Medicinsk behandling af hjertesvigt

Af Susanne Aagaard Sørensen, speciallæge i kardiologi og uddannelsesansvarlig overlæge

Behandling af hjertesvigt består først og fremmest i at afhjælpe den tilgrundliggende sygdom, som for eksempel kan være forkalkning i hjertets kranspulsårer, hjerteklapsygdom eller sygdomme i hjertemusklen. Herudover spiller medicinsk behandling en helt central rolle. Store videnskabelige studier har vist, at behandling med forskellige typer af medicin forbedrer overlevelsen og øger livskvaliteten. De forskellige typer af medicin påvirker hver især sygdommen på forskellig vis.

Hvis man har hjertesvigt, vil man skulle tage flere forskellige typer medicin afhængig af, hvad der har forårsaget hjertesvigt, hvilke symptomer man har, og hvor nedsat ens pumpefunktion er. Ofte vil der være tale om mange præparater, og det er meget vigtigt, at medicinen tages som foreskrevet.

Den dosis medicin man får, vil løbende blive øget til de anbefalede doser eller til det niveau, som man tåler. Opjusteringen foregår i den hjertesvigtklinik, man er tilknyttet, og undervejs vil man få kontrolleret blodtryk, vægt og få taget blodprøver. Man skal principielt tage medicinen resten af livet.

Nedenfor ses i skematisk form den medicinske behandling af hjertesvigt i relation til graden af ens symptomer. Symptomgraden inddeles i såkaldte NYHA-klasser I-IV. De sorte kasser markerer "obligatorisk" medicin – altså den medicin, som det anbefales, at alle i den pågældende NYHA-klasse får. De grå kasser markerer "behovs" medicin, som vurderes i hvert enkelt tilfælde:

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Diuretika (vanddrivende medicin)

Da det dominerende symptom ved hjertesvigt typisk er væskeophobning i kroppen, indledes den medicinske behandling oftest med vanddrivende medicin.

Den vanddrivende medicin kan gives som tabletter eller som indsprøjtninger direkte i blodbanen. Det sidste kan være nødvendigt ved særlig alvorlige tilfælde af væskeophobning.

Hvordan virker vanddrivende medicin?

Medicinen virker ved at øge vand- og saltudskillelsen gennem nyrerne (med urinen). Herved aflastes hjertet. Medicinen har symptomlindrende effekt – men påvirker ikke overlevelsen. Der findes flere forskellige typer af vanddrivende medicin, som virker med varierende styrke og forskellig mekanisme. Hvis nyrefunktionen ikke er normal, kan særlige typer af vanddrivende medicin være nødvendige.

Der er næsten altid behov for at supplere med kalium-tabletter (Kaleorid®), da vanddrivende behandling medfører tab af saltet kalium med urinen. Ofte kan dosis af vanddrivende medicin nedsættes i takt med, at den øvrige hjertestyrkende medicin øges.

Typisk anvendte præparater:

Furix®, Diural®, Burinex®, Centyl m KCl®, Zaroxylin (ved nedsat nyrefunktion)

Hyppigste bivirkninger:

Ved overbehandling kan man opleve væskemangel og blodtryksfald, når man rejser sig (især hos ældre). Behandles ved at nedsætte dosis og/eller justering af væskeindtaget.
Forstyrrelser i saltbalancen. Behandles ved at nedsætte dosis eller supplere med kalium-tilskud.
Anfald af urinsyregigt. Behandles med smertestillende medicin eller i udvalgte tilfælde binyrebarkhormon eller anden specialiseret behandling (Colrefuz®). Der vil – når det akutte anfald er overstået – typisk indledes forebyggende behandling (Allopurinol).

ACE-hæmmere

Behandling med ACE-hæmmere udgør basisbehandlingen for stort set alle patienter med hjertesvigt.

Behandlingen gives som tabletter eller kapsler og skal tages én eller to gange dagligt afhængigt af det valgte præparat.

Hvordan virker ACE-hæmmere?

Medicinen virker ved at udvide blodkarrene, så blodtrykket falder, og belastningen på hjertet bliver mindre. ACE-hæmmere er i mange store videnskabelige studier vist at kunne forbedre overlevelsen.

Typisk anvendte præparater:

Corodil®, Enacodan, Ramipril, Triatic®, Odrik®.

Hyppigste bivirkninger ved ACE-hæmmere:

Lavt blodtryk og svimmelhed. Behandles ved at nedsætte dosis og/eller nedsætte dosis af vanddrivende behandling.
Påvirkning af nyrefunktionen. Nyrefunktionen kontrolleres med blodprøver, når behandlingen startes, og når dosis øges. Man kan acceptere en vis grad af nyrepåvirkning, men bliver denne for udtalt, må dosis nedsættes eller behandlingen ophøre.
Tør hoste. Behandles ved at skifte til en Angiotension-receptor-blokker (ARB, se nedenfor).
Allergisk reaktion, hvor mund og svælg hæver (angioødem). Dette er en sjælden, men alvorlig bivirkning, som udelukker behandling med denne type medicin fremover. Mange patienter vil dog kunne tåle en Angiotensin-receptor-blokker (ARB).

