Smerter - hvad er det?

Hvad er smerte?

Smerte er en følelse, som alle mennesker kender. Den Internationale Smerteorganisation (IASP) definerer smerte som ”En ubehagelig sanse- og følelsesmæssig oplevelse forbundet med, eller som ligner den forbundet med, aktuel eller mulig vævsskade”. Smerte er således altid en personlig oplevelse. Smerte kan udløses af vævsskade eller truende vævsskade, og evnen til at føle smerte er derfor meget vigtig for menneskers og dyrs overlevelse. Smerten advarer os om skade, og får os til at forsøge at begrænse skadens omfang. Vi husker smerten og lærer at undgå ting, der skader os. Vi kan dog også føle smerte, uden der er en vævsskade eller truende vævsskade. Smerte kan således være et symptom og en vigtig advarselsfunktion, men kan også blive en sygdom i sig selv.

Hvad udløser smerte?

  • Vævskader og truende vævsskade og sygdomme i væv (også kaldet nociceptive smerter). Smerte kan for eksempel skyldes et brækket ben, overbelastning, brandsår, snitsår eller betændelsestilstande som for eksempel tandpine og mellemørebetændelse.

  • Skader på nervesystemet (også kaldet nervesmerter eller neuropatiske smerter. Det kan for eksempel være fantomsmerter efter amputation, smerter i fødder ved nervebetændelse på grund af diabetes eller på grund af behandling med kemoterapi, helvedesild eller smerter efter rygmarvsskade.

  • Smerter som skyldes ændret smertesystem eller anden årsag (også kaldet nociplastiske eller primære smerter). Det kan for eksempel være fibromyalgi, spændingshovedpine eller migræne.

Hvordan opfatter hjernen smerte?

Hjernen kan opfatte smertefulde påvirkninger fra hud, sener, muskler, led og de fleste organer ved hjælp af såkaldte smertereceptorer. Det er nerveender, der reagerer på forskellige påvirkninger, såsom stræk, tryk, temperatur og kemiske stoffer som syrer og baser. Hvis påvirkningerne er kraftige nok og overskrider en tærskel, sendes impulser i nervefibre til rygmarven og derfra videre til hjernen. Det er i hjernen, at impulserne kan opfattes som smerte. Det er ikke alle impulser fra smertebaner, der opfattes som smerte, og smerte kan opstå uden aktivering af smertereceptorer.

Smerteimpulser i smertebanerne kan også give anledning til en refleks. For eksempel kan det ske, at vi automatisk trækker hånden til os, hvis vi sætter den på en varm kogeplade. Dette foregår via en refleksbue til rygmarven og kan ske, inden impulserne er nået til hjernen, og inden vi opfatter, at det er smertefuldt.

Når impulserne når til hjernen, og vi opfatter området for smerte og dens styrke, bearbejdes impulserne yderligere, og det kan give anledning til forskellige reaktioner:

  • Øget puls, sved og ændret vejrtrækning.

  • Følelsesmæssige reaktioner på smerte som ubehag og angst.

  • Intellektuel bearbejdning, hukommelse og adfærdsændring.

Signaler fra hjernen kan enten dæmpe eller forstærke smerteopfattelsen. Eksempelvis kan vi føle mere smerte, hvis vi er triste, eller hvis vi er bange for, at den ikke forsvinder igen, eller hvis den skyldes kræft. Omvendt kan vi føle mindre smerte, hvis vi ved, at smerten er forbigående eller skyldes noget positivt, såsom fødselsveer eller smerte ved sport.

Hvor ondt gør det?

Smerteintensitet måles ofte på en 0-10 skala, hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst tænkelige smerte. Smerter kan variere meget i intensitet og betydning. Vi er ikke lige følsomme alle steder på kroppen. Skade på for eksempel fingre og ansigt kan føles mere kraftigt end skade på for eksempel ryg, da fingre og ansigt er tættere dækket af smertereceptorer. Sædvanligvis vil smerterne hos en person være stærkere, jo større og mere alvorlig en skade er. Dette er dog ikke altid tilfældet. Der er heller ikke altid sammenhæng mellem smertens intensitet og hvordan smerten påvirker den enkelte. Opfattelsen og vurderingen af smerten påvirkes af den sammenhæng, smerten kommer i og om den er forbigående og kan kontrolleres eller er vedvarende. Biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller også en stor rolle.

Smertesystemet kan være mere eller mindre følsomt og følsomheden påvirker, hvor meget smerte vi føler. Hvis vi har en skade eller en betændelse, kan smertereceptorerne og smertebanerne blive mere følsomme. Hvis vi for eksempel har brændt os, bliver huden mere følsom for varme, hvilket er med til, at vi beskytter vævet for mere skade. Hvis vi har et led med betændelse, bliver smertereceptorerne følsomme for påvirkninger, der normalt ikke gør ondt, og det hjælper til, at vi holder leddet i ro. Smertesystemet kan også påvirkes af vores tanker og tilstand, og vi kan således være helt smertefrie, hvis vi er nødt til at løbe for livet trods en forstuvet fod. Omvendt kan smertesystemet være mere følsomt, hvis vi er stressede, bange eller triste.

