Hvad er blodprop i benet (dyb venetrombose, DVT)?
Dyb venetrombose (forkortes til DVT) i benene betyder, at der er en blodprop i de dybe vener i benet. Det vil sige i de blodkar, der fører blodet fra benet tilbage til hjertet. Det er ikke det samme som en blodprop i arterierne. Arterierne fører blodet fra hjertet ud til benet.
Når blodet ikke kan komme tilbage til hjertet, hæver benet og bliver rødligt misfarvet, varmt og ømt. I modsætning til når man får en blodprop i arterien. Her bliver benet blegt og koldt, og man får stærke smerter. Blodprop i arterien kræver hurtig operation, hvorimod en blodprop i venen kræver medicinsk behandling.
Endelig kan man også have en overfladisk blodprop, hvor kun de overfladiske vener er ramt af en blodprop.
Man kan også få dyb venetrombose, DVT, i armene.
Hvorfor får man blodprop i benet?
Der er mange årsager til, at en blodprop (dyb venetrombose, DVT) i benet kan opstå:
- Medfødte koagulationsforstyrrelse, som bevirker at blodet nemmere størkner, det vil sige at blodet klumper sammen og danner en blodprop. Næsten 10 procent af alle mennesker har medfødt koagulationsforstyrrelse.
- Desuden findes der forskellige sygdomme som disponerer til blodpropsdannelse, for eksempel tarmsygdomme med infektion, visse blodsygdomme og kræft.
- Tilstande, som på en eller anden måde bremser afløbet i de dybe vener, kan også være årsag til blodpropsdannelse. Et eksempel på dette kan være en forstørret livmoder på grund af graviditet, store muskelknuder eller kræft.
- Endelig kan p-piller med østrogen være årsag til blodpropper.
- Sengeleje, stillesiddende arbejde, lange bus- eller flyveture. Hvis man sidder eller ligger i lang tid (ved sygeleje), er der risiko for, at der opstår en blodprop i benet, idet blodet normalt kommer tilbage til hjertet delvist ved hjælp af bevægelserne i benet (muskel-venepumpen). Indtagelse af væske er vigtigt for at holde blodet "tyndt". Det er således vigtigt, at man netop ved transportrejser, sengeleje eller meget stillesiddende arbejde husker at bevæge tæerne og anklen og endda rejser sig og går rundt, når det er muligt.
Ofte er der mange forskellige sammenfaldende årsager.
Historisk set har man behandlet mange sygdomme med strengt sengeleje. Man har for eksempel for mange år siden anbefalet, at man skulle ligge i sengen efter en blodprop i hjertet eller efter en fødsel. Dette sengeleje gav øget risiko for blodprop i benet. I dag er mobilisering af patienter efter for eksempel operation meget vigtigt, så man undgår blodpropper. Mange operationer udføres endda som dagkirurgiske indgreb, sådan at patienten kommer hjem samme dag.
Hvis man i dag har behov for sengeleje efter en stor operation, forebygger man blodprop i benet ved at fortynde blodet med medicin (antikoagulerende behandling).
Hvorfor kan det være farligt at få en blodprop i benet?
En af følgerne ved blodprop i benet (dyb venetrombose, DVT) kan være en blodprop i lungen, idet noget af blodproppen eller hele blodproppen transporteres med blodet op i lungekredsløbet. Denne del af sygdommen kan være dødelig.
Hvad er symptomerne på en blodprop i benet?
Det afhænger i høj grad af, hvor i benet blodproppen er, det vil sige jo længere venesegment, der er inddraget, jo alvorligere er sygdommen og dermed symptomerne.
- Man bemærker hævelse og murrende smerter i benet.
- Efterhånden kommer der misfarvning af huden (enten blegrødt eller blålig-rød), og man får smerter, når man bevæger benet. Hvis hele benet er hævet op til lysken, betyder det, at der også er DVT i bækkenvenerne.
- Der kan også komme let feber, det vil sige en temperatur på 37,5-38,5 grader.
- Desuden kan man få vejrtrækningsproblemer, hvilket tyder på, at noget af blodproppen i benet har bevæget sig op i lungekredsløbet.
Hvad kan man selv gøre for at undgå blodprop i benet?
Når man er på længere rejser, kan man sørge for at komme op at stå/gå få skridt med regelmæssige mellemrum. Samt have kompressionsstrømper på, som understøtter blodcirkulationen.
Når man sidder ned, skal man skifte stilling og bevæge benene ofte.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Hvis man har mistanke om dyb årebetændelse, skal man gå til egen læge eller vagtlægen, der ofte vil indlægge en til nærmere undersøgelser.
-
Ultralydsundersøgelse af benet vil kunne give diagnosen. Undersøgelsen er uden gener.
-
Blodprøver kan ligeledes være med til at stille diagnosen. Der testes for forhøjet D-dimer i blodet, som er et affaldsprodukt fra en blodprop, men værdien kan være forhøjet af mange andre årsager. En normal D-dimer udelukker med stor sandsynlighed DVT, men ikke altid, derfor er ultralydsundersøgelse vigtig.
- En undersøgelse af lungerne (lunge-scintigrafi) kan komme på tale, hvis man har symptomer med hoste og smerter ved vejrtrækningen.
Hvordan behandles blodprop i benet?
Princippet i behandlingen er fortynding af blodet, så det ikke størkner så let. Det vil sænke risikoen for, at der dannes nye blodpropper, specielt i lungerne. De blodpropper, der allerede er dannet, skal om muligt opløse sig selv. Det kan foregå på to måder:
-
Fortynding med indsprøjtning. Det gives som heparin eller oprenset heparin (lavmolekylært heparin). Sidstnævnte bruges oftest og sprøjtes ind i huden på kroppen hver dag. Har omgående virkning.
-
Fortynding med tabletter. Blodets evne til at størkne skal regelmæssigt kontrolleres, og medicinen justeres efter blodprøvesvaret. Det tager et par dage, inden virkningen er indtrådt. Der er nye tabletter til behandlingen, som ikke kræver blodprøvekontrol.
- Visse typer af DVT (lokaliseret i bækken- og lårvenen) kan behandles med medicin, som sprøjtes ind i blodproppen (kateter-dirigeret trombolyse). Dette foregår i lokalbedøvelse over et par dage, hvor man er sengeliggende.
Behandlingen vil ofte strække sig over tre til seks måneder, og i gentagelsestilfælde er behandlingen livslang.
Udsigt for fremtiden
Hvis man har haft en blodprop i benet (dyb venetrombose, DVT), vil man have ondt i benet i et par uger. Derefter vil mange blive raske, afhængigt af hvor i benet blodproppen var placeret. Man kan få gener med uro, tyngdefornemmelse, krampelignende fornemmelser, kløeagtige fornemmelse samt i nogle tilfælde også gangbesvær. Endelig kan der udvikles eksem og sår på anklen (ulcus cruris). Alle disse senfølger kaldes posttrombotisk syndrom (PTS).
Når man først har haft DVT én gang, så er risikoen øget for tilbagevenden af sygdommen. Derfor er forebyggelse vigtig, enten med blodfortyndende medicin ved andre tilkommende sygdomme, og man kan anvende kompressionsstrømper til knæet for at understøtte muskel-venepumpen. Få med blodprop i lungen kan på sigt få nedsat lungekapacitet.