Dyb venetrombose, DVT (blodprop i de dybe vener i benet)

Opdateret af Niels Bækgaard, speciallæge i karkirurgiske og kirurgiske sygdomme

Hvad er dyb venetrombose, DVT?

Dyb vene trombose (forkortes til DVT) i benene, betyder at der er en blodprop i de dybe vener i benet. Det vil sige i de blodkar, der fører blodet fra benet tilbage til hjertet. Det er ikke det samme som en blodprop i arterierne. Arterierne fører blodet fra hjertet ud til benet.

Når blodet ikke kan komme tilbage til hjertet, hæver benet og bliver rødligt misfarvet (se senere), varmt og ømt. I modsætning til, når man får en blodprop i arterien. Her bliver benet blegt, koldt og man får stærke smerter. Blodprop i arterien kræver hurtig operation, hvorimod en blodprop i venen kræver medicinsk behandling

Endelig kan man også have en overfladisk blodprop, hvor kun de overfladiske vener er ramt af en blodprop.

Man kan også få dyb venetrombose, DVT i armene.

Hvorfor får man dyb venetrombose, DVT?

Der er mange årsager til at DVT kan opstå:

Medfødte koagulationsforstyrrelse, som bevirker at blodet nemmere størkner, det vil sige at blodet klumper sammen og danner en blodprop. Cirka 10 procent af alle mennesker har medfødte koagulationsforstyrrelse
Desuden findes der forskellige sygdomme som disponerer til blodpropsdannelse, for eksempel tarmsygdomme med infektion, visse blodsygdomme og cancer.
Endelig kan tilstande, som på en eller anden måde bremser afløbet i de dybe vener, også være årsag til blodpropsdannelse. Et eksempel på dette kan være en forstørret livmoder pga. graviditet, store muskelknuder eller cancer.
Endelig kan p-piller med østrogen være årsag til blodpropper.
Sengeleje, stillesiddende arbejde, lange bus- eller flyture. Hvis man sidder eller ligger i lang tid (ved sygeleje), er der risiko for, at der opstår en blodprop i benet, idet blodet normalt kommer tilbage til hjertet delvist ved hjælp af bevægelserne i benet (muskel-venepumpen). Indtagelse af væske er vigtigt for at holde blodet ”tyndt” og få blodet til at cirkulere i kroppen. Når blodet ligger stille, som ved sengeleje, er der risiko for, at blodet koagulerer (størkner), og derved opstår blodproppen. Det er således vigtigt, at man netop ved transportrejser, sengeleje eller meget stillesiddende arbejde husker at bevæge tæerne og anklen og endda rejse sig og gå rundt når det er muligt.

Ofte er der mange forskellige sammenfaldende årsager.

Historisk set har man behandlet mange sygdomme med strengt sengeleje. Man har for eksempel for mange år siden anbefalet, at man skulle ligge i sengen efter en blodprop i hjertet, eller efter en fødsel. Dette sengeleje gav øget risiko for DVT. I dag er mobilisering af patienter efter for eksempel operation meget vigtigt, så man undgår blodpropper. Mange operationer udføres endda som dagkirurgiske indgreb, således at patienten kommer hjem samme dag.

Hvis man i dag har behov for sengeleje efter en stor operation, forebygger man DVT ved at fortynde blodet med medicin (antikoagulerende behandling).

Hvorfor kan det være farligt at få dyb venetrombose, DVT?

En af følgerne ved DVT kan være en blodprop i lungen, idet noget af blodpropperne eller hele blodproppen transporteres med blodet op i lungekredsløbet. Denne del af sygdommen kan være dødelig.

Hvordan føles dyb venetrombose, DVT

Det afhænger i høj grad af hvor i benet blodproppen er, det vil sige jo længere venesegment der er inddraget, jo alvorligere er sygdommen og dermed symptomerne.

Man bemærker hævelse og murrende smerter i benet.
Efterhånden kommer der misfarvning af huden (enten blegrødt eller blålig-rød), og man får smerter, når man bevæger benet. Hvis hele benet er hævet betyder det at der også DVT i bækkenvenerne.
Der kan også komme let feber, det vil sige en temperatur på 37,5-38,5 grader.
Desuden kan man få vejrtrækningsproblemer, hvilket tyder på at noget af blodproppen i benet har bevæget sig op i lungekredsløbet.

Hvad kan man selv gøre i det daglige for at undgå dyb venetrombose, DVT?

Når man er på længere rejser, kan man sørge for at komme op at stå/gå få skridt med regelmæssige mellemrum. Samt have kompressionsstrømper på, som understøtter blodcirkulationen.

Når man sidder ned, skal man skifte stilling og bevæge benene ofte.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Hvis man har mistanke om dyb årebetændelse, skal man gå til egen læge/ vagtlæge, der ofte vil indlægge patienten til nærmere undersøgelser.

Ultralydsundersøgelse af benet vil kunne give diagnosen. Undersøgelsen er uden gener.
Blodprøver kan ligeledes være med til at stille diagnosen (der testes for D-dimer i blodet, som er et affaldsprodukt fra en blodprop, men værdien kan være forhøjet af mange andre årsager. En normal D-dimer udelukker med stor sandsynlighed DVT, men ikke altid, derfor er ultralydsundersøgelse så vigtig.
En undersøgelse af lungerne (lunge-scintigrafi) kan komme på tale, hvis man har symptomer med hoste og smerter ved vejrtrækningen..

Hvordan behandles dyb venetrombose, DVT?

Princippet i behandlingen er fortynding af blodet, så det ikke størkner så let. Det vil sænke risikoen for, at der dannes nye blodpropper, specielt i lungerne . De blodpropper, der allerede er dannet, skal opløse sig selv. Det kan foregå på to måder:

Fortynding med indsprøjtning. Det gives som heparin, eller oprenset heparin (lavmolekylært heparin). Sidstnævnte bruges oftest og sprøjtes ind i huden på kroppen hver dag. Har omgående virkning.
Fortynding med tabletter. Blodets evne til at størkne skal regelmæssigt kontrolleres, og medicinen justeret efter blodprøvesvaret. Det tager et par dage inden virkningen er indtrådt. Der er nye tabletter til behandlingen, som ikke kræver blodprøvekontrol.
Visse typer af DVT (lokaliseret i bækken- og lårvenen) kan behandles med medicin, som sprøjtes ind i blodproppen (kateter-dirigeret trombolyse). Dette foregår i lokalbedøvelse over et par dage, hvor man er sengeliggende. Foregår i København og Kolding.

Behandlingen vil ofte strække sig over tre til seks måneder, og i gentagelsestilfælde er behandlingen livslang.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Hvis man har haft DVT, vil man have ondt i benet i et par uger. Derefter vil mange blive raske, afhængigt af hvor i benet blodproppen var placeret. Man kan få gener med uro, tyngdefornemmelse, krampelignende fornemmelser, kløeagtige fornemmelse samt i nogle tilfælde også gangbesvær. Endelig kan der udvikles eksem og sår på anklen (ulcus cruris), alle disse senfølger kaldes posttrombotisk syndrom (PTS). .

Når man først har haft DVT én gang, så er risikoen øget for tilbagevenden af sygdommen. Derfor er forebyggelse vigtig, enten med blodfortyndende medicin ved andre tilkommende sygdomme, og man kan anvende kompressionsstrømper til knæet for at understøtte muskel-venepumpen. Få patienter med blodprop i lungen kan på sigt få nedsat lungekapacitet.