Akutte og kroniske smerter

Selvom smerter ofte har en vigtig rolle i at advare os om vævsskade, har nogle smerter ikke nogen funktion, men er ledsaget af alvorlige fysiske og psykosociale konsekvenser.

Akutte smerter

Akutte smerter er smerter, der har varet mindre end 3 måneder. Alle mennesker vil gentagne gange i løbet af deres liv opleve at have akutte smerter. Det er ofte smerter, der skyldes vævsskade eller truende vævsskade (nociceptive smerter).

Akutte smerter er vigtige da de;

  • sætter os i stand til at erkende en mulig skade og reagere på det, for eksempel at fjerne en sten fra skoen inden den laver sår eller at reagere på en blærebetændelse.

  • får os til at beskytte et skadet område, så den ikke forværres, for eksempel ved at holde en brækket arm i ro.

  • lærer os i fremtiden at undgå at gentage skader, for eksempel at passe på, når vi tager noget ud af en varm ovn.

Kroniske smerter

Kroniske smerter er smerter, der varer mere end 3 måneder. Kroniske smerter kan, ligesom akutte smerter, have en vigtig rolle og hjælpe os til at begrænse en skade, så vi for eksempel beskytter et skadet knæ. Men kroniske smerter har ofte ikke en reel funktion. Kroniske smerter kan være en sygdom i sig selv og ikke alene et symptom på en skade, vi kan påvirke.

Kroniske smerter er et stort sundhedsmæssigt problem og den væsentligste årsag til invaliditet. Kroniske smerter er ofte forbundet med nedsat livskvalitet og en lang række fysiske, psykiske og sociale følger. Kroniske smerter kan medføre dårlig søvn, angst, depression og nedsat arbejdsevne. Kroniske smerter har også store samfundsmæssige konsekvenser på grund af nedsat arbejdsevne og forbrug af sundhedsydelser.

Hvordan føles forskellige former for smerte?

Hvordan vi opfatter smerte er meget individuelt. Forskellige typer af smerte kan også føles forskelligt. Nogle smerter kommer af sig selv og kan være tilstede hele tiden eller i perioder, andre er for eksempel kun tilstede ved bevægelse, berøring, eller hoste. I nogle tilfælde kan man ikke gøre ret meget for at lindre smerte. I andre tilfælde kan varme eller kulde, ro eller adspredelse være lindrende.

Muskelsmerter føles ofte som borende, trykkende, dunkende.

Smerter fra hjertet, maven eller underlivet er ofte diffuse og svære at lokalisere. De kan være ledsaget af almen utilpashed og kvalme. De kan nogle gange føles et andet sted. For eksempel kan en blodprop i hjertet give trykkende smerter i venstre arm, og galdesten kan give smerter i højre skulder.

Nervesmerter kan føles brændende, prikkende og jagende. Hovedpine kan føles som en trykken, mens migræne ofte er dunkende og ledsaget af lysoverfølsomhed, kvalme og opkastninger.

En god beskrivelse af smerterne er en stor hjælp for lægen, når den bedste behandling skal findes.

Hvordan behandles smerter?

Der er stor forskel på behandlingen af de forskellige typer af smerte, og en korrekt diagnose er derfor vigtig.

Akutte smerter

Behandling af akutte nociceptive smerter afhænger af årsag og intensitet. Milde og forbigående smerter kan om nødvendigt behandles med smertestillende håndkøbsmedicin. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, eller hvis smerten ikke går over, bør man henvende sig til sin egen læge. Ved stærke smerter og alvorlige skader kan en læge ordinere stærkere smertestillende medicin. Da smertestillende medicin har bivirkninger, skal behandlingsplanen følges.

Kroniske smerter

Behandlingen af kroniske smerter er ofte mere kompliceret og omfatter både behandling med medicin og anden behandling. Behandling af kroniske smerter bør altid ske i samråd med en fagperson, for eksempel læge eller smerteklinik. Motion, varme, god søvn, og adspredelse kan i nogle tilfælde hjælpe, men det er ofte individuelt, hvad man selv kan gøre for at lindre sine smerter og mindske smerternes indvirkning på hverdagen. Nogle kroniske smerter kan afhjælpes med medicin. Typen af medicin er afhængig af, hvilken slags smerter patienten har. Ikke alle har god effekt af medicin, og nogle kan ikke tåle medicin på grund af bivirkninger.

Læs mere om KRONISKE SMERTER

Sidst opdateret: 28.09.2020