Behandling af hjertesvigt består først og fremmest i at afhjælpe den tilgrundliggende sygdom, som for eksempel kan være forkalkning i hjertets kranspulsårer, hjerteklapsygdom eller sygdomme i hjertemusklen. Herudover spiller medicinsk behandling en helt central rolle. Store videnskabelige studier har vist, at behandling med forskellige typer af medicin forbedrer overlevelsen og øger livskvaliteten. De forskellige typer af medicin påvirker hver især sygdommen på forskellig vis.
Hvis man har hjertesvigt, vil man skulle tage flere forskellige typer medicin afhængig af, hvad der har forårsaget hjertesvigt, hvilke symptomer man har, og hvor nedsat ens pumpefunktion er. Ofte vil der være tale om mange præparater, og det er meget vigtigt, at medicinen tages som foreskrevet.
Den dosis medicin man får, vil løbende blive øget til de anbefalede doser eller til det niveau, som man tåler. Opjusteringen foregår i den hjertesvigtklinik, man er tilknyttet, og undervejs vil man få kontrolleret blodtryk, vægt og få taget blodprøver. Man skal principielt tage medicinen resten af livet.
Nedenfor ses i skematisk form den medicinske behandling af hjertesvigt i relation til graden af ens symptomer. Symptomgraden inddeles i såkaldte NYHA-klasser I-IV. De sorte kasser markerer "obligatorisk" medicin – altså den medicin, som det anbefales, at alle i den pågældende NYHA-klasse får. De grå kasser markerer "behovs" medicin, som vurderes i hvert enkelt tilfælde:
Da det dominerende symptom ved hjertesvigt typisk er væskeophobning i kroppen, indledes den medicinske behandling oftest med vanddrivende medicin.
Den vanddrivende medicin kan gives som tabletter eller som indsprøjtninger direkte i blodbanen. Det sidste kan være nødvendigt ved særlig alvorlige tilfælde af væskeophobning.
Medicinen virker ved at øge vand- og saltudskillelsen gennem nyrerne (med urinen). Herved aflastes hjertet. Medicinen har symptomlindrende effekt – men påvirker ikke overlevelsen. Der findes flere forskellige typer af vanddrivende medicin, som virker med varierende styrke og forskellig mekanisme. Hvis nyrefunktionen ikke er normal, kan særlige typer af vanddrivende medicin være nødvendige.
Der er næsten altid behov for at supplere med kalium-tabletter (Kaleorid®), da vanddrivende behandling medfører tab af saltet kalium med urinen. Ofte kan dosis af vanddrivende medicin nedsættes i takt med, at den øvrige hjertestyrkende medicin øges.
Furix®, Diural®, Burinex®, Centyl m KCl®, Zaroxylin (ved nedsat nyrefunktion)
Behandling med ACE-hæmmere udgør basisbehandlingen for stort set alle patienter med hjertesvigt.
Behandlingen gives som tabletter eller kapsler og skal tages én eller to gange dagligt afhængigt af det valgte præparat.
Medicinen virker ved at udvide blodkarrene, så blodtrykket falder, og belastningen på hjertet bliver mindre. ACE-hæmmere er i mange store videnskabelige studier vist at kunne forbedre overlevelsen.
Corodil®, Enacodan, Ramipril, Triatic®, Odrik®.
Denne type medicin bruges til patienter, som ikke tåler ACE-hæmmere på grund af bivirkninger (især tør hoste). Enkelte, men ikke alle typer af ARB, er i videnskabelige studier vist at forbedre overlevelsen.
Behandlingen gives som tabletter og skal tages én eller to gange dagligt afhængigt af det valgte præparat.
Har næsten samme virkninger som ACE-hæmmere.
Atacand®, Ancozan, Losartan
ARNi er et kombinationspræparat, som indeholder en Angiotensin receptor blokker og en neprilysin-hæmmer. ARNi er i et stort videnskabeligt studie vist at kunne bedre overlevelsen og livskvaliteten samt nedbringe antallet af indlæggelser, som følge af hjertesvigtsygdommen. Det er ikke alle hjertesvigtpatienter, der kan have gavn af behandlingen. Men hvis man på trods af almindelig behandling stadig har mange symptomer og samtidig har forhøjet indhold i blodet af et særligt hjertehormon, kan man muligvis tilbydes behandlingen.
Medicinen tages som tabletter to gange dagligt.
Medicinen virker ved at udvide blodkarrene og øge salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, hvorved belastningen på hjertet bliver mindre.
