Sådan stilles diagnosen hjertesvigt

Det er oftest symptomer på hjertesvigt, der får patienten til at gå til lægen. Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien kombineret med en række undersøgelser.

Undersøgelser ved mistanke om hjertesvigt

  • Måling af blodtryk og puls som fortæller noget om hjertets funktion.

  • Hjerte-lunge stetoskopi som for eksempel kan afsløre, om der er væske i lungerne eller mislyd ved hjertet.

  • Hjertekardiogram (elektrokardiogram, EKG), der afspejler de elektriske impulser i hjertet og giver information om hjerterytme og eventuelt forandringer i hjertet.

  • Blodprøver der kan vise noget om årsagen til symptomerne.

  • Et røntgenbillede af brystkassen vil vise, om der er væske i lungerne.

  • Ultralydsskanning af hjertet, ekkokardiografi, hvor man dels vurderer hjertets pumpefunktion, dels undersøger for mulige årsager til hjertesvigt såsom hjerteklap-problemer, tegn på blodprop og andet.

Hjertets pumpefunktion - normal eller nedsat?

Hjertets pumpefunktion beskrives oftest ud fra den procentdel blod, som hjertet pumper ud i forhold til den mængde det af det blod, der løber ind i hjertet. Det kaldes uddrivningsfraktionen eller EF (fra engelsk: Ejection fraction).

Pumpefunktionen inddeles i:

Normal funktion: uddrivningsfraktion på cirka 60 procent.

Let nedsat funktion: uddrivningsfraktion på 45-60 procent.

Moderat funktion: uddrivningsfraktion på 40-45 procent

Svært nedsat funktion: uddrivningsfraktion på mindre end 35-40.

Yderligere undersøgelser

Der kan være behov for yderligere undersøgelser, så som:

  • En særlig blodprøve – NT-proBNP - er egnet til at sige noget om hjertesvigt. Hvis BNP-koncentrationen i blodet er normal, er det mest sandsynligt, at man ikke har hjertesvigt. Man kan ikke helt sige det modsatte; man kan godt have forhøjet BNP uden at have hjertesvigt.
  • Undersøgelse for kranspulsåre sygdom/blodprop i hjertet, hvor man har forskellige muligheder: KAG, hjerte-CT, myokardieskintigrafi eller anden stress-test af hjertet.
  • Undersøgelse for hjerterytmeforstyrrelser ved hjælp af en flere døgns optagelse af hjerterytmen (Holter monitorering eller event-recording).

Læs flere artikler om hjertesvigt


VIDEO: "Jeg tænkte bare, at jeg var doven". Ordene kommer fra 53-årige Christian Schou, som for tre år siden fik konstateret svær hjertesvigt. I videoen nedenfor fortæller han om de symptomer, han ignorerede i mange år.


VIDEO: Der er også gode ting i alting", siger 73-årige Marit Raahauge, der her fortæller, hvordan diagnosen hjertesvigt har fået hende til at nyde livet lidt mere."

Sidst opdateret: 04.06.2018