Derfor har du høj puls

Hjertepulsen måles ofte som antal slag per minut. Rigtig mange faktorer har indflydelse på, hvor høj den er – det undersøger vi i denne artikel.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Du har helt sikkert oplevet, at din puls er røget i vejret, fordi du har brugt din krop. Du har gået eller løbet hurtigere, end du plejer. Eller du har brugt kræfter på at flytte noget eller på at styrketræne.

Men hvad er en puls – og hvad er det, der gør, at vores puls stiger? Det vil ledende overlæge og ekspert i puls Magnus T. Jensen, Hjertemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital gøre os klogere på.

- Når hjertet slår, pumper det blod ud i kroppen, og det er den bølge af blod, vi kan mærke, når vi tager pulsen. Vi har brug for at få blod ud i kroppen, fordi det indeholder en masse ilt, som hjerne, organer og muskler har brug for. Hvor hurtigt hjertet slår, kommer an på, hvor meget ilt kroppen har brug for, forklarer Magnus T. Jensen.

Puls er antallet af slag i minuttet. Du kan selv måle det på halsen eller håndleddet. Det kan også måles med et blodtryksapparat eller et apparat, der måler hjertets elektriske aktivitet. Det sidste kaldes elektrokardiografi eller bare ekg.

Motion får pulsen til at stige

Når man er fysisk aktiv, får musklerne brug for mere ilt, fordi ilt er musklernes brændstof. Des hårdere du belaster dine muskler, des mere stiger din puls.

Det er dog langt fra kun fysisk aktivitet, der får pulsen til at stige.

- Det spiller også ind, hvordan vi har det psykisk. Hvis du er bange eller bliver forskrækket, vil din puls stige, også selv om du sidder helt stille. Det samme gælder, hvis du er stresset. I begge tilfælde stiger pulsen, fordi du kommer i en slags alarmberedskab, som blandt andet kræver mere af kroppens organer, siger Magnus T. Jensen.

Kaffe og te kan også få pulsen til at stige, fordi de indeholder koffein, ligesom rygning får pulsen til at stige, fordi nikotinen gør, at blodet dels ikke kan indeholde så meget ilt, dels er der en masse aktive stoffer i tobaksrøg, som påvirker hjertet og blodkarrene. Og har du influenza eller er godt forkølet, så stiger pulsen også. Det skyldes, at kroppen forsvarer sig mod infektioner, og er belastet under en infektion.

Også sukkersyge kan medføre forhøjet puls. Dels kan det skyldes, at de nerver, der regulerer pulsen, er påvirket. Dels kan mennesker med sukkersyge have en tykkere hjertemuskel. Det kan have betydning for hjertekammerets størrelse, og dermed hvor meget blod, der bliver pumpet ud per pulsslag. Sidst kan variationer i blodsukkeret også give ændringer i pulsen.

Hvad er en høj hvilepuls?

Det er typisk hvilepulsen, man er interesseret i at måle, fordi den siger noget om ens sundhed. For at få det rigtige tal for den, skal du være vågen, forholde dig fysisk i ro og have hvilet i minimum fem minutter. Desuden må du ikke være i en eller anden form for stresset situation.

En normal puls ligger mellem 50 og 100. Det er de retningslinjer, der findes for normal puls. Der er dog forskel på, hvad der er normalt, og hvad der er sundt. Det fremgår af en stor undersøgelse, Østerbroundersøgelsen, som Magnus T. Jensen har forsket i. Her fulgte man en gruppe danskere igennem 40 år. Den viste, at mænd og kvinder stort set har samme hvilepuls – dog med den forskel, at kvinder havde omkring to slag højere per minut. Desuden viste undersøgelsen, at de, der havde en hvilepuls over 80, sammenlignet med personer med hvilepuls under 65 slag i minuttet, i gennemsnit levede fire-fem år kortere.

- I gennemsnit vil de personer, som har en lav hvilepuls være sundere end personer, der har en høj hvilepulsen. Men der kan være mange undtagelser. Er hvilepulsen over 80 slag per minut, synes jeg, at det kunne være en god anledning til at overveje sine sundhedsvaner, for vi ved, at en dårlig livsstil har indflydelse på pulsen, siger overlægen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Din KRAM har betydning for pulsen

Vil man gerne leve et sundere liv, er det bedste, man kan gøre at se på sine kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner, også kaldet KRAM-faktorer. Kan du spise sundere – og måske mindre? Kan du ryge mindre eller helt stoppe? Kan du sætte dit alkoholforbrug ned? Og kan du skrue op for din fysiske aktivitet? Hvis du sætter ind på de områder, vil du efter al sandsynlighed få en lavere hvilepuls.

Når du i forvejen har en høj hvilepuls, dog under 100, er du måske bekymret for at træne. Det behøver du ikke være, for hjertet kan sagtens klare den ekstra belastning.

Sådan tager du din puls

Det er lettest at finde sin puls på halsen eller håndleddet

  • På håndleddet: på undersiden af håndleddet i tommelfinger-siden

  • På halsen: under hagen og midt fortil på halsen

Led efter pulsen med pege- og langfinger med et let tryk.

Kilde: Ledende overlæge Magnus T. Jensen, Hjertemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital

Hvis din hvilepuls er over 100

At ændre sin livsstil er dog ikke nok, hvis din hvilepuls er meget høj, for eksempel over 100 i en længere periode.

- Er den så høj, kan det være tegn på en hjertesygdom. Et andet tegn på en hjertesygdom er, hvis du pludselig oplever en høj og uregelmæssig puls i mere end 30 sekunder. Sker det, kan der være tale om hjertekammerflimren. I begge tilfælde skal man gå til lægen, understreger Magnus T. Jensen.

Hvis man har for høj puls, så kan man sænke den med forskellige typer medicin. De almindeligste er betablokkere og kalciumblokkere. Betablokkere virker ved at blokere de steder i cellerne, hvor stresshormoner, dvs. adrenalin og noradrenalin, sætter sig. På den måde forhindrer betablokkere, at kroppen bliver stresset, og pulsen stiger. Kalciumblokkere virker ved at nedsætte nervesystemets impulser mellem hjertets for- og hovedkamre, så hjerterytmen bliver langsommere.

- Der findes også medicin, som kan forhøje ens puls. Det drejer sig typisk om medicin, der regulerer stofskiftet, og medicin, som man tager for astma og lungelidelsen KOL, fortæller Magnus T. Jensen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Puls når man har en sygdom

Indtil videre har vi talt om pulsen hos raske mennesker. Pulsen spiller dog en helt anden rolle, hvis man er syg.

- Alle, som er indlagt på et sygehus, får taget deres puls, deres blodtryk og et mål for, hvor meget ilt blodet indeholder. Det gør vi hver dag, fordi det kan være tegn på noget alvorligt, hvis de tal ændrer sig i forhold til hinanden, siger Magnus T. Jensen.

I langt de fleste tilfælde vil sygdom medføre pulsstigning.

- Det er derfor, at vi på hospitalerne benytter pulsstigning som et advarselssignal. Pulsen kan dog også falde. I de tilfælde vil det typisk dreje sig om sygdomme, der påvirker selve hjertets elektriske system. Det vil man behandle med en pacemaker.

Sidst opdateret: 26.10.2020