Der findes indtil videre kun ét præparat: Entresto®
Bivirkningerne til ARNi er stort set de samme som for ACE-hæmmere, men præparatet giver dog ikke tør hoste. Der gælder de samme forholdsregler som ved behandling med ACE-hæmmere eller ARB med hensyn til kontrol af blodtryk og nyrefunktionen.
Betablokkere har mange forskellige virkninger, og ikke alle typer anvendes til behandling af hjertesvigt.
Medicinen gives som tabletter én eller to gange om dagen afhængig af det valgte præparat.
Den vigtigste virkning, som udnyttes i behandlingen af hjertesvigt, er blokering af stresshormoners virkning på kroppen. Derved sænkes pulsen, blodtrykket bliver lavere, og belastningen på hjertet bliver mindre.
I videnskabelige studier har visse typer af betablokkere vist at bedre overlevelsen.
Når behandlingen opstartes, vil nogle patienter opleve, at deres symptomer bliver mere udtalte i en periode. Denne periode kan vare flere uger, men herefter vil man typisk opleve en forbedring. Lægen eller sygeplejersken vil informere grundigt om forholdsregler i denne periode. Man må aldrig stoppe brat med at tage medicinen, da det kan give ubehagelige symptomer som hovedpine og hurtig puls.
Selo-Zok®, Metoprololsuccinat, Bisoprolol, Carvedilol, Nebivolol
Nogle patienter, som ikke tåler betablokkere på grund af bivirkninger, vil i stedet kunne behandles med Ivabradin.
Præparatet er vist at kunne påvirke overlevelsen hos visse hjertesvigtpatienter, hvor den almindelige behandling ikke er tilstrækkelig, og der fortsat er symptomer, og hvis der samtidig er normal hjerterytme og pulsen er over 70 slag/min.
Medicinen tages som tabletter to gange dagligt.
Medicinen sænker pulsen og aflaster dermed hjertet.
Procoralan
MRA (også kaldet aldosteronantagonister) er specielle former for vanddrivende medicin. I modsætning til andre typer vanddrivende medicin (som ofte gives samtidigt), vil MRA holde på saltet kalium. Det betyder, at man kan klare sig med mindre doser kaliumtilskud eller måske helt undvære det. Medicinen har også selvstændig virkning ved hjertesvigt og er i videnskabelige studier vist at forbedre overlevelsen.
Medicinen kan ikke bruges til patienter med meget påvirket nyrefunktion.
Medicinen tages som tabletter én gang dagligt.
Spiron, Spirix®, Inspra®
Digoxin er medicin udvundet fra blandt andet digitalis-planten. Præparatet har været anvendt i årtier til behandling af hjertesvigt, men også visse hjerterytmeforstyrrelser. Der er ingen videnskabelige undersøgelser som har vist, at digoxin bedrer overlevelsen ved hjertesvigt, og derfor bruges præparatet mindre i dag, hvor der er anden og mere effektiv medicin tilgængelig. Udvalgte patienter med hjertesvigt kan dog have gavn af medicinen – især patienter med hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelsen forkammerflimmer. Også enkelte patienter med normal hjerterytme kan opleve bedring, når digoxin lægges oven i standardbehandlingen.
Der er forskel på, hvor meget digoxin den enkelte patient skal have, og dosis udregnes efter vægt, alder og nyrefunktion.
Digoxin
Kombinationen af disse to præparater kan bruges til patienter, som ikke tåler ACE-hæmmere eller ARB, især på grund af påvirket nyrefunktion. Medicinen er i en ældre videnskabelig undersøgelse vist at kunne påvirke overlevelsen ved hjertesvigt, men i disse år undersøges i et stort dansk studie, om patienter med hjertesvigt vil kunne gavne af behandlingen i kombination med standardbehandlingen.
Medicinen tages som tabletter to eller tre gange dagligt.
Hydralazins virkningsmekanisme er ikke helt kendt, men blodkarrene udvides, blodtrykket falder, og belastningen på hjertet mindskes. Det samme gælder for isosorbiddinitrat. Hydralazin er et såkaldt "tilladelsespræparat", og afdelinger, som udskriver præparatet, skal have en særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Hydralazin, Apresolin, Cardopax®, Retard
Overlæge Morten Schou svarer her på spørgsmål fra Netdoktors læsere. Til daglig er overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
Stil dit spørgsmål her >>
Mød 73-årige Marit Raahauge, der har haft hjertesvigt i trekvart år og er begyndt at nyde livet lidt mere.
Mød 53-årige Christian Scou, der fik konstateret hjertesvigt for tre år siden, men i dag har det bedre, end han har haft i mange år.
To korte interview med overlæge Nana Valeur om behandling af hjertesvigt
Sidst opdateret: 13.06.2018