Hæmmer blandt andet virkningen af hormonet adrenalin på hjertet. Derved afslappes hjertet og slår lidt langsommere. Hjertet aflastes på denne måde. Er en effektiv behandling af angina pectoris og har også en beskyttende virkning efter en blodprop. Aflaster også hjertet hvis der er hjertesvigt.
ACE-hæmmere: Disse hæmmer dannelsen af et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Når modstanden i blodkarrene falder, aflastes hjertet og arret efter blodproppen heler bedre op. Er en nødvendig behandling ved hjertesvigt efter en blodprop
Angiotensin-2-hæmmeree: En anden type medicin til at hæmme samme hormon som ACE-hæmmere. Kan eventuelt erstatte ACE-hæmmere.
Statin: Sænker blodets indhold af fedt/kolesterol. Derved nedsættes risikoen for en ny blodprop i hjertet. Bør tages livslangt. Også selvom kolesteroltallet ikke er ”særlig” højt, for blodproppen har netop bevist, at kolesteroltallet er for højt for den person, det drejer sig om.
Ezetimib: Nedsætter optagelsen af fedt/kolesterol fra tarmen. Kan kombineres med statin eller gives alene.
PCSK9-hæmmere: Sænker også blodets indhold af fedt/ kolesterol. Gives som indsprøjtning enten alene eller sammen med statin/ezetimib.
Vanddrivende midler (diuretika): Fjerner overskydende væske fra kroppen. Bruges som regel ved hjertesvigt og åndenød. Disse hjælper din krop af med overflødig væske og salt. Belastningen i dine blodkar nedsættes. Vanddrivende midler kan virke på forskellige niveauer i dine nyrer og inddeles i thiazider, slynge diuretika, kaliumbesparende diuretika og en kombination af disse. Ofte er der tilsat saltet kalium, da nyrerne udskiller forholdsvis meget kalium, når man behandles med vanddrivende medicin. Alternativt kan man være nødt til at tage kalium tabletter ved siden af.
Nitroglycerin: Karudvidende tabletter eller spray til behandling ved anfaldsvise brystsmerter, angina pectoris. Langtidsvirkende Nitroglycerin: Anfalds forebyggende ved angina pectoris
Calcium kanal hæmmer: Disse nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler, og hjertets iltbehov nedsættes. Er egnet til at behandle angina pectoris
Nicorandil: Nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides og der bliver mere plads. Bruges kun ved svær angina pectoris
Procoralan (Ivabradin): Udvider blodkar og nedsætter iltbehov og kan bruges ved angina pectoris – og hjertesvigt.
Hvilke bivirkninger kan der være ved medicinen?
Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl eller Hjerdyl: Mindre blødninger i huden, sjældent større blødninger, mavesyre og forværring ved mavesår. Bør kun anvendes med forsigtighed hvis man har haft en blødning, som for eksempel et blødende mavesår eller en blødning i hjernen.
Ticagrelor (Brilique) eller Efient (Presugrel): virker moderat blodfortyndende og kan derfor give mindre blødninger i huden, sjældent større blødninger, mavesyre og forværring ved mavesår. Bør kun anvendes med forsigtighed hvis man har haft en blødning, for eksempel efter et mavesår eller en blødning i hjernen.
Beta-blokker: Træthed, astma, mareridt, langsom puls, kolde fingre, nedsat potens. Bør undgås hvis man i forvejen har tendens til de nævnte symptomer.
ACE-hæmmere: Tør hoste, diaré, kvalme, opkastninger, træthed, muskelsmerter. Bør undgås ved lav eller bare nedsat nyrefunktion
Angiotensin-2-hæmmere: Diarré, kvalme, opkastninger, træthed, muskelsmerter. Bør undgås ved lav eller bare nedsat nyrefunktion.
Statin: Muskelsmerter, ledsmerter, mavesmerter, luft i maven, træthed. Kun meget sjældne kontraindikationer.
Ezetimib: Diarré, luft fra tarmen, mavesmerter, ledsmerter, træthed, muskelsmerter, hovedpine.
PCSK9-hæmmere: Hudkløe, rødme, hævelse og smerter på indstiksstedet, smerter i svælget, snue og nysen.
Vanddrivende midler (diuretika): Forstyrrelse i kalium indhold, urinsur gigt, nedsat potens.
Nitroglycerin: Hovedpine, blodtryksfald med svimmelhed, kvalme. Må ikke tages samtidigt med Viagra og lignende.
Calcium kanal hæmmer: Forstoppelse, hovedpine, anfald med rødme i ansigtet, hævede ankler. Bør sjældent anvendes hos patienter med hjertesvigt.
Nicorandil: Kraftesløshed, svimmelhed, rødmen i ansigtet, Bør ikke gives ved hjertesvigt.
Procoralan (Ivabradin): Hovedpine, svimmelhed, sløret syn. Bør undgås ved langsom puls og hjertesvigt
Hvordan forebygges nye blodpropper i hjertet?
I Danmark skal alle tilbydes et rehabiliteringsforløb efter en blodprop i hjertet –det vil sige genoptræning og forebyggelse med medicin samt fornuftig levevis. Med fornuftig levevis menes daglig, eller i hvert fald hyppig, motion. Undgå overvægt og spis varieret kost uden for megen dyrisk fedt samt ingen rygning.
Alle skal tilbydes ambulante besøg hvor man holder øje med blodtryk, kolesteroltal med mere.
Hvad er udsigten for medicinsk behandling af blodpropper på lang sigt?
Når man har haft en blodprop i hjertet er der altid en risiko for en ny blodprop – simpelthen fordi man har åreforkalkning i kranspulsårerne.
Risikoen er dog meget forskellig og afhænger af det liv man lever efter blodproppen og hvilken medicin man tager.
Hvis man vil nedsætte risikoen for en ny blodprop skal man:
Holde op med at ryge – hvis man gør det i forvejen.
Spise fornuftig kost og holde kolesteroltallet lavt
Have en vægt med et BMI cirka mellem 20 og 27
Motionere jævnligt
Holde blodtrykket i niveau –det vil sige lavt
Tage den medicin som kan være med til at forebygge blodpropper:
Alle bør tage hjertemagnyl og det første år også Brilique eller Efient.
Alle bør tage statin eller ezetimib, og medmindre der opstår bivirkninger bør man fortsætte med dette resten af livet.
Hvordan kontrollerer man bedst sin behandling?
Når rehabiliteringsforløbet er slut aftales kontrolbesøg med lægen og behovet er meget forskelligt fra person til person. Hvis man ikke har symptomer er et årligt besøg med EKG , blodtryk og kolesterolmåling nok. Hvis der er symptomer er hyppigere besøg nødvendige.
Hvad kan man selv gøre?
Selv med al medicinen er patientens indsats nogle gange den vigtigste. Det gælder om at leve sundt, det vil sige holde kolesteroltallet lavt, holde sig slank, få jævnlig motion, ikke at ryge og så i øvrigt tage den medicin lægerne anbefaler.