Angiotensin-Receptor-Blokkere (ARB)

Denne type medicin bruges til patienter, som ikke tåler ACE-hæmmere på grund af bivirkninger (især tør hoste). Enkelte, men ikke alle typer af ARB, er i videnskabelige studier vist at forbedre overlevelsen.

Behandlingen gives som tabletter og skal tages én eller to gange dagligt afhængigt af det valgte præparat.

Hvordan virker Angiotensin-Receptor-Blokkere (ARB)?

Har næsten samme virkninger som ACE-hæmmere.

Typisk anvendte præparater:

Atacand®, Ancozan, Losartan

Hyppigste bivirkninger ved Angiotensin-Receptor-Blokkere (ARB):

Lavt blodtryk og svimmelhed. Behandles ved at nedsætte dosis og/eller nedsætte dosis af vanddrivende behandling.
ARB kan påvirke nyrefunktionen på samme måde som ACE-hæmmere, og behandlingen kontrolleres på samme måde.
En meget sjælden bivirkning er påvirkning af leverfunktionen. Leverfunktionen bliver dog normal igen, når man stopper behandlingen.

Angiotensin Receptor og Neprilysin Inhibitor (ARNi)

ARNi er et kombinationspræparat, som indeholder en Angiotensin receptor blokker og en neprilysin-hæmmer. ARNi er i et stort videnskabeligt studie vist at kunne bedre overlevelsen og livskvaliteten samt nedbringe antallet af indlæggelser, som følge af hjertesvigtsygdommen. Det er ikke alle hjertesvigtpatienter, der kan have gavn af behandlingen. Men hvis man på trods af almindelig behandling stadig har mange symptomer og samtidig har forhøjet indhold i blodet af et særligt hjertehormon, kan man muligvis tilbydes behandlingen.

Medicinen tages som tabletter to gange dagligt.

Hvordan virker ARNI?

Medicinen virker ved at udvide blodkarrene og øge salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, hvorved belastningen på hjertet bliver mindre.

Typisk anvendte præparater:

Der findes indtil videre kun ét præparat: Entresto®

Hyppigste bivirkninger ved ARNI:

Bivirkningerne til ARNi er stort set de samme som for ACE-hæmmere, men præparatet giver dog ikke tør hoste. Der gælder de samme forholdsregler som ved behandling med ACE-hæmmere eller ARB med hensyn til kontrol af blodtryk og nyrefunktionen.

Betablokkere

Betablokkere har mange forskellige virkninger, og ikke alle typer anvendes til behandling af hjertesvigt.

Medicinen gives som tabletter én eller to gange om dagen afhængig af det valgte præparat.

Hvordan virker betablokkere?

Den vigtigste virkning, som udnyttes i behandlingen af hjertesvigt, er blokering af stresshormoners virkning på kroppen. Derved sænkes pulsen, blodtrykket bliver lavere, og belastningen på hjertet bliver mindre.

I videnskabelige studier har visse typer af betablokkere vist at bedre overlevelsen.

Når behandlingen opstartes, vil nogle patienter opleve, at deres symptomer bliver mere udtalte i en periode. Denne periode kan vare flere uger, men herefter vil man typisk opleve en forbedring. Lægen eller sygeplejersken vil informere grundigt om forholdsregler i denne periode. Man må aldrig stoppe brat med at tage medicinen, da det kan give ubehagelige symptomer som hovedpine og hurtig puls.

Typisk anvendte præparater:

Selo-Zok®, Metoprololsuccinat, Bisoprolol, Carvedilol, Nebivolol

Hyppigste bivirkninger ved betablokkere

Nogle patienter vil opleve bivirkninger i form af træthed, diarré, kolde hænder og fødder, mareridt og depression. Disse bivirkninger kan man ofte afhjælpe med skift til en anden betablokker.
Blodtryk og puls påvirkes af medicinen og begge dele kan blive for lavt. Behandles ved at nedsætte dosis.

Ivabradin:

Nogle patienter, som ikke tåler betablokkere på grund af bivirkninger, vil i stedet kunne behandles med Ivabradin.

Præparatet er vist at kunne påvirke overlevelsen hos visse hjertesvigtpatienter, hvor den almindelige behandling ikke er tilstrækkelig, og der fortsat er symptomer, og hvis der samtidig er normal hjerterytme og pulsen er over 70 slag/min.

Medicinen tages som tabletter to gange dagligt.

Hvordan virker Ivabradin?

Medicinen sænker pulsen og aflaster dermed hjertet.

Typisk anvendte præparater:

Procoralan

Hyppigste bivirkninger ved Ivabradin:

Nogle patienter oplever lysglimt for øjnene. Der er næsten altid tale om en bivirkning som forsvinder med tiden, men nogle patienter må stoppe med behandlingen på grund af generne.
Langsom puls og svimmelhed. Behandles ved at nedsætte dosis eller stoppe behandlingen.

Mineralocorticoid-Receptor-Antagonister (MRA):

MRA (også kaldet aldosteronantagonister) er specielle former for vanddrivende medicin. I modsætning til andre typer vanddrivende medicin (som ofte gives samtidigt), vil MRA holde på saltet kalium. Det betyder, at man kan klare sig med mindre doser kaliumtilskud eller måske helt undvære det. Medicinen har også selvstændig virkning ved hjertesvigt og er i videnskabelige studier vist at forbedre overlevelsen.

Medicinen kan ikke bruges til patienter med meget påvirket nyrefunktion.

Medicinen tages som tabletter én gang dagligt.

Typisk anvendte præparater:

Spiron, Spirix®, Inspra®

Hyppigste bivirkninger Mineralocorticoid-Receptor-Antagonister (MRA):

Forstyrrelser i saltbalancen. Især kan indholdet af kalium i blodet blive for højt. Behandlingen er nedsat dosis eller ophør med behandlingen.
Spiron og Spirix® kan give anledning til smerter i brysterne – også hos mænd. Behandlingen er skift til Inspra®, som ikke har denne bivirkning.

Digoxin:

Digoxin er medicin udvundet fra blandt andet digitalis-planten. Præparatet har været anvendt i årtier til behandling af hjertesvigt, men også visse hjerterytmeforstyrrelser. Der er ingen videnskabelige undersøgelser som har vist, at digoxin bedrer overlevelsen ved hjertesvigt, og derfor bruges præparatet mindre i dag, hvor der er anden og mere effektiv medicin tilgængelig. Udvalgte patienter med hjertesvigt kan dog have gavn af medicinen – især patienter med hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelsen forkammerflimmer. Også enkelte patienter med normal hjerterytme kan opleve bedring, når digoxin lægges oven i standardbehandlingen.

Der er forskel på, hvor meget digoxin den enkelte patient skal have, og dosis udregnes efter vægt, alder og nyrefunktion.

Typisk anvendte præparater:

Digoxin

Hyppigste bivirkninger ved Digoxin:

Nedsat appetit og kvalme.
Forgiftning med stoffet – som især er en risiko hvis nyrefunktionen bliver påvirket (f.eks. af anden hjertesvigtmedicin) eller man bliver dehydreret. Symptomerne herpå kan være gult/grønt syn, og svimmelhed og måske endda besvimelser på grund af meget lav puls.

Hydralazin + Isosorbiddinitrat:

Kombinationen af disse to præparater kan bruges til patienter, som ikke tåler ACE-hæmmere eller ARB, især på grund af påvirket nyrefunktion. Medicinen er i en ældre videnskabelig undersøgelse vist at kunne påvirke overlevelsen ved hjertesvigt, men i disse år undersøges i et stort dansk studie, om patienter med hjertesvigt vil kunne gavne af behandlingen i kombination med standardbehandlingen.

Medicinen tages som tabletter to eller tre gange dagligt.

Hvordan virker Hydralazin + Isosorbiddinitrat?

Hydralazins virkningsmekanisme er ikke helt kendt, men blodkarrene udvides, blodtrykket falder, og belastningen på hjertet mindskes. Det samme gælder for isosorbiddinitrat. Hydralazin er et såkaldt "tilladelsespræparat", og afdelinger, som udskriver præparatet, skal have en særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Typiske anvendte præparater:

Hydralazin, Apresolin, Cardopax®, Retard

Hyppigste bivirkninger ved Hydralazin + Isosorbiddinitrat:

Lavt blodtryk. Behandles med nedsættelse af dosis eller ophør med medicinen.
Hovedpine (isosorbiddinitrat) opleves relativt tit, men er ofte en forbigående bivirkning.
En sjælden bivirkning til hydralazin er udvikling af blodmangel og mangel på blodplader. Hvis man oplever blødninger eller får blå mærker i huden skal behandlingen straks ophøre og lægen kontaktes.
En meget sjælden, men alvorlig bivirkning til hydralazin er udvikling af en betændelsestilstand i bindevævet, som kan medføre symptomer fra mange organer (hud, led, blodårer og nyrer). Oplever man uforklarede smerter i led, uforklaret feber eller udslæt skal behandlingen straks ophøre og lægen kontaktes.

Spørg lægen om hjertesvigt

Overlæge Morten Schou svarer her på spørgsmål fra Netdoktors læsere. Til daglig er overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
Stil dit spørgsmål